Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
18. marts. 2023

Skal vi vente i 20 år på et PFAS-forbud?

Det er fint, at den danske regering aktivt forsøger at få et omfattende PFAS-forbud vedtaget i EU. Men der er ingen gode argumenter imod at indføre danske særregler nu. Vi risikerer at skulle vente på EU i årtier

PFAS er skadeligt for organismen. Her er et overblik over, hvad PFAS rammer.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Det går stærkt lige nu med de fluorholdige giftstoffer kaldet PFAS. I de seneste måneder er den ene skræmmende historie om, hvor på varehylderne og i miljøet, man kan finde PFAS.

PFAS er hormonforstyrrende stoffer og kan medføre ufrivillige aborter og kræft; henved 1.000 mennesker dør af det i Norden årligt. Ingen ved formentlig, hvor mange andre skader det fører til. Og så er PFAS såkaldte evighedskemikalier, som ikke forgår, men ophobes i fødekæden.

Derfor er det glimrende, at den danske miljøstyrelse sammen med de tilsvarende organer i Tyskland, Holland, Sverige og Norge, har lagt et konkret forslag på bordet til behandling i EU’s kemikalieagentur (ECHA). At få et principielt forbud mod de tusinder af PFAS-stoffer i alle EU-lande giver al mulig mening.

Men det giver ikke mening, at sagen så bliver parkeret dér i EU-systemet, hvor den risikerer at holde i tomgang i mange år. Der skal danske særregler til.

Industriens mange tricks

I første omgang er det ikke de øvrige medlemslande, vi skal være bange for. Det er kemiindustrien. Den har så mange forskellige tricks i ærmet, så mange tangenter at spille på, at risikoen for, at et forslag bliver syltet eller udsat igen og igen, er overhængende.

Lad os tage nogle af de metoder, som kemilobbyen har brugt i den lange saga om glyphosat – et giftstof, som bruges i sprøjtemidler. I høringsfasen er de gode til at bringe tonsvis af dokumenter ind i sagen. Disse dokumenter skal underminere eller bare skabe usikkerhed omkring dokumentationen fra andre kanter.

I glyphosat-sagen formåede industrien at få EU’s agenturer til at frikende glyphosat for at være kræftfremkaldende – stik imod Verdenssundhedsorganisationen WHO’s anbefalinger. Det skete på basis af 53 studier fremlagt af industrien, hvoraf kun to siden er vurderet som videnskabeligt lødige. Så åbenlyst manipulerende var industriens indflydelse på EU-agenturernes vurdering af glyphosat, at amerikanske Monsanto, som i dag er fusioneret med tyske Bayer, en overgang var forment adgang til Europa-Parlamentet.

Både EU’s fødevareagentur (EFSA) og kemikalieagenturet (ECHA) har et velfortjent ry for at gå med kemiindustriens påstande – og netop agenturerne er den første forhindring, forslaget skal kravle over.

På den lidt større klinge har industrien behændigt interveneret på rette tid og sted i årtier, ikke bare over for agenturerne, men også Kommissionen, for at trække regulering af en lang række stoffer i langdrag.

Kommissionen bestemmer

Og tid er en faktor. Jo mere langmodige vi er, des større bliver problemet.  Selv hvis EU’s kemiagentur skulle beslutte sig for at anbefale et omfattende forbud, så skal Kommissionen først beslutte, at det er en god idé. Vil Kommissionen ikke rykke, kommer sagen ingen vegne. I sager som denne er det Kommissionen, der har bukserne på. Det er ikke nogle få medlemslande eller for den sags skyld EU-Parlamentet. 

Derfor har den tætte forbindelse mellem Kommissionen og kemiindustrien været et stort problem i årtier. De har let adgang til Kommissærerne, og så har de mange penge. Kemiindustriens hovedorganisation CEFIC har mindst 75 millioner kroner til rådighed om året, mens tyske Bayer i 2022 brugte lige under 50 millioner kroner – et tal, som sikrede Bayer førstepladsen som den enkeltvirksomhed med det største lobbybudget.

Endelig er der presset på EU udefra, hvor det gode forhold til flere handelspartnere kan stå på spil. Her har den amerikanske kemiindustri hurtigt meldt ud, at de vil udfordre forslaget om at forbyde PFAS. Før eller siden vil det udmønte sig i kontakter mellem den amerikanske regering og Kommissionen, og måske vil den canadiske regering – som i 2018 brugte en handelsaftale med EU (CETA) til at afværge skrappere EU-regler om pesticidrester – også springe til.

Så kommer sagen til at handle om handelspolitik, og det gør Kommissionen bekymret for, om et forbud vil gå ud over handelsaftaler.

Gå enegang – eller vent i 20 år

I sammenligning med flere andre kemisager på EU’s dagsorden tegner sagen om PFAS til at blive én af de store. Der er mange stoffer, som bør forbydes, og kemiindustrien tjener gode penge på mange af dem. Det kommer til at trække ud, og det kan ende med ingenting eller med et stærkt udvandet forslag.

Der er allerede gået lang tid med meget lidt. Det er syv år siden, Enhedslisten i Folketinget foreslog et forbud mod giftige fluorstoffer, men svaret fra et stort flertal var et rungende nej. I stedet skulle man forsøge at føre sagen i EU. I mellemtiden er ingenting sket. Før nu. Det kan ses som et varsel om, hvor svært det bliver at få noget meningsfuldt igennem.

Derfor bør Folketinget uden videre vedtage et dansk forbud mod PFAS.

Det er sket før, at der er vedtaget dansk forbud, længe inden der kom EU-regler på plads. Tag for eksempel bisphenol A, et hormonforstyrrende stof, som har været i søgelyset i Danmark i hvert fald siden 1994-95 – med forekomster i babymad og sutteflasker som en af bekymringerne.

I de følgende år blev bekymringen kun større, men på regeringsplan var beskeden, at det skulle reguleres gennem EU. I 2005 blev sagen bragt op med miljøminister Connie Hedegaard, som gentog, at der var et udredningsarbejde i gang i EU, som man måtte afvente resultatet af. I 2010 – mindst 15 år efter den første diskussion i Folketinget om emnet – besluttede alle partier på nær Venstre og De Konservative så at indføre et dansk forbud.

Det fik betydning i Danmark – og det fik betydning i EU. I 2017 strammede EU reglerne for bisphenol A. ”Allerede fra næste sommer bliver det i hele EU forbudt at putte maden til de 0-3-årige i emballager, der afgiver det hormonforstyrrende stof bisphenol A,” hed det i en pressemeddelelse fra Fødevareministeriet. Minister Esben Lunde Larsen (fra et af de partier, som stemte imod dansk enegang) var stolt over, at der var indført regler ”efter dansk forbillede.”

Det er sikkert og vist, at det var en lettelse, at et EU-forbud mod bisphenol A i bl.a. babymad kunne træde i kraft ”allerede” i 2018. For danskerne havde det været endnu bedre, at et forbud var trådt i kraft mange år før. Det ville også have sat skub i lovgivningen i EU.

Sådan må vi også tænke om PFAS. Der er ingen grund til at vente, men mange grunde til at gå selv.

Om skribenten

Kenneth Haar

Kenneth Haar

Arbejder for Corporate Europe Observatory, der har som sin mission at afdække og modarbejde store virksomheders lobbyindflydelse i EU-institutionerne. Følg organisationen her. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER