'Fælledbisser' slapper af ved M`Nørrebro Fælled. Privatiseringen af den fælles jord er et forholdsvist nyt fænomen i menneskets historie . Maleri af Nørre Fælled fra 1919 af Rasmus Christiansen
9 min. læsetid

Arkitekt Peter Schultz-Jørgensen har skrevet en grundig bog om jordrenter, ejendomsspekulation og måden, hvorpå den fælles ejendom gradvist blev afskaffet – og hvordan vi får den tilbage igen.


Af Hanne Schmidt

‘Byernes jord‘ af Peter Schultz Jørgen er en tour de force af en bog. Den indeholder omfattende historiske beskrivelser og samfundsanalyser af udvikling i byerne, landbruget og produktionsforhold i samfundet.

Peter Schultz Jørgensen: Byernes Jord. Forlaget Bogværket (2019), 412 sider. Vejl. pris: 278 kr.

Gennem bogen får vi en klar forståelse af urbaniseringens karakter efter finansialiseringen af kapitalen, og hvordan den slår igennem i København. En af konsekvenserne er prisstigninger på boliger, og det forudsigelige resultat: Almindelige borgere, små handlende og virksomheder bliver tvunget ud. Byens sociale sammensætning ændres til ukendelighed.

Et vigtigt ærinde med bogen er at gøre os alle opmærksom på, at selve ideen om den ukrænkelige, private ejendomsret til jord er en nyere opfindelse, set i forhold til menneskets tid på jorden. Den er ikke en uomgængelig, fysisk naturlov, som synes at være den almindelige opfattelse. Bogen redegør for begrebet ejerskab fra stammesamfund til de feudale landsbyfællesskaber, hvor vi får påvist forskellen mellem det feudale ejerskab og det´ liberalistiske ejerskab, der knytter sig til den kapitalistiske produktionsmåde.

Fra fælles land til privat ejendom

Jord altid været grundlaget for magtrelationer og konflikter. Først og fremmest er den dog blevet forvandlet fra at være ingens og alles jord til at være privat ejendom, hvilket blev grundlaget for alle borgerlige forfatninger i det 19. århundrede.

I det feudale samfund var besiddelse et bredt begreb der gjaldt for ejendom, brugsret, men først og fremmest dominans af et territorium. Konger og herremænd var ofte i indbyrdes kamp og rivalisering om territorier. Men gennem århundrederne var vedvarende de stedbundne bønderne, der sled på gårde og marker i de landsbyfællesskaberne, der skabte livsgrundlaget for alle uanset hvem der sad på magten.

At lave land og ejendom

Bogen er inddelt i 4 overordnede kapitler, hvor det første handler om, hvordan man overhovedet kan lave land’, der kan ende på markedet. Efter kapitalismens gennembrud omkring år 1800, opstod der helt nye relationer baseret på jord, arbejde, kapital og marked, hvor landsbyfællesskaber blev opløst og erstattedes af den enkelte bondes private ejendom.

Hermed blev alt den jord, der før havde tilhørt ‘jordrotterne’ – og som landsbybønderne dyrkede på fæstekontrakter – privatiseret. Der blev også lavet ny jord via tørlægning, f.eks. Lammefjorden og dræning.

“Et vigtigt ærinde med bogen er at gøre os alle opmærksom på, at selve ideen om den ukrænkelige, private ejendomsret til jord er en nyere opfindelse, set i forhold til menneskets tid på jorden. Den er ikke en uomgængelig, fysisk naturlov, som synes at være den almindelige opfattelse”

Bogens andet afsnit handler om, hvordan man kan ‘lave ejendom‘, bl.a. gennem udviklingen af et statssanktioneret matrikelsystem, der blev lagt ud over landet som et net. 1700-tallets liberalistiske ideer om personlig frihed og privat ejendomsret blev anskuet som værende ét og det samme, og desuden en forudsætning for at fremme de nye, kapitalistiske produktionsforhold i samfundet. Individualiseringen og privatiseringen af jorden, og markedsgørelsen af produktion og reproduktion, var sideløbende et klart brud på landsbyfællesskabernes oldgamle, cirkulært-økonomiske og økologiske kredsløb. De skulle ikke længere være selvforsynende enheder.

I bogen kan man blandt andet læse om, hvordan udviklingen af et matrikelsystem – som her i Ejlby Lunde på Nordfyn – blev lagt ud over hele Danmark. Kilde: Kulturstyrelsen.

At lave penge

Bogen bevæger sig derefter over til at handle om, hvordan man kan ‘lave penge‘ på ejendom. Her gennemgås den politiske og økonomiske udvikling i landet fra 1848 til i dag, hvor besiddelse af landbrugsjord igen er endt på ganske få hænder. Hertil kommer, at priser på byens jorde vurderes ud fra et ‘tredimensionelt aspekt’, hvor stigende højde og tæthed slår ud i eksorbitante grundværdier.

Tidligere var der politiske ønsker om både at undgå spekulation og usystematisk, anarkistisk byudvikling, men siden hen er planlovene blevet liberaliseret. Det har skabt et rent eldorado for investorer og en bred vifte af forskellige former for spekulation.

Kapitlet berører også ‘land grabbing’ på globalt plan, hvor kapitalfonde og monopoler i det agroindustrielle kompleks overtager store arealer fra bønder og indfødte rundt om i verden, der som de danske feudale bønder ikke har skøder på deres jord. Folk proletariseres, ganske som de danske landarbejdere og husmænd, der søgte til storbyen for over 100-150 år siden.

