”Stort set alle partier er rykket mod højre. Derfor er det vigtigt med et parti, der siger fra”

Sazan Garmiyani har ikke mange år i bagagen i ungdomspolitik. Til gengæld har hun erfaring fra virkeligheden. Hun har arbejdet som sygeplejerske på et hospital og senest i psykiatrien, og hun har gennem sin egen velgørenhedsorganisation delt madpakker ud til hjemløse, ligesom hun har brugt sin fritid sammen med familier på asylcentre og udrejsecentre.

Grunden til, at hun valgte at gå ind i politik og den offentlige debat som kandidat for Frie Grønne, var at hun endelig så et parti, som uforbeholdent delte hendes værdier.

”Det er rigtig rart med et parti, der siger fra over for den diskurs, vi ser i politik. Stort set alle partier er rykket mod højre. Så derfor synes jeg, at det er rigtig vigtigt med et parti, der tør stå fast og sige fra over for retorikken i forhold til asylpolitikken. Men også i forhold til uligheden i samfundet,” siger Sazan Garmiyani til Solidaritet.

Vi skal behandle mennesker som mennesker

Sazan Garmiyani har selv oplevet, hvordan det er at vokse op på et asylcenter. Hun har i fire år boet på forskellige asylcentre sammen med sin familie, der var flygtet fra Saddam Husseins styre. Det er derfor en mærkesag for hende, at man behandler de mennesker, som søger om asyl, med værdighed og menneskelighed. Noget hun ikke mener sker i dag.

Nye kvinder i politik

· Solidaritet sætter fokus på kvinder i dansk politik, og har talt med fire af dem, der kan få ny arbejdsplads på Christiansborg efter valget.

· Du kan læse alle artikler i serien her

+

”Jeg har hele tiden Inger Støjbergs ord i baghovedet. Hun har jo været ude at sige, at vi skal gøre opholdet så utåleligt som muligt. Og det ser jeg også i rigtig høj grad, at man har gjort. De der bor på forskellige udrejsecentre rundt omkring i landet, deres alarmberedskab er på aller højeste niveau på daglig basis, og nogen bor der i 10-15 år”, fortæller hun.

Hvad er det, der gør det så utåleligt?

”Nogle sidder på udrejsecentre, som tidligere har været fængsler. Man hører beretninger om, at de bliver kaldt indsatte og ikke mennesker. De er bag tremmer. Et af centrene er placeret ved siden af en skydebane, så de kan høre, hver gang man træner skud. Det er slet ikke acceptabelt at placere krigsflygtninge ved siden af en skydebane, siger Sazan Garmiyani og fortsætter:

”Man hører også beretninger om, at der er mug rundt omkring i bygningen, at de får leveret rådden mad. Og det er blevet dokumenteret. Der er mange ting, som vi ikke bør byde noget som helst menneske, og slet ikke et menneske som flygter fra krig, og som i forvejen er traumatiseret og bliver retraumatiseret, når de tror, at nu kan de få ro og leve et fredeligt liv.”

Hun pointerer, at Danmark har været i stand til at behandle flygtninge fra Ukraine humanistisk og anstændigt. Og hun kan derfor ikke forstå, hvorfor den behandling skal begrænses til dem og ikke til alle flygtninge.

Ny på Twitter

Det er cirka to måneder siden, at Sazan Garmiyani blev aktiv på Twitter. I dag synes det utænkeligt, at man kan blive valgt til Folketinget, uden at være aktiv på flere platforme på de sociale medier.

Politikere som Alex Vanopslagh (LA) kan nærmest gå på vandet som følge af sin popularitet på TikTok. Det til trods for, at Dagbladet Information har afdækket, at han har overtrådt loven ved at flytte sin adresse til Jylland, uden reelt at bo der. På den måde kunne han nemlig få en gratis bolig i København stillet til rådighed.

Sazan Garmiyani har ikke haft en twitter-profil ret længe, men på relativt kort tid har hun alligevel formået at skabe en del debat. Den 18. oktober skrev hun over et billede af Lars Løkke Rasmussen:

”Kære Hr. ”mere mindre mere”. Jeg har stadig traumer over det sundhedsvæsen @larsloekke satte i flammer. Min indre sygeplejerske er forarget over, at han i dag taler om løsninger på de problemer, han selv har været med til at skabe.”

Den 11. oktober skrev hun over et billede af de blå oppositionspartier: ”Hvem skaber utryghed? Unge drenge på S-togs-stationer eller politikere, der splitter og diskriminerer? Jeg ved godt, hvem der gør mig mest utryg. Stem antiracistisk. Stem Q.”

Det tweet fik 166 likes, men det fik også mange kommentarer med sig fra personer, der sammenligner Frie Grønne med Islamisk Stat, og som deler infografikker, hvor der står, at muslimer voldtager, er pædofile og skærer hovedet af folk.

”Det føles som om, at 90 procent af mine kommentarer på Twitter er alle mulige nederen typer, der har alt muligt grimt at sige. De havner også i min indbakke, og nogle af dem er rigtig væmmelige. Men det betyder, at der er endnu mere grund til at kæmpe for det, jeg kæmper for. Og jeg stiller op i Københavns Storkreds, så alle københavnerne kan stemme på mig,” fortæller Sazan Garmiyani.

