9 min. læsetid

Efter Mette Frederiksen tidligere har kritiseret aktieordning for at øge uligheden, mener Socialdemokratiet nu, at ordningen tværtimod mindsker denne. Eksperter, Enhedslisten og Fagbevægelsens Hovedorganisation holder dog fast i, at det ikke er tilfældet.


Af Kim Kristensen

Eksperter, Enhedslisten og FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation kræver nu dokumentation for Socialdemokratiets påstand om, at uligheden mindskes ved at hæve loftet på den såkaldte aktiesparekonto fra de nuværende 50.000 kroner op til 100.000.

Kravet kommer efter regeringspartiet, i forbindelse med behandlingen af lovforslaget om at hæve loftet, har understreget, at det ikke bare handler om at gøre det nemt og attraktivt for almindelige danskere at investere i aktier. »Det her er også en måde, hvorpå vi kan bekæmpe en økonomisk ulighed i samfundet, som ellers er tiltagende,« har skatteordfører, Troels Ravn forklaret.

“De, der bruger ordningen, er hovedsageligt dem, som i forvejen har investeret i aktier. Aktieejerskabet er koncentreret omkring de rigeste danskere. Og gevinsten ved ordningen er næsten ikke-eksisterende, med mindre man allerede har investeret for over én million kr. i aktier.”

Christian Hallum, Oxfam Ibis

»Det har jeg svært ved at se,« siger direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråds (AE), Lars Andersen i dag. »Det er da rigtig nok, at hvis alle satte 100.000 kroner ind på en aktiesparekonto – og aktiekurserne ellers fortsatte med at stige – så ville det mindske uligheden. Men pointen er, at det har alle netop ikke råd til. – Faktisk er det de færreste. De, som sætter penge ind på aktiesparekontoen – og kan udnytte kontoen på grund af skattegevinsten – har i forvejen mange penge«.

Aktiesparekontoen er således en særlig konto i et pengeinstitut, hvor man kan placere op mod 50.000 kroner i aktier og aktiebaserede investeringsbeviser. Fordelen er, at afkastet bliver beskattet med en fast sats på 17 procent – mod 27 eller 42 procent, hvis man investerer uden for kontoen. Alle aktieindkomster over 54.000 kroner beskattes med de 42 procent.

FH-fagtoppen: »Skæv fordelingsprofil«

Skatteekspert i Oxfam Ibis, Christian Hallum, er også overrasket over, at regeringen vil hæve loftet med det argument, at det mindsker uligheden. Ifølge Danmarks Statistik har 70 procent af danskerne under 100.000 kroner stående i banken.

»Alle indikationer peger nemlig på, at det vil øge uligheden,« siger skatteeksperten. »De, der bruger ordningen, er hovedsageligt dem, som i forvejen har investeret i aktier. Aktieejerskabet er koncentreret omkring de rigeste danskere. Og gevinsten ved ordningen er næsten ikke-eksisterende, med mindre man allerede har investeret for over én million kr. i aktier. Så der er ikke noget som tyder på, at det vil øge ligheden. Tværtimod. Det er en skattelettelse til de rigeste. Og det er der ikke brug for under den nuværende økonomiske krise«.

U-vending på aktieloftet

Det sagde Troels Ravn (S) bl.a. under førstebehandlingen

• »For mig er det vigtigt her på talerstolen i dag at sige, at vi skal gøre op med den stigende ulighed, og det kan vi gøre med det her lovforslag, fordi vi får flere danskere med helt almindelige indkomster til at investere deres frie midler i f.eks. aktier«

• »Det er et vigtigt greb, også i forhold til at mindske den stigende økonomiske ulighed. Og at vi hermed også giver mennesker med helt almindelige indkomster mulighed for at investere i aktier. Så vi mindsker den økonomiske ulighed«.

