Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
14. marts. 2021

Storstrømsbroen: Fagforenings-mobning, mafiamistanke og et arbejdsmiljø med bundkarakter

1 min. læsetid

1 min. læsetid

Storstrømsbroen: Fagforenings-mobning, mafiamistanke og et arbejdsmiljø med bundkarakter

 

Af John Graversgaard, medlem af Kritisk Revys redaktion.

 

Endnu engang udløser et stort offentligt støttet byggeri negative overskrifter. Storstrømsbroen er et statsligt byggeprojekt, der skal forbinde Sjælland og Falster med en fire kilometer lang bro. Og også her ser vi, at grov udbytning af udenlandsk arbejdskraft er blevet normen, og at konsekvenserne er alvorlige. Arbejdere, som tør stå frem, fortæller om vanvittige arbejdsforhold. Imens vasker staten hænder og dækker sig ind under, at byggeriet jo har været i EU-udbud. Milliardbyggeriet blev i 2017 vundet af et italiensk konsortium og der blev rejst mistanke om mafiaforbindelser - men dette blev ikke undersøgt af Vejdirektoratet. Arbejdstilsynet giver byger af påbud om manglende sikkerhed, og den ene minister efter den anden indkaldes i samråd i Folketinget om forholdene på Storstrømsbroen. De udtrykker alle bekymring, men tør ikke sætte

arbejdsgiverne stolen for døren.

 

Lave lønninger og uorganiseret udenlandsk arbejdskraft

Byggekontrakten på 2,1 milliarder danske skattekroner blev i 2017 vundet af et stort italiensk konsortium, Storstrøm Bridge Joint Venture, som nu opfører broen med brug af billig, udenlandsk arbejdskraft. Den nye Storstrømsbro, som forbinder Sjælland og Falster, bliver Danmarks tredjestørste bro, kun overgået af Øresundsbroen og Storebæltsbroen. Fagbladet 3F har tidligere afsløret, at entreprenørfirmaer fra Italien, Rumænien og Portugal sidder på omkring 75 procent af projektet, og at den udenlandske arbejdskraft bliver aflønnet med op til 7.500 kroner mindre end månedslønnen for en lokal bygningsarbejder.

 

De lokale kommuner havde forventet, at deres ledige kunne komme i arbejde og det italienske konsortium forsikrede, at de ville bruge lokal arbejdskraft. Det skulle vise sig at være en stor løgn. De store, udenlandske firmaer opretter en dansk filial og tager deres egne folk med. Fagbladet 3F skriver: ”Det italienske SBJVs pris på 2,1 milliarder kroner var 400 millioner kroner billigere end den danske storentreprenør Aarsleff, som blev vurderet til at have det kvalitetsmæssigt stærkeste bud på den nye bro. Vejdirektoratet, der står bag udbuddet, vægtede imidlertid kvalitet væsentligt lavere end pris, og dermed gik ordren til italienerne”. Lokale firmaer har budt ind på opgaver, men har fået en lang næse, da opgaverne er gået til italienske firmaer.

 

Det er regulært løntrykkeri også selv om de udenlandske arbejdere måske er tilfreds med deres løn set i forhold til deres hjemlande, som har høj arbejdsløshed. ​​ Palle Bisgaard fra Byggegruppen i 3F siger til Fagbladet:

 

”De helt store infrastrukturprojekter - som broer, metro og supersygehuse - bliver bygget med store andele af billig udenlandsk arbejdskraft. Det er helt indlysende et problem. Både for vores lokale bygningsarbejdere, men også for de mange udenlandske arbejdere, som har langt ringere vilkår end danskerne - og reelt er afskåret fra at bruge overenskomsten til at forbedre deres løn- og arbejdsvilkår. Og på de her store projekter som Storstrømsbroen er det ekstra trist med den udvikling. For her vil danske bygningsarbejdere oftest få en endnu højere løn end den gennemsnitsløn, man kan slå op og finde. Netop fordi de bruger overenskomstens muligheder for at arbejde på akkord eller forhandle sig til en fornuftig timeløn”.

 

Fagforenings-mobning: Fagforeninger er ikke velkomne

Opsigelsen af to fagligt aktive bygningsarbejdere kommer i kølvandet på en lang række artikler i Fagbladet 3F om forholdene på Storstrømsbroen. At være fagligt aktiv kan koste jobbet, viser fyringssagen på Storstrømsbroen. En sag som stinker af organisationsforfølgelse, og som 3F nu har sendt i arbejdsretten. To bygningsarbejdere var medlemmer af 3F og aktive på byggepladsen med at organisere deres kolleger. ​​ De stillede op til valg som tillidsrepræsentanter - to dage senere blev de fyret. ​​ En arbejder siger til Fagbladet:

”Der kom en fra firmaet med en fyreseddel og krævede, at jeg næste dag skulle rejse hjem til Portugal. Han gav ikke nogen grund. Men jeg var ikke i tvivl om, at det skyldes, at firmaet så mig som en trussel, fordi jeg stillede spørgsmål til vores løn og sikkerhed og hjalp mine kollegaer med at forstå det danske system”. ​​ 

 

De portugisiske arbejdere havde arbejdserfaringer fra Metrobyggeriet i København og var her blevet fagligt organiseret.