Dybt frustreret som sygeplejerske

Nogle af de mennesker, som Sazan Garmiyani især kæmper for, er de svage og udsatte. Det gælder særligt de mennesker, der ender med at skulle have hjælp i sundhedsvæsnet. Hun arbejder til dagligt i psykiatrien, og hun er ikke stolt af, hvad systemet kan tilbyde samfundets svageste.

”Det er dybt frustrerende at vide, at vi har et system, der ikke er i stand til at tage vare på dem, som har brug for os. Vi udskriver for mange, og vi udskriver dem for tidligt. Og det er jo ikke med nogens gode vilje. Men man er presset, når man ved, at nu kommer der tre nye patienter, så du er nødt til at udskrive tre for at gøre plads til dem, der er på vej,” siger hun og beskriver, at arbejdspladsen kan føles som en krigszone, fordi de hele tiden er bagud, også selvom de løber hurtigt. Det tærer både fysisk og psykisk på personalet.

”Det er jo ikke nogen hemmelighed, at alt for mange mennesker bliver svigtet. Alt for mange mennesker bliver afvist ved akutmodtagelsen. Og vi ved, at vi ser dem igen og næste gang bliver det bare en tilstand, der er forværret, fordi vi ikke havde hænder nok til at tage imod dem første gang, de henvendte sig.”

Sazan Garmiyani har op til valget følt, at hendes profession er blevet gjort til en joke. Og det er ikke gået hende forbi, at politikerne først taler om hospitalernes tilstand og hvor seje sygeplejerskerne er, når der bliver udskrevet valg. Man hørte ikke de samme toner, da sygeplejerskerne bad om mere i løn under overenskomstforhandlingerne i 2021.

Hvad synes du Mette Frederiksens (S) forslag om at bruge 3 mia. kroner til at hæve lønnen for sygeplejersker og SOSU-assistenter blandt andet? Er det nok?

”Nej, fordelt over personalet vil det ikke kunne mærkes tydeligt. Det er også problematisk, at vi ikke ved præcis, hvad pengene er øremærket til. Er det fordelt over alle professioner i sundhedsvæsnet, eller er det fordelt over en enkel profession? Man kan risikere, at der er nogen, som sætter et kryds et sted, fordi de tror, at de bliver anerkendt for deres arbejde og senere hen finder de måske ud af, at pengene udelukkende er øremærket til SOSU-assistenter for eksempel.”

Hvad synes du ville være rimeligt, at lønnen blev sat op med?

”DSR var ude at sige, at det ville være fair at lægge 5.000 kroner oven i månedslønnen. Og egentlig så synes jeg, at det er en form for arbejde, som burde ligge højere end det. Men det ville være en udmærket start. I virkeligheden har vi bare brug for at mærke, at vi er respekterede. Vi har med det mest dyrebare at gøre.”

Virkeligheden skal ind på borgen

Det er vigtigt for Sazan Garmiyani, at der er valgt mennesker ind i Folketinget, som ved hvordan virkeligheden ser ud, og ikke blot får den refereret fra artikler og rådgivere. Systemets tilstand har lige nu store konsekvenser for både patienterne og deres pårørende, forklarer hun.

“Det at have en krigspræget flygtningebaggrund har sat et præg på mig, og har gjort noget ved de værdier, som jeg synes er vigtige.”

”Jeg forstår egentlig ikke, hvor det går galt. Det må da være det mest naturlige at opsøge den virkelighed, man ikke kender til. Der er ikke noget menneske, som kan kende til alt og være alle steder, men der er jo et hav af eksperter i form af personale og patienter, som man til hver en tid kan gå over til. Det er jo ikke fordi, man skal finde på nye løsninger, når det kommer til psykiatrien eller sundhedsvæsnet. Vi ved allerede, hvad der er galt, vi har bare brug for, at der er nogen, der hører os og faktisk tager det seriøst.”

Hun finder det ironisk, at politikere med ghettoloven i hånden afsætter penge  til at smide folk ud af deres boliger i socialt boligbyggeri, hvorefter man river boligerne ned for at bygge noget nyt. – Men penge til sundhedsvæsnet har man svært ved at finde.

Hvis du havde magt til at lave regler om på udlændingeområdet. Hvilke regler skulle der så først ændres på?

”Hvor skal man starte. Jeg har set tal på, at hver 10. barn, der fødes i Danmark, bliver født uden statsborgerskab. Men jeg synes, at det er svært at vælge. Ghettoloven er også problematisk, fordi et af kriterierne for at kalde det en ghetto, er etnicitet. Så kan man have en flok unger, der går rundt og uddanner sig til arkitekter og læger, men de har alligevel stor risiko for at blive smidt ud af deres hjem, fordi de bor et sted som Mjølnerparken,” siger Sazan Garmiyani.

”Det at have en krigspræget flygtningebaggrund har sat et præg på mig, og har gjort noget ved de værdier, som jeg synes er vigtige. Det har også bare givet mig en følelse af, at jeg gerne vil kæmpe for dem, jeg ikke føler bliver set. Jeg har en stor følelse af ansvar og retfærdighed.”