• »Det er Socialdemokratiets opfattelse, at vi de seneste år har set en forværring af den økonomiske ulighed i Danmark, og at den ulighed herhjemme i særlig grad skyldes forskel i kapitalindkomst, herunder også aktieindkomst, og at vi med det her forslag kan være med til at imødegå noget af den stigende ulighed«

Kilde: Folketinget

+

Heller ikke FH kan støtte en hævelse af loftet til 100.000 kroner. I stedet advarer fagbevægelsen om, at »forslaget har en skæv fordelingsprofil« – og at det årlige tab for statskassen kan vise sig at blive større end de forventede 55 millioner kroner.

»Da ordningen stadig er ny, foreligger der ikke megen viden om adfærds-effekterne, hvilket øger usikkerheden omkring det faktiske finansieringsbehov,« skriver FH’s næstformand Arne Grevsen i organisationens høringssvar til lovforslaget. »Hvis ordningen i praksis blot medfører, at eksisterende aktionærer flytter aktiedepoter til kontoen med en skattegevinst, bliver provenu-tabet formentlig større end antaget. Det er for FH helt afgørende, at ordningen belaster de offentlige finanser mindst muligt. Af disse årsager anbefaler FH ikke at hæve loftet for aktiesparekontoen til 100.000 kr«.

Overskudsdeling ad bagvejen

I 2017 lød det ellers nærmest som om, den daværende VLAK-regering ad bagvejen ville indføre Socialdemokratiets og fagbevægelsens forslag fra 1970’erne om overskudsdeling (OD). Aktiesparekontoen ville ifølge denne ikke blot »styrke aktiekulturen« i Danmark ved at gøre det nemmere og mere tillokkende at investere i aktier. Ejerskabet af de danske virksomheder skulle »bredes ud, så flere danskere får andel i den velstand, der skabes i selskaberne«. Og i bemærkningerne til lovforslaget lød skønnet, at op mod 900.000 ville benytte sig af muligheden.

Men ifølge et notat fra skatteminister Morten Bødskov (S) til Folketingets skatteudvalg, var status i november sidste år, at der kun var oprettet 34.656 aktiesparekonti i løbet af året. Og heraf var langt de fleste konti netop blevet oprettet i januar 2019 – hvorefter interessen har været faldende.

Det skyldes muligvis, at der er delte meninger om, hvor fordelagtig ordningen egentlig er, ikke mindst for småaktionærer. Forskellen mellem de 17 og 27 procent er for aktieindkomster under 54.000 kroner ikke særligt stor. Beskatningen sker deusden efter det såkaldte lagerprincip på en aktiesparekonto. Hvor man på almindelige investeringer først betaler skat af fortjenesten, når aktieandele sælges – skal man efter aktiesparekontoens lagerprincip betale skat af værdistigningen hvert år, uanset om gevinsten er realiseret.

Det får også Dansk Aktionærforening – som er en forbrugerpolitisk interesseorganisation med 13.500 medlemmer – til at efterlyse, at loftet bliver hævet. På længere sigt vil de have det sat op til 200.000 kroner.

»Vi tror på, at en fuldførelse af den planlagte stigningstakt fra den oprindelige aftale i 2017 vil betyde, at potentialet ved aktiesparekontoen i betydelig grad kan forløses,« skriver politisk konsulent Lisbeth Grænge Hansen i høringssvaret til lovforslaget.

Loft på en halv million

Under forhandlingerne om den såkaldte erhvervsaftale mellem regeringen, De Radikale og Dansk Folkeparti havde regeringspartierne ønsket at sætte loftet over aktiesparekontoen på 500.000 kroner. Men Dansk Folkeparti stod fast på, at loftet kun skulle være på 50.000 kroner. I stedet blev partierne så enige om hvert år at tage stilling til at hæve loftet med 50.000 kroner – indtil loftet i 2022 skulle ramme 200.000 kroner.

Selv om Socialdemokratiet også stemte for forslaget om aktiesparekontoen – mens Enhedslisten, Alternativet og SF stemte imod – var det senere regeringsparti dengang modstander af at hæve loftet fra de 50.000 kroner. Hvilket skyldtes frygt for, at det netop ville »medføre en øget social skævhed«. Årsag: Den typiske lønmodtager vil som nævnt ikke være i besiddelse af frie midler i den størrelsesorden.