 

Uorganiserede arbejdere er ikke nogen modmagt mod kyniske arbejdsgivere, og Palle Bisgaard fra 3F siger til Fagbladet, at forbundet ser med stor alvor på sagen og har sendt den til hastebehandling i Arbejdsretten. De fyrede arbejdere har måttet rejse hjem til Portugal, og situationen har store konsekvenser for dem. Ifølge Fagbladet har det italienske konsortium Storstrøm Bridge Joint Venture hyret New Building Services som underentreprenør, men her ønsker man ikke at forholde sig til sagen. ”Vi kan ikke udtale os om personsager, heller ikke hos en underentreprenør. Helt generelt nyder tillidsfolk en særlig beskyttelse på det danske arbejdsmarked, og det respekterer vi selvsagt,” lyder det i en mail fra pressetalsmand Christian Lemvigh.

 

Den 18. februar 2021 demonstrerede bygningsarbejdere fra 3F mod forholdene, og udtalte til Fagbladet:

Brian Rünitz er tømrer og tillidsmand og føler, at mønsteret med billig udenlandsk arbejdskraft går igen på de store offentlige byggerier. ”Det er efterhånden hverdag i byggebranchen, at vi ser udenlandske kollegaer blive udnyttet. Vi har også set det på metrobyggeriet og letbanen og mange andre bygge- og anlægsprojekter. Pilen peger på de virksomheder, der står for byggeriet, og de politikere, der fortsætter med at vælge prisen som det vigtigste parameter, når de uddeler kontrakterne.”

 

Brian Rünitz er tømrer og tillidsmand og føler, at mønsteret med billig udenlandsk arbejdskraft går igen på de store offentlige byggerier.

”Det er efterhånden hverdag i byggebranchen, at vi ser udenlandske kollegaer blive udnyttet. Vi har også set det på metrobyggeriet og letbanen og mange andre bygge- og anlægsprojekter. Pilen peger på de virksomheder, der står for byggeriet, og de politikere, der fortsætter med at vælge prisen som det vigtigste parameter, når de uddeler kontrakterne.”

 

Mafia?

Når italienske byggekoncerner giver tilbud, bør alle klokker ringe og man bør spørge: Mafia? Men bare ikke hos Vejdirektoratet. Så Fagbladet 3F gik i gang med at undersøge disse firmaer. Det viste sig, at to ud af tre brobyggere ikke var mafia-hvidlistet. Dvs. de står ikke opført på den italienske ”hvidliste” over firmaer, der er renset for mafiamistanke. Folketidende skriver 21. december 2017 udførligt om den store kreativitet som mafiaen udviser og hvor myndighederne i Italien har lavet såkaldte hvidlister for at kunne udelukke mafiarelaterede virksomheder fra at kunne give tilbud på offentligt byggeri. Vejdirektoratet havde ikke brugt muligheden for at lave kontrol af de italienske entreprenører som bød på broarbejdet. Det nævnes at Vejdirektoratet ikke havde formået at finde hvidlisterne, selv om de er offentligt tilgængelige papirer. Det betød at daværende transportminister Ole Birk Olesen (LA) måtte udsætte den endelige kontraktindgåelse på Storstrømsbroen, der skal bygges for 2,1 milliarder skattekroner. Folkebladet skriver i samme artikel med baggrund i Fagbladet:

”Det er de enkelte præfekturer i Italiens mange provinser, der administrerer hvidlisterne. Hvidlisten er lavet som et redskab, så firmaer i den italienske bygge- og anlægsbranche - der gennem lang tid har været en yndet scene for organiserede kriminelle - kan bevise, at de ikke er infiltreret af mafiaen eller involveret i korruption, bestikkelse med mere. ​​ Det er de italienske myndigheder, heriblandt politi, skattevæsen og domstole, der undersøger de firmaer, som ansøger om at komme på hvidlisten. En optagelse på hvidlisten gælder i et år og skal herefter fornyes. At et firma ikke står opført på den italienske hvidliste, betyder ikke, at det er korrupt eller involveret i mafia-aktiviteter”.

 

Kort og godt: Vejdirektoratet er en flok amatører, som åbner en ladeport for mulig mafia-infiltrering med alle de konsekvenser, som følger deraf. ​​ Danmark er jo på den måde et paradis for den grådige kapital, som med EUs indre marked har fået et stort tag-selv-bord. Enhedslisten vil anvende ”konsekvenspædagogik” og have smidt firmaet på porten, et krav som Enhedslisten allerede fremførte i 2019 på et samråd i Folketinget.

