Sinem Demir: Magtmisbrug af folketingsmedlem på baggrund af dårlig journalistisk etik

Det er under al kritik, at en folketingspolitiker bruger sin magt til at hænge privatpersoner ud. Særligt når ‘sagen’ er så papirtynd, som det er tilfældet i historien om et ‘voldsforherligende’ opslag.

Af Sinem Demir

I går valgte Netavisen Pio at bringe en såkaldt sensationshistorie om voldsparathed. Det gjorde de på baggrund af et privat Instagram-foto af en ungdomspolitisk aktivist fra SUF. Vedkommende står med et hardball-gevær, altså et stykke legetøj. Udover det såkaldte ‘våben’ bliver hans påklædning også brugt som bevis på hans såkaldte voldsforherligelse. For på billedet er han iført en T-shirt med det lovlige parti FARC, som tilmed har den Socialdemokratiske rose som symbol.

“I stedet for at beklage sin brøler, vælger Lars Aslan at slette kommentaren, og tilmed blokere de, der skriver. Altså må anklagede ikke en gang forklare sig og forsvare sig under Lars Aslans opslag. Jeg som troede, at de af os som går ind for en retsstat, altid ville forsvare retten til at forklare sig. Dette princip støtter Lars Aslan tydeligvis ikke op om.”

Netavisen Pio valgte at bringe denne artikel, uden at hovedpersonen fik mulighed for at forklare sig. Pio er tilmeldt pressenævnet og skal derfor overholde presseetiske retningslinjer. De kan derfor ikke bringe en historie som denne, uden at forelægge historien for den udhængte person, og give vedkommende mulighed for at respondere. Netavisen Pio har i den grad handlet uetisk og har været med til et karaktermord på en ung mand.

I gabestokken på Facebook

Men endnu værre er det, at flerårigt folketingsmedlem med flere tusinde følgere, Lars Aslan Rasmussen, helt ukritisk vælger at dele historien på sin politiske side, og udstiller en person, som hverken har ytret sig problematisk eller ageret problematisk. Han anklager vedkommende for voldsforherligelse og terrorstøtte, og omtaler desuden hardball-geværet som en maskinpistol.

Lars Aslan sidder på en platform, hvor han har stor magt. Den platform vælger han at bruge til at sprede fake news. Hvis man vil skrive et så skadeligt opslag om et andet menneske, skal man som minimum have styr på fakta, og undersøge hvad der er op og ned i en sag. Det skylder man at gøre, før man aktivt vælger at lave et karaktermord på en anden. Under Lars Aslans opslag er både omtalte persons Instagram og Facebook-profil blevet delt, og vedkommende har fået uønsket opmærksomhed.

Der er efterfølgende flere fra SUF – herunder hovedpersonen selv – som har forklaret situationen under Lars Aslans opslag. I stedet for at beklage sin brøler, vælger Lars Aslan at slette kommentaren, og tilmed blokere dem, der skriver. Altså må anklagede ikke en gang forklare sig og forsvare sig under Lars Aslans opslag. Jeg troede, at de af os som går ind for en retsstat, altid ville forsvare den grundlæggende ret til at kunne forklare sig selv, inden man bliver dømt af (folke-)domstolen. Dette princip støtter Lars Aslan tydeligvis ikke op om. Og jeg har en idé om, at hans blokeringsliste efterhånden må være længere end listen over de, der får lov til at følge ham.

Læs også: Sinem Demir: Trusler vold og voldtægter understreger behovet for 8. marts i Danmark.

Som folkevalgt og offentlig person besidder man en stor magt. Man kan nå ud til mange, og derved påvirke rigtig mange menneskers holdning (opslaget er i skrivende stund blevet delt 60 gange, red.). Derfor har man også et helt særligt ansvar for at videreformidle korrekte oplysninger. En udtalelse eller et opslag med så grov en anklage kan altså have store konsekvenser, og kan ødelægge meget for en ung mand, en uskyldig ung mand. Det er derfor virkelig dårlig stil, og jeg vil opfordre Lars Aslan til at komme med en undskyldning for sine grove anklager.