»Det ligner en mulighed for ad bagvejen at kunne give en skattelettelse til de mest velstående danskere, ved at der åbnes op for en forhøjelse af loftet,« konstaterede Socialdemokratiet i betænkningen til lovforslaget.

Den socialdemokratiske skatteordfører, Troels Ravn forklarer nu partiets kovending på spørgsmålet om aktiesparekontoen med, at “det kan være med til at imødegå noget af den stigende ulighed”. Partiet mente ellers det stik modsatte i 2018, hvor Mette Frederiksen tydeligt afviste at hæve loftet. Foto: Socialdemokratiet

Mette F. var imod

Efterfølgende afviste Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, i 2018 endda ikke bare at hæve loftet på aktiesparekontoen. Afvisningen var et af fire højtprofilerede tiltag, der skulle »sættes ind over for den stigende ulighed i formueindkomster« (de tre andre var afskaffelse af topskatterabatten på store kapitalindkomster, tilbagerulning af skattelettelsen på høje aktieindkomster og ingen forhøjelse af investorfradrag). Forslagene om en øget skat på store formueindkomster kom i forlængelse af Socialdemokratiets forslag om at begrænse toplønninger og at indføre en topskat på høje arveindtægter – og indgik alle i udspillet »Danmark er for lille til store forskelle«.

»Den velstand, vi ser i toppen, har medvirket til en usund udvikling, hvor få gevinster fortrænger langsigtede investeringer til fordel for hele landet,« forklarede Mette Frederiksen. Hun pegede på, at den rigeste procent på blot to årtier har fordoblet deres andel af den samlede formueindkomst. Det betyder, at halvdelen af den samlede indkomst fra aktier og lignende nu går til bare én procent af befolkningen.

»Det handler ikke om, at dygtige folk ikke må tjene penge, eller at der ikke må være forskelle,« understregede den senere statsminister. »Men forskellene må ikke blive for store. Derfor handler vores forslag først og fremmest om at modvirke en udvikling, der underminerer vores tillid og samfundskontrakt«.

»Efter forståelse med Radikale Venstre«

Efter regeringsskiftet budgetterede finansminister Nicolai Wammen (S) heller ikke i finanslovforslaget for 2020 med at hæve loftet til 100.000 kroner. Tværtimod. Finansministeren forventede på det tidspunkt indtægter for 60 millioner kroner næste år og 140 millioner kroner fra 2022 og frem ved at bibeholde loftet. Hvilket måske ikke overraskende fik støtte fra Alternativet, SF og Enhedslisten, hvorimod De Radikale lige så forventeligt krævede loftet hævet til 100.000 kroner.

Under finanslovsforhandlingerne kom De Radikale dog ikke igennem med ønsket om at hæve loftet – og partiet erklærede derfor efterfølgende, at det i første omgang ville prøve at samle et flertal uden om regeringen til alligevel at gøre det.

»Det er det flertal, der indførte aftalen, som skal gennemføre det,« erklærede den radikale folketingsgruppes næstformand, Sofie Carsten Nielsen (R) ved den lejlighed. »Vi vil selvfølgelig ikke bede Enhedslisten om at bære det igennem«.

Men når skatteministeren nu alligevel har fremlagt lovforslaget om at hæve loftet til de 100.000 kroner, så »sker det efter forståelse med Radikale Venstre«.

Dokumentation, tak

Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, har derfor bedt Morten Bødskov om dokumentation for påstanden om, at uligheden mindskes ved at hæve loftet til 100.000 kroner. Rune Lund henviser til, at skatteministeren tidligere har oplyst til Folketingets skatteudvalg, at en afskaffelse af aktiesparekontoen vil reducere indkomstforskellene med 0,01 procentpoint fra 2022 målt ved Gini-koefficienten.

»Hvordan hænger det sammen med, at der nu argumenteres for, at aktiesparekontoen er lighedsfremmende,« spørger skatteordføreren.


Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.