Rød Grøn Ungdom mener Enhedslisten bør overveje sin støtte til den socialdemokratiske regering, som er fodslæbende på klimaspørgsmålet. Pressefoto fra generalforsamling.
4 min. læsetid

Socialdemokraterne har afsløret sig selv som fodslæbende klimafornægtere. Det er på tide, at Enhedslisten overvejer at trække støtten til regeringen.


Af Rød-Grøn Ungdoms forretningsudvalg

“Klimaændringerne er vores generations udfordring. Skulle vi have lagt os på en politik, som ikke er blandt de bedste i verden? Hvis ikke vi skulle være dem, der går forrest, hvem skulle så? Vi har alle forudsætninger for det”. Sådan sagde Dan Jørgensen 27. juni 2019, da han for første gang sad i sin nye ministerbil. Det var ikke til at tage fejl af ambitionerne oven på det Mette Frederiksen på valgnatten beskrev som ”det første klimavalg i Danmarkshistorien”.

Lad os spole halvandet år frem. Vi er nu i Øksnehallen. Kalenderen skriver 20. september 2020, og Dansk Erhverv holder årsdag. Mette Frederiksen er på talerstolen. Hun taler endnu engang om den grønne omstilling, og om målsætningen for 70 % reduktion i 2030, der i mellemtiden er blevet stadfæstet i dansk lov. Tonen er mildt sagt en anden: “Det kan kun lade sig gøre, hvis vi tør tro på, at teknologien er med til at finde svarene for os. Gør vi ikke det, bliver det kun højere afgifter. Og det er ikke svaret. Det er ikke svaret i dag, og det er ikke svaret om fem år eller om ti år. Det er ny teknologi, og det er innovation”, forsikrer vores statsminister erhvervslivets spidser.

“Det er faktisk meget simpelt, hvad der er sket mellem Folketingsvalget 27. juni 2019 og 20. september 2020. Vi er blevet udsat for et klimasvigt. En ublu kovending fra en regering, der har vendt sine grønne ambitioner – de ambitioner, der har sikret dem regeringsmagten – ryggen og i stedet taler om CO2-fangst, innovation og hockeystave.”

+

Det er faktisk meget simpelt, hvad der er sket mellem Folketingsvalget 27. juni 2019 og 20. september 2020. Vi er blevet udsat for et klimasvigt. En ublu kovending fra en regering, der har vendt sine grønne ambitioner – de ambitioner, der har sikret dem regeringsmagten – ryggen og i stedet taler om CO2-fangst, innovation og hockeystave.

Klimavalget er en parodi

Siden det såkaldte klimavalg er udsigterne til, at regeringen kommer til at indfri sine grønne løfter, blevet stadigt mere pessimistiske. Vi har set en regering, der i handling – og nu også i tale – er så langt fra at levere på det grønne område, at det snart ikke længere er en mulighed at lade stå til. Vi har set en regering, der ikke vil aflyse den ottende udbudsrunde; der har indgået en milliondyr aftale for at holde tomme fly på vingerne; der har accepteret og greenwashet Aalborg Portlands gamle beslutning om at reducere sine udledninger med sølle 30 % inden 2030; der ikke vil gribe ind over for Finansministeriet, når de regner med at Danmark kun vil sænke sine udledninger med 39 % i 2030; der har fremlagt et transportudspil, som kun reducerer sektorens udledning med en million ton, selv om den står for godt en fjerdedel af Danmarks samlede udledninger på over 65 millioner ton om året.

Senest har regeringen fremlagt sit bud på, hvordan Danmark skal nå i mål med de 70 %. Et bud, der skubber problemet foran sig og satser på ekstremt usikre sidste-øjebliks-reduktioner og regner med at 16,5 ud af de 20 millioner tons potentielt kan leveres af nye teknologier. Det er ikke en plan. Det er en parodi på den klimahandling, vi har krævet og er blevet lovet.

Vi har ventet i halvandet år, men har intet fået. Før nu. For nu har vi fået afklaring. Vi har med regeringens klimaprogram fået håndfast bevis på, at der ingen realistisk plan er for at nå de 70 %. Det må efterhånden stå klart for enhver, at hvis Folketinget skal sikre de nødvendige reduktioner, så skal Socialdemokratiet tvinges med vold og magt til at levere på deres løfter. Det er ikke længere nok at rynke brynene og skælde ud. Vi må sikre den nødvendige klimahandling.

Klimaet venter ikke

Derfor er det på tide, at Enhedslisten gør sig  klart, at situationen er uholdbar. Regeringen sidder på et klimamandat, ikke et hockeystavs-mandat. Vi er vidne til et klokkeklart brud på det forståelsespapir, der er grundlaget for, at regeringen kan sidde på Enhedslistens mandater. Derfor bør Enhedslisten trække støtten til regeringen, hvis ikke den inden årets udgang har præsenteret en realistisk og farbar vej for at nå de mål, regeringen selv har gjort  til dansk lov. Utilstrækkelig klimahandling er lige så katastrofalt som ingen klimahandling. Klimaet venter ikke.