Skolens test og måling – stop det!

Fremmødet var absolut solidt, da Gert Biesta talte på professionshøjskolen VIA i Aarhus 24. januar. Man kunne tælle cirka 500 hoveder i salen, hvor den verdenskendte pædagog og filosof talte. Arrangementet var en del af Forlagets Klims markedsføring af hans seneste bog på dansk. Forlaget har allerede udgivet otte af hans bøger. Og mere er på vej!

Jeg har den fornøjelse at have fulgt ham tæt som oversætter og medredaktør af en hel antologi om hans værk, og dertil har jeg holdt flere foredrag om ham forskellige steder i landet.

Et møde i Vartov i 2013

I mere end et årti har jeg læst meget af Biesta, men det var et møde i Vartov 2013, hvor jeg så ham personligt, at jeg blev vundet for ham. Det højspændte politiske møde om skole og uddannelse fandt sted netop det år, hvor den nuværende, gennemgribende (og ulykkelige) skolereform kom til verden.

Her indså jeg for alvor dybden i hans kritik af det moderne skolevæsen. Han viste sig som et menneske med potentiale til at stå imod tidens kyniske opfattelse af børn og unge som objekter, der skal måles og testes. Han fremstod som pædagog og uddannelsesforsker, der både står et sted og vil stå et sted.

Det inderste hjerteslag

Omdrejningspunktet for Gert Biestas tænkning handler om, at barnet og den unge skal være den myndige i eget liv. Herfra starter uddannelsens vej til at gøre børn og unge i stand til at kunne klare sig i samfundet.

Hvis man tror, man kan kvalificeres og socialiseres uden at forholde sig til retningen med hoved, hånd og hjerte, så er selve saltet forsvundet fra uddannelsen.

For at slå det fast: uddannelse uden at se det enkelte menneske som et subjekt er ikke uddannelse – det fører til kontrol og indoktrinering. Det grundlæggende og kendetegnende ved uddannelse er den enkeltes frihed til at åbne sig, forholde sig og tage stilling.

Det er selve den ultimative horisont for alle uddannelsesmæssige anstrengelser og bestræbelser. Det er her pædagogikken har rod, mener Gert Biesta.

Markedslogik

Den nuværende skole – ikke kun i Danmark, men også i de 37 andre OECD-lande – domineres af en markedslogik om økonomisk rentabilitet. Det frie kapitalistiske erhvervslivs hyldest til kreativ forandring har erstattet eftertænksom forankring og har dermed lukket munden på den politiske og demokratiske dialog.

Digitaliseret teknologi og jagten på forbrug har som en ja-sigende tyv om natten stjålet vores frihed til at sige nej. Og det slår igennem, ikke mindst i uddannelsesinstitutionerne. Her skrives fagplaner, der kan udsige landsdækkende standarder for f.eks. folkeskolens undervisning.

Men et demokratisk samfund bør slet og ret kendes på viljen til at give børn og unge og deres lærere tid, rum og frihed til at arbejde for det at kunne ´stå selv´ – og dermed stå imod, hvad alle mulige andre vil forme og danne dem til.

Skolereformen 2013

I vores eget danske perspektiv gik udviklingen rigtig galt tilbage i 2013, hvor Folketinget vedtog en omfattende skolereform. Der indførtes økonomisk styring i stedet for professionel pædagogisk styring … ud fra en tankegang om kontrol.

Vi fik test og måling af børns og unges kundskaber, læse- og matematikkompetencer. Logikken bagved synes at være, at man kan kontrollere, at lærerne yder den rette lærings- og kundskabs facilitering, så samfundet siden hen kan få relevant elev-output i form af arbejdskraft, der fremtidssikrer en stærk økonomisk rentabilitet.

Hvad gør man så, hvis man er kritisk i forhold til den førte skole-politik? Hvordan skaber man den politiske forandring, som er tvingende nødvendig for, at børn og unge i dagens skole og uddannelse kan opleve frihed, ligeværd og demokrati?

Man må starte med at stå et sted, hvor man i dybden kan finde argumenter for, hvorfor måling og test er dybt kritisable, og hvorfor man slet ikke i grunden kan kalde det uddannelse, når man ser på børn og unge som ting eller objekter.

Lyst til eksistens

Vi skal tilbage til et sted, hvor det handler om at vække et andet menneskes lyst til at eksistere i verden (den sociale og den naturlige) på en ansvarlig, voksen måde. At holde fast i børns og unges interesse i ikke at være objekt for andres behov, ønsker og begær – heller ikke markedets eller samfundets ønske om gevinst i form af økonomisk udbytte.

Skole, uddannelse og pædagogik skal ses i en politisk og demokratisk sammenhæng. Og selvom politik og demokrati ikke er noget, børn og unge skal belæres om eller udvikles til, så bør samfundet spørge skolen, hvad den har brug for.

Samfundet skal ikke bede skolen om at løse samfundets problemer angående økonomi, økologi, identitetspolitik, læringsparathed eller dannelse til snart det ene, snart det andet. Vi skal som samfund møde børnene og de unge, dér hvor de er og give opposition til ´Målingens tidsalder´, hvor ønsket om at producere robotter er større end at skabe mennesker.

Farvel til test

Måling og testning skal man altså stoppe i det ødelæggende omfang, det sker nu. Men er det mon konkret den intention, der ligger i det ministerudvalg, som aktuelt er nedsat af børne- og undervisningsministeren?

Med den ene halvdel i formandskabet som områdechef for grundskolen i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), kan man vist se hele opdraget i dette aktuelle ministerielt nedsatte udvalg som et ønske om fortsætte i samme retning.

Man flytter lidt rundt på mål og formål, skaber lidt mere bredde, og så ser retningen ny ud, selvom den bliver inden for samme overordnede ramme om mål, evaluering og test.

Minister Mattias Tesfaye har talt om at neddrosle test-regimet. Men skal vi tro ham?