SFs nye næstformand: “SF skal repræsentere arbejderne – men det skal vi først overbevise flere om”

Benjamin Bilde har siden sin ungdom været politisk engageret SFer fra 2001. Først i SFU og senere i SF. Han har siddet i SFs landsledelse i flere omgange. I SF er Benjamin Bilde kendt som en mand med holdninger. I sin opstilling til Landsledelsen i 2020 nævner han evnen til at være konstruktivt uenig med flertallet blandt sine kolleger. En rød tråd i hans politiske virke har været at insistere på at tænke ideologisk og i større perspektiver end konkret ”her og nu” politik.

Det udtrykker han også her i interviewet – behovet for langsigtet idéudvikling i SF.

SF skal være et parti for arbejderklassen

Hvorfor vil du være næstformand for partiet?

“Jeg havde ikke regnet med at stille op. Men når jeg ser på de opgaver, som SF står over for, tror jeg, det er nogle opgaver, jeg vil være god til. Vi skal både styrke vores organisation og i gang med at udvikle noget ny politik, som har et lidt længere sigt og går mere i dybden end normalt.”

Hvordan tænker du, politik-udviklingen skal være anderledes, og hvad har skabt det behov?

“Det er mange ting, der hænger sammen. Jeg mener, vi har brug for politikudvikling, som ikke bare ser på – hvordan vi vinder næste kommunalvalg eller folketingsvalg – men politikudvikling, der har et længere sigte på 10-15 år. Det skyldes på den ene side de mange komplekse kriser, vi har i vores samfund, som vi også har set fylde meget i valgkampen. Klimakrise, trivselskrise, sundhedskrise, energikrise, inflation og krig. Det, mener jeg, der er behov for, at venstrefløjen udvikler gode svar på, som ikke bare er et oplæg til næste valg. Det handler om at vise befolkningen, at venstrefløjen er i stand til at løse komplekse kriser. Samtidig har vi også et behov for at gøre SF til et mere bredt parti. SF er i meget høj grad blevet et parti for kvinder og offentligt ansatte. Der er mange af de mennesker, som SF mener vi repræsenterer, der ikke ser SF som nogen, der repræsenterer dem. Hvis det skal lykkes, bliver det et langt, sejt træk.”

SF mangler at tiltrække arbejdere og flere mænd

Benjamins kommentarer peger på et velkendt problem i SF. Partiet har en skæv vælger-sammensætning. Altingets seneste meningsmåling blandt arbejdervælgere i 2021 viste, at SF fik 4,1 pct. af landets arbejderstemmer. Det gjorde arbejdere til SFs næstlaveste samfundsgruppe – kun overgået af landmænd. Regelmæssige målinger af Epinion for DR bekræfter også, at SF klarer sig nogle procentpoint dårligere blandt mænd end kvinder.

Hvilke vælgergrupper mangler i SF?

“Vi skal repræsentere arbejderklassen. Men i dag er rigtig mange fra arbejderklassen fraværende i SF. Vi skal vise, at vi også kan skabe løsninger for dem. SF skal også være et relevant parti for butiksansatte og små selvstændige. Det kommer til at kræve en længere proces, hvor vi udvikler ny politik, som appellerer til de grupper.”

Skal SF ud og appellere til privatansatte og små selvstændige. Det lyder jo som Thor Møgers genkomst.

“Ha-ha! Det bliver det ikke. Jeg ønsker, at processen skal være forankret i medlemmerne, partiforeningerne og vores demokrati. Det var det ikke dengang, og det var den vigtigste årsag til, at det kunne køre af sporet. Men jeg synes, det er helt naturligt, at man som socialistisk parti tænker over, hvordan man får skabt en bred opbakning i arbejderklassen.

På mange måder handler det også om, at vi skal komme videre oven på regeringsdeltagelsen. Både SF og Enhedslisten er på mange måder i dag totalt defineret af SFs deltagelse i regeringen fra 2011 – 2014. For SF handlede det først om overlevelse, og senere om at vinde de vælgere tilbage, som vi tabte til Enhedslisten. For Enhedslisten har det været afgørende at holde fast på de vælgere. Derfor giver det mening at satse meget entydigt på nogle bestemte politiske emner for at få nogle bestemte vælgere tilbage. Men vi er kommet til et sted nu, hvor det er en barriere for SF, at folk spørger: ”Hvorfor skal jeg stemme på SF, jeg har ikke børn?”

Men selvom der er en demokratisk proces, så vil resultatet vel stadig være, at nogle grupper oplever at blive nedprioriteret til fordel for privatansatte?

“Der vil altid være nogle, som oplever at de bliver nedprioriteret.  Nogle folk synes, SF snakker for lidt om handicap, udlændinge eller pensionister. Det er ikke noget nyt. Men netop derfor synes jeg også, det er vigtigt, at vi bliver et bredt parti.”

Flere skal gerne inddrages aktivt i partilivet  

Næstformændenes rolle i SF er dog primært organisatorisk. Arbejdet med partiforeningerne, landsledelse og sekretariat fylder mest i jobbeskrivelsen. SF har i de senere år haft en voksende organisation og er oppe på 9.000 medlemmer (efter bølgegang fra 6.500 i 2001 til 16.500 i 2009, og næsten halvering efter S-RV-SF-regeringen). Til kommunalvalget i 2021 var partiet opstillet i 97 af 98 kommuner – en rekord for partiet.

Ud over den politiske strategi nævner du også organisationen som et område, hvor der skal ske noget. Hvad skal SF være særligt dygtig til her?

“Vores organisatoriske sammenhængskraft har behov for at blive styrket. Medlemsforum (Facebookgruppe red.), kurser, landsmøde. Vi har brug for bedre debat og at få flere med i debatten. Samtidig har vi et enormt arbejde med at støtte partiforeningerne.”

SF har fået mange medlemmer de senere år, hvordan vil I lykkes med at få inddraget dem i partiet?

“Vi kan se, at mange af de nye medlemmer er meget ressourcestærke og dygtige typer. De melder sig ind, fordi de har lyst til at lave noget og bidrage.”

Netop det kunne vel være en udfordring. SF kan nogle gange være lidt tung at danse med, når det gælder mulighederne for at være aktiv. Du kan blive valgt til bestyrelsen, baggrundsgruppen eller Landsledelsen. Uden for de strukturer er aktivitet svært. Og de strukturer har også kun plads til en begrænset mængde aktive, ik’?

“En af de ting, jeg gerne vil arbejde med, er at gøre det nemmere at være aktiv omkring et politisk emne, der interesserer en. Mange, der bliver politisk aktive, bliver engageret af store emner, der fylder landspolitisk eller internationalt. Men det kan vi have svært ved at give plads til. Hvis man f.eks. brænder for nogle meget store spørgsmål om uddannelsespolitik, så kan det være temmelig udsigtsløs at få at vide ’at du kan jo læse dagsordener til byrådets skoleudvalg’. Vi er allerede godt i gang med at få dannet nationale politik-udvalg, hvor de, der vil arbejde med f.eks. socialpolitik, kan arbejde sammen om det.”

Men udvalgene har vel samme problem, der er en begrænset mængde af plads. Hvis der er 7 pladser i udvalget, og 27, der stiller op, hvor kan de sidste 20 så være aktive?

“Det er vigtigt, at udvalgene står for at skabe de aktive grupper. Vores grønne udvalg har f.eks. stået for at lave et grønt træf med debat og oplæg om klima, natur og miljø, hvor alle kunne mødes og arbejde med det grønne.”

Forskellene til Enhedslisten

Du nævner mange gange SFs medlemsdemokrati. Særligt fra medlemmer af Enhedslisten bliver SFs demokrati ofte kritiseret. Er SF et ligeså demokratisk parti som Enhedslisten?

“Det er et sjovt spørgsmål. Jeg mener, at de to partier er lige demokratiske, men har meget forskellige demokrati-forståelser, og at det er grundlaget for kritikken. Men trods forskellene er begge partier demokratiske, fordi de overlader beslutninger til medlemmerne. De gør det så på forskellige måder og på forskellige områder. I SF er fokus mere på samtale-demokrati og på decentralisering, hvor Enhedslisten nok er mere fokuseret på muligheden for direkte at stemme om ting på årsmødet og i Hovedbestyrelsen.”

En anden forskel på SF og Enhedslisten, som kan interessere læserne, er, at Enhedslisten indtil for nyligt har bakket meget op om Solidaritet. Hvad er forklaringen på, at SF aldrig har villet støtte venstrefløjens medieprojekt?

“Solidaritet bliver slet ikke læst så meget i SF som i Enhedslisten. Når en begrænset mængde af ressourcer skal fordeles, så er der få, der har lyst til at prioritere støtte til et medie, de ikke bruger selv og måske ikke engang ved, hvad er.”

Hvad ville kunne ændre på det?

“Jeg tror det i nogen grad handler om at have lidt mindre Enhedsliste-stof. Men en anden vigtig pointe er at få Solidaritet til at skrive lidt mindre pessimistisk og i stedet skrive om de mange nye, spændende ting, der sker i verden. Ex-redaktør Morten [Hammeken, red.] var god til at gøre det engang imellem, særligt med det internationale stof. Men det er selvfølgelig også mit eget ansvar som medlem af Solidaritet, jeg kunne jo selv have skrevet nogle af de artikler.”

Søren Nørgaard Graven er medlem af SF. Han er aktiv i Solidaritets podcast Radioaktiv. Og så er han til daglig Analysekonsulent i en kommunal beskæftigelsesforvaltning