Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
25. april. 2022

Sabotage, cyberangreb eller tilfældigheder? Store brande rammer Rusland indefra

En række brande henover weekenden har sat gang i debatten om krigsmodstanden i Rusland – som ellers har stået stille under hård statslig undertrykkelse af demonstrationer – er begyndt at komme til udtryk på nye måder.

Ingen røg uden ild. Men er det tilfældigheder, eller er brandene på en række russiske fabrikker og militærbaser sabotage? Foto fra Twitter.

Mens over 15.000 mennesker blev arresteret i løbet af krigens første tre uger, har der været anderledes stille på antikrigsfronten i Rusland den seneste tid. Særligt unge førte i starten af februar måned an i protesterne, men meget tyder på, at det russiske politis hårdhændede nedlukning af protester – der blandt andet har omfattet anholdelser af folk, som fremviste tomme skilte – har været effektiv. I hvert fald indtil videre.

Store industribrande henover weekenden

De russiske krigsmodstandere kan nu vise sig at være gået over til en anden, mere direkte form for protest: Brand og sabotage. Henover weekenden opstod der brand i tre forskellige bygninger, som alle har forbindelse til den russiske stat og krigen i Ukraine. Fredag var det militærforsknings-instituttet i byen Tver nord for Moskva, som stod i flammer. I branden mistede 7 mennesker ifølge russiske nyhedsmedier livet, mens yderligere 25 meldtes såret.

“Samlet virker tre brande på fabrikker, der alle har forbindelse til den russiske militærindustri, mistænkeligt. Spekulationerne går derfor på, om der kan være tale om sabotage, hvilket understøttes af det korte tidsrum mellem brandene.”

Den officielle forklaring på branden i Tver lyder på en kortslutning, hvilket ikke i sig selv ville være bemærkelsesværdigt. Men bare få timer senere udbrød endnu en brand, denne gang på Ruslands største kemiske fabrik, Dmitrievsky i byen Kineshma, som ligger nordøst for Moskva. Skaderne på fabrikken var så omfattende, at den nu har lukket ned for produktionen, oplyser Reuters.

Og før de to brande var blevet slukket, opstod så en tredje stor brand i en Moskva-forstad. Denne gang var det i byen Korolev, der er opkaldt efter den store sovjetiske rumforsker, Sergei Korolev. Den er traditionelt set blevet opfattet som hjertet i Ruslands rumfartsprogram. Her brændte et fabrikskompleks, der blandt andet fremstiller dele til energiproduktion, i løbet af lørdag ned til grunden.

Samlet virker tre brande på fabrikker, der alle har forbindelse til den russiske militærindustri, mistænkeligt. Spekulationerne går derfor på, om der kan være tale om sabotage, hvilket understøttes af det korte tidsrum mellem brandene. Andre spekulerer i, om der kan være tale om cyberangreb på den russiske krigsmaskine. Endelig kan der selvfølgelig også være tale om tilfældigheder, idet ingen endnu har påtaget sig ansvaret for brandene.

Guvernørbolig og oliedepoter i brand

Lørdag var det så Moskvas guvernør, der måtte se sit hus i Barvikha gå op i flammer. Det ukrainske medie Glavnoe meddeler, at guvernør Andrey Vorobyov’s hus brændte ned i løbet af eftermiddagen. Ifølge lokale oplysninger var flammehavet så voldsomt, at flere omkringliggende huse også måtte evakueres.

Den seneste på den efterhånden lange liste over brande kom så mandag i byen Bryansk, som ligger i grænseområdet mellem Rusland, Belarus og Ukraine. Her skulle et oliedepot og en militærbase i byen være ramt af en stor brand, hvilket er blevet bekræftet af satellit-billeder fra NASA’s brand-overvågningssystem, FIRMS. Ifølge Reuters spekuleres der også i, at branden i Bryansk skyldes et ukrainsk missilangreb, hvilket dog hverken er blevet bekræftet af russiske eller ukrainske myndigheder.

Sabotage? Et stort oliedepot og en tilhørende militærbase er gået op i flammer. Video fra Twitter.

Nye former for modstand

Sabotage har tidligere i krigen vist sig at være et effektivt redskab for lokal krigsmodstand. I nabolandet Belarus har omfattende sabotageaktioner mod landets jernbanenet, orkestreret af landets modstandsbevægelse og lokale fagforeningsaktivister, tvunget præsident Lukasjenko i defensiven. Ifølge mediet Railtech har det belarussiske regime nu indsat specialstyrker til at bevogte udsatte dele af tognettet, for at forhindre yderligere sabotage.

I hele april måned er der foreløbigt kun blevet oplyst om masseanholdelser en enkelt gang, nemlig 2. april, hvor 215 mennesker ifølge nyhedsmediet OVD blev anholdt. Mens krigsmodstanden ikke kommer til udtryk på de russiske gader – og krigen ifølge mange meningsmålinger stadig støttes af et flertal af russere – kan de mange brande derfor være udtryk for, at den undertrykte krigsmodstand viser sig på nye måder.


Om skribenten

Morten Hammeken

Morten Hammeken

Cand.mag. i idehistorie og europastudier. Ansvarshavende redaktør på Solidaritet. Læs mere