 

Sygt arbejdsmiljø

Lige fra begyndelsen af broarbejdet i efteråret 2018 har projektet været plaget af sager om livsfarligt arbejdsmiljø. ​​ Ifølge Fagbladet har Arbejdstilsynet på lidt under to et halvt år reageret med hele 140 påbud og forbud for alvorlige brud på arbejdsmiljøloven. De livsfarlige arbejdsforhold på byggeriet har ført til hård kritik og flere samråd i Folketinget. Fagbladet opgør, at ”i samme periode løber den samlede bødesum op i 955.000 kroner og fordeler sig på 10 byggefirmaer. Det er primært italiensk ejede selskaber, og der er kun to danske firmaer på listen”. ​​ Der er arbejdsulykker, som ikke anmeldes - som arbejdsmiljøloven kræver. Kort sagt sejler det. Udenlandske arbejdere, som er kommet til skade, har ikke fået deres skader anmeldt, de bliver fyret og får en enkeltbillet til deres hjemland.

 

Udbudsloven

Med EUs indre marked og direktivet om udbudsregler så er de store offentlige milliardprojekter blevet mål for ikke mindst italienske byggekoncerner. I Danmark har vi set det med Metrobyggeriet i København og byggeriet af de såkaldte supersygehuse. Det er blevet muligt at dumpe priserne og vinde disse udbud - og sikre sig høje profitter gennem brug af underentreprenører med underbetalt, uorganiseret udenlandsk arbejdskraft. Prisen tæller tydeligvis langt mere end hensynet til ordnede forhold både for overenskomster og arbejdsmiljø. Mafiaen er god til at vinde byggeprojekter i hele Europa. Amatør-niveauet hos de naive danske udbydere afsløres godt og grundigt, da man ikke engang bruger muligheden for at udelukke tilbudsgivere gennem brug af den offentligt tilgængelige anti-mafialiste i Italien.

 

3F Byggegruppen ved Palle Bisgaard har stillet sig uforstående over for, at Vejdirektoratet ikke har undersøgt de italienske firmaer: ”Det undrer mig, at man efter de mange dårlige erfaringer med italienske firmaer ikke laver en detaljeret undersøgelse af de firmaer, man entrerer med. Hvis de er involveret i en korruptionsskandale i Italien, må man udelukke dem. Han understreger, at Vejdirektoratet generelt har nogle gode klausuler i deres kontrakter med hovedentreprenører. Men det nytter ikke noget, hvis de ikke er proaktive, når de ved, at der kan være problemer med nogle firmaer”.

 

Hvorfor handler offentlige myndigheder, som de gør? Jo, Danmark har nemlig skrevet under på EU’s udbudsdirektiver og implementeret dem i dansk lovgivning i udbudsloven. ​​ Alle offentlige opgaver over en vis størrelse skal sendes i udbud, så private firmaer i hele EU kan byde på dem. En frihed som klart er til fordel for kapitalen i EU. ​​ Man må ikke afvise at give udbuddet til et firma - og muligheden for at udelukke firmaer er meget begrænset.

 

“Det har vist sig gang på gang, at reglerne ikke fungerer ordentligt. Når man ikke har mulighed for at fravælge firmaer med rod i forholdene, havner de store byggeprojekter alt for tit hos firmaer, der ikke overholder overenskomsterne eller ligefrem har mafialignende forhold,” siger Claus Westergreen, formand for 3F BJMF.

 

Bygherrens ansvar svæver over vandene

Bygherren - som i dette tilfælde er Vejdirektoratet - har pligter i forhold til arbejdsmiljøloven. Men det er en meget svag lovgivning, hvor bygherren kan ”tørre ansvaret af” på de mange underentreprenører, man anvender. Med en svag lovgivning betyder det, at grove overtrædelser på byggepladsen ingen konsekvenser har for bygherren.

​​ 

For at sætte fokus på det problem, har Christian Juhl, folketingsmedlem for Enhedslisten, sendt en byge af spørgsmål om broen. Han siger til Folketidende:

”Her ser vi igen et eksempel på, at bygherrer ikke tager ansvar for arbejdernes sikkerhed og sundhed. Eller for at sikre, at der er ordnede forhold, hvad angår overenskomster om løn og arbejdsforhold. Christian Juhl mener, at disse problemer især ses på store byggerier som for eksempel Storstrømsbroen. Vi ser gang på gang, at store offentligt finansierede byggerier udføres af udenlandske selskaber, som bruger indlejet arbejdskraft og mange underentreprenører. Det giver kaos, og bygherren vasker hænder, mener folketingsmanden”.

 

Han efterlyser svar på:

”Hvor mange påbud Arbejdstilsynet har sendt til forskellige bygherrer i de seneste 10 år”.

”Hvor mange bygherrer der er blevet indstillet til straf for overtrædelser af lovgivningen”,

”Har ministeren intentioner om at stramme lovgivningen om bygherreansvar”.

Samt spørgsmål specifikt om Storstrømsbroen.

”Hvor mange påbud har Arbejdstilsynet givet til det projekt”

”Hvordan er påbuddene fordelt mellem danske og udenlandske virksomheder”.

”Hvor mange af påbuddene er sendt direkte til bygherren, som i dette tilfælde er statens Vejdirektorat”.:

 

 

 

Om skribenten

John Graversgaard

John Graversgaard

Aktiv i Enhedslisten, og beskæftiger sig med arbejdsmiljø, antiracisme, international solidaritet og boligpolitik. Er cand.psyk, forfatter og skribent, og tidligere tilsynsførende i Arbejdstilsynet gennem 29 år. Læs mere