Rusland – USA i dialog om Ukraine

Forholdet mellem de to tidligere koldkrigs-modstandere har ellers været støt dalende, siden Joe Biden i januar måned overtog præsidentembedet. Men nu har repræsentanter for USA og Rusland alligevel mødtes for at diskutere den skærpede situation i Donbas-regionen i det østlige Ukraine. Det oplyser Ruslands viceudenrigsminister Sergei Ryabkov ifølge det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS og radiostationen Radio Free Europe”.

Sidste mandag 5. april oplyste det amerikanske udenrigsministerium ifølge radiostationen, at Washington er villig til ”åben dialog” om situationen i det østlige Ukraine – og nævnte rapporterne om nye russiske troppebevægelser op til grænsen til Ukraine. Efter alt at dømme er hverken Rusland eller USA interesseret i åben krig. Den russiske magtdemonstration er efter alt at dømme en reaktion mod den seneste optrapning i form af angreb fra ukrainsk side over for pro-russiske politikere og medier.

Fra due til høg

Som beskrevet af Maxim Samorukov i en analyse for ”Carnegie Endowment”, skal optrapningen ses i forhold til den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskys dalende popularitet hjemme. Han startede som ”due”, som fredsmager, men er nu blevet mere ”høg”. Minsk-fredsprocessen førte ikke til holdbare aftaler. Nationalistiske kredse beskyldte ham for ”blødsødenhed” over for separatisterne – og over for Moskva.

“Målet for Rusland er i stedet at opnå en strategisk stabilitet i forhold til Vesten, sådan som man oplevede det i årene op til murens fald i 1989”

Hertil kommer de mange uløste økonomiske problemer i Ukraine, som kun er blevet værre under corona-pandemien. Ifølge meningsmålinger fra starten af 2021, er Zelensky kun svagt foran sine konkurrenter. Hans parti, Folkets Tjenere, er røget ned på en 2. plads. Pandemien og økonomien har desuden indsnævret råderummet for den tidligere komiker og nuværende præsident. Derfor har Zelensky startet en anti-russisk offensiv, og har i den forbindelse slået ned på oligarken Viktor Medvedchuk, der siges at være en personlig ven af Vladimir Putin. Andre indgreb er sat i værk over for landets oligarker. Zelensky har derudover oprettet en særlig ”Krim Platform”, som har til hensigt at fastholde omverdenens opmærksomhed på den russisk annekterede Krim-halvø, og desuden lanceret en udenrigspolitisk strategi med vægt på hurtigst mulig optagelse i NATO. Endeligt har Zelensky også lagt en hårdere linje over for Rusland i spørgsmålet om Donbas-regionen i den østlige del af Ukraine, hvor russisk-støttede separatister i 2014 erklærede uafhængighed fra Ukraine. Området har en stor russisk minoritet på omkring 39 %.

Konflikten som ingen ønsker

Efter Trumps exit har USA’s præsident Joe Bidens hårdere linje over for Rusland kun givet Volodymyr Zelensky mere blod på tanden. Biden og Zelensky har da også allerede været i telefonisk kontakt. Men Vestens støtte til Ukraine er stadig ‘retorisk’, fastslår Samorukov. Moskva har tydeligvis forudset politik-skiftet. Det øgede antal tropper langs den ukrainske grænse er frem for alt en magtdemonstration og ”sabelraslen”. En alvorlig optrapning af konflikten vil give Putin endnu større problemer indadtil. De fleste russere er godt trætte af konflikterne med omverdenen. Den politiske ledelse frygter ”overstretch”, dvs. alt for mange konflikter på samme tid og i særdeleshed med USA. Åben krig i Donbas vil med al sandsynlighed også betyde stop for færdiggørelsen af Northstream II gasledningen.

Målet for Rusland er i stedet at opnå en strategisk stabilitet i forhold til Vesten, sådan som man oplevede det i årene op til murens fald i 1989. Men som Dmitri Trenin også forklarer, er russisk økonomi blevet mindre afhængig af Vesten, mere selvforsynende, og har i stedet rettet større opmærksomhed mod Asien. Russisk udenrigspolitik er derfor blevet mindre fokuseret på USA og Europa, og mere rettet mod Eurasien og Kina. Ønsket fra Moskva er derfor at fastholde Ruslands muligheder for at reagere over for Vesten, men uden at sætte stabiliteten for meget over styr, så man i stedet kan fokusere på andre interesser.