Stress og nedslidning er ikke øv. Det er velfærds-fallit

“SOSUen lægger sig syg uden reelt at være syg”, siger Liberal Alliances Ole Birk Olesen til Berlingske Tidende. Han er overbevist om, at sygefraværet – der på landsplan er steget fra 15 til 17 dage om året – skyldes pjækkeri.

Han har godt nok ingen tal at bakke sin anklage op med – og det er der en god grund til: De tal findes ikke. I otte lange år har højrefløjen talt stolpe op og stolpe ned om “øvdage” og de dovne lavtlønnede – uden på noget tidspunkt at have så meget som skyggen af et tal for, at det skulle være rigtigt.  

Men det går jo ikke. Vi kan simpelthen ikke tage beslutninger på baggrund af myter, i stedet bør man se på fakta.  

Fakta er, at SOSUer er for lavtlønnede, både når man ser på leveomkostninger – ikke mindst i København – og når man ser på ansvar og forventninger.

Fakta er, at SOSUernes arbejde er livsvigtig kernevelfærd, som det blev tydeligt for os alle sammen under corona-nedlukningen. Der er statistisk set en stor sandsynlighed for – at den hånd du holder, når du er døende, tilhører sundhedsfagligt personale.

”Ja, stigende sygefravær er et klokkeklart dårligt tegn, og det skal tages alvorligt både i forhold til arbejdsmiljø og ledelse. Men det er blottet for situationsfornemmelse at forvente – at et benhårdt og fysisk nedslidende arbejde skal have det samme antal sygedage, som papirnussere som Ole Birk – og mig selv, bevares – der primært risikerer papir-rifter.”

Fakta er, SOSUers risiko for at få arbejdsskader eller opleve nedslidning er et af landets højeste. Derudover oplever gruppen jævnligt overfald fra borgere, der lider af eksempelvis psykoser eller demens.  

Og fakta er, at tonsvis af omlægninger, omstruktureringer, stordriftsfordele og effektiviseringer – som oftest vedtaget med Liberal Alliances egen stemmer – har stresset SOSUernes i forvejen pressede arbejdsdag.

Ja, stigende sygefravær er et klokkeklart dårligt tegn, og det skal tages alvorligt både i forhold til arbejdsmiljø og ledelse. Men det er blottet for situationsfornemmelse at forvente – at et benhårdt og fysisk nedslidende arbejde skal have det samme antal sygedage, som papirnussere som Ole Birk – og mig selv, bevares – der primært risikerer papir-rifter.  

Vi løser ingenting ved at beskylde folk for at pjække – uden at have så meget som skyggen af et tal, der kan bekræfte den anklage.

Vi løser tingene ved at lytte til de folk, det handler om – sosuerne og de ældre selv – der gentagne gange har været på banen med ønske om flere hænder, mere medbestemmelse, større fleksibilitet og ikke mindst rimelig løn.

At trutte i det helt store pjækkehorn hver eneste gang at sygetallene viser os, at der er et problem er respektløst. Særligt når det går ud over den gruppe, der laver noget af det allermest uundværlige kernevelfærd.