SF og Enhedslisten: Aftalen om en styrket indsats mod antisemitisme kriminaliserer ikke kritik af Israel

Alle partier i Folketinget – herunder SF og Enhedslisten – indgik tirsdag 25. juni en aftale om en styrket indsats mod antisemitisme. Venstrefløjspartiernes tiltrædelse i aftalen har vækket nogen kritik. For når der i det offentliggjorte materiale fra Justitsministeriet står, at konflikten i Mellemøsten ikke må udnyttes til at ”sætte spørgsmålstegn ved staten Israels eksistensberettigelse”, hvad betyder det så?

Aftalen kommer på baggrund af, at der efter Hamas’ terrorangreb på Israel 7. oktober sidste år er sket en stigning i forekomsten af antisemitiske hændelser.

Solidaritet har i den forbindelse talt med SF’s ordfører på området Karsten Hønge og Enhedslistens ditto Rosa Lund for at få at vide, hvordan partierne forholder sig til aftalen og til kritikken.

Man må stadig godt kritisere Israel

Solidaritet: Hvad betyder det konkret, at man ikke må sætte spørgsmålstegn ved staten Israels eksistensberettigelse?

Rosa Lund: Det betyder, at aftalepartierne er enige om, at staten Israel har ret til at eksistere.

Men hvilke konkrete eksempler kunne det være?

Karsten Hønge: Den tekst, der står i teksten, er ikke lov. Det kræver, at der kommer en konkret sag, hvor nogen kan træffe en afgørelse. Men i løbet af det seneste halve års tid har jeg da oplevet at flere og flere har udblødt grænserne mellem antisemitisme og antizionisme. Det har jeg ikke tidligere været så opmærksom på.

Rosa Lund: Hvis det var Enhedslisten selv, der havde formuleret den her tekst, havde vi også skrevet det anderledes. Jeg synes, at denne indledende prosa er lidt mærkelig, men det er ikke den, der bliver til lov. Der er nogle, der udlægger det, som om det er blevet ulovligt at kritisere staten Israel, og det er simpelthen en misforståelse.

Hvad er en strafskærpelses-zone?

En del af aftalen indfører det, som med et ikke specielt elegant ord kaldes ”strafskærpelseszoner” i forbindelse med hadforbrydelser. Herunder for eksempel et ”bestemt optog”. Hvad kunne sådan et bestemt optog være? Kunne det være en Palæstina-demonstration?

Karsten Hønge: Det kunne for eksempel være et optog til Krystalnatten med udgangspunkt i synagogen. Det kunne være andre ting – markeringer af jødiske helligdage eller andre begivenheder, hvor det jødiske samfund står for nogle arrangementer. Jeg kan virkelig ikke se, at det skulle kunne være en Palæstina-demonstration. Der skal ikke være nogen begrænsninger for en demonstrations ret til at kritisere Israel og vise solidaritet med Palæstina.

Rosa Lund: Det kunne også være i forbindelse med priden. Det her handler om, at alle de folk, der er omfattet af lovgivning mod hadforbrydelser, bliver beskyttet yderligere. Det er en del af pakken, som ikke handler om antisemitisme, men om alle former for hadforbrydelser.

“From the river to the sea”

Slagordet ”from the river to the sea” bliver visse steder udlagt som et ønske om, at staten Israel ikke skal eksistere. Så hvis vi nu siger, at en demonstrant kommer til at råbe ”from the river to the sea” til en Palæstina-demonstration, er det så en antisemitisk hadforbrydelse?

Karsten Hønge: Nej, det mener jeg ikke.

Rosa Lund: Nej, det mener jeg bestemt ikke. Sådan som paragraffen ser ud i dag, skal der ret meget til, før noget kategoriseres som hadtale. Derfor er jeg glad for, at vi får strammet op på paragraffen, så flere udsatte grupper – for eksempel jøder og muslimer – kan få kategoriseret flere tilråb som hadtale.