Kapital geninvesteres i byudvikling

Schultz Jørgensen henviser i bogen til den britiske økonom David Harvey, som skriver: ”Kapitalisme producerer hele tiden den merværdi, som urbaniseringen kræver. Det modsatte gør sig også gældende, idet kapitalismen har brug for urbaniseringen for at omsætte sin merværdi”.

“I gamle dage udgjorde produktionskapitalen den primære sektor i byens kredsløb, men i dag har den sekundære sektor – spekulations- og ejendoms-kapital – taget føringen. Jord og ejendom er derfor blevet de vigtigste strategiske områder for investering og opbevaring af ledig kapital.”

I gamle dage udgjorde produktionskapitalen den primære sektor i byens kredsløb, men i dag har den sekundære sektor – spekulations- og ejendoms-kapital – taget føringen. Jord og ejendom er derfor blevet de vigtigste strategiske områder for investering og opbevaring af ledig kapital. De store byer melder sig derfor på stribe til konkurrencer om at blive ‘vinderbyer’, som kan trække denne kapital til sig, og højhuse skyder op som svampe, uanset lokal modstand.

Det resulterer i en enormt gældstung økonomi, hvor stigende priser skubber på for stadig mere vækst i byerne og i landbruget. Hensynet til økosystemer må vige pladsen. Vi er også vidne til at ejendomsmarkedet er smeltet sammen med reel kriminel virksomhed, idet penge herfra i udstrakt grad vaskes hvide når der bygges, købes og sælges ejendomme.

Afkobling af borgerne fra den fælles jord

Schultz Jørgensen dokumenterer i bogen, hvordan storbyer efterhånden er blevet til elitære fæstninger, med højhuse og fortætninger på dyrere grunde. Spekulation fra både udenlandske og nationale investorer bidrager til prisstigninger, der fordriver de mindre bemidlede lejere, og hvor København før var et landskab af produktion, er den blevet landskab af forbrug. Det er med til at ændre borgernes opfattelse og krav til byens rum.

Både stat og kommune har solgt ud af borgernes fælles jord, og der er sket en afkobling af borgerne fra den fælles jord. Det har skabt en masse problemer, som ridses grundigt op i bogen.

Tilbage til fællesejet

Bogens sidste kapitel handler om at ‘lave om’, og at ændre tingenes tilstand ud fra en tanke om, at byen er et kollektivt produkt, og at retten til den derfor skal gives til alle, der skaber dens liv. Det er netop dét, der skaber den værdi, som i dag kapitaliseres af private grundejere.

Bogen kommer derfor også omkring andre storbyer, som Wien og Amsterdam, hvor man fører en politik der søger at forhindre spekulation. Schultz Jørgensen kommer desuden ind på amerikanske kooperative foreninger, som køber jord op på landet og i byer. Det er blot nogle eksempler på, at der er andre muligheder at forfølge end mere privat ejendomsret.

“Man skal kunne italesætte det umulige for at gøre det muligt”, lyder det fra forfatteren, der opfordrer til at folk arbejder videre med brugbare alternativer til forestillingen om den individuelle, ukrænkelige ejendomsret. Hans eget bud er en en fremtidsvision, han kalder ‘øko-urbanisering’. Den indeholder nye øko-byer og kvarterer, som nedbryder skellet mellem by og land. Alt privat ejendom er her gjort til samfundseje, og hele Sjælland er gjort selvforsynende, med lokalt dyrkede fødevarer og sammenhængende, CO2-neutral transport.

I dette nye landskab finder vi demokratiske, selvstyrende bykvarterer og frodige landskaber, hvor alle steder er økonomisk ligeværdige. Huse og boliger er ikke længere handelsobjekter, men der lægges i stedet op til, at man nemt kan bytte bolig efter behov.

Det er en vision for en helt ny type samfundsøkonomi, hvor rigdom måles ud fra etiske, sociale og økologiske normer, som spiller sammen med en region- og landsplanlægning, som rækker 7 generationer frem i tiden.

Wien er 9 år i træk blevet kåret til verdens bedste by at bo i af ‘Mercer Quality of Livings’ årlige undersøgelse. Byen har indført tiltag til at begrænse den hæmningsløse ejendomsspekulation – men vi skal gå videre end det, mener Peter Schultz Jørgensen i sin nye bog ‘Byernes Jord’. Han kalder sin egen vision ‘øko-urbanisering’. Fotograf: Stella Levi

En vigtig og visionær debatbog

Bogens 400 sider er proppet med informationer. Den er anbefalelsesværdig for alle, som savner en oversigt over udviklingen i byerne, og er ikke mindst fremragende til studiekredse, eller som undervisningsmateriale fra gymnasieniveau til de højere uddannelser. Det er på én gang et historisk værk og en bog, som bidrager til en forståelse af nutiden.

Den bør bidrage til en debat om genindførelsen af fælleseje til jord, vand og luft, og bevise, at de sidste 300 års kapitalistisk produktionsmåde er en historisk parentes.

Peter Schultz Jørgensen: Byernes Jord (2019) er udgivet på Forlaget Bogværket 2019. For yderligere oplysninger – kontakt forfatteren her


Hanne Schmidt

Arkitekt uddannet fra den marxistiske “Afdeling M” på Akademiets Arkitektskole i København. Har tidligere arbejdet med tilgængelighed og byplanlægning bl.a. i Københavns kommune.

Læs mere af Hanne Schmidt