Den Gyldne Port i Gellerup' er designet af tegnestuen 'Vandkunsten'. De påpeger i ny rapport det klimamæssige problem i at rive lejligheder ned i blandt andet Gellerupparken, Aarhus. Privatfoto.
3 min. læsetid

En analyse foretaget af tegnestuen Vandkunsten understreger dét åbenlyse: Nedrivninger af gode boliger er en kæmpe CO2-synder, og flugter dårligt med udmeldingerne om et “klimavalg”.



Af Elsebeth Frederiksen

Sidste år udkom en rapport, eller en såkaldt ‘Livscyklusanalyse’ (LCA) af en boligblok i Gellerup. Sådan en analyse ser på, hvilke klimamæssige omkostninger, der er forbundet med nedrivninger og renoveringer. Arkitekten bag analysen, Søren Nielsen, er partner i tegnestuen Vandkunsten, og var kort tid efter i Gellerup for at fortælle om analysens resultater. 

Søren Nielsen fortalte, at hos Vandkunsten så man med misundelse på Helhedsplanen for Gellerup, som den oprindelig var tænkt med vejgennemføring og fortætning med private boliger, kommunale arbejdspladser og kulturinstitutioner. Da de hørte, at der skulle rives yderligere 600 lejligheder ned, var de dog ved at besvime. For det kan slet ikke svare sig rent miljømæssigt. Nielsen mente også, at det er socialt destruktivt og ødelægger fællesskabet i området. Søren Nielsen er imod Ghettoloven. Han mener, at den er vedtaget i blinde, og at de ikke har tænkt på de sociale og klimamæssige konsekvenser.  ” De river ned bare for at rive ned,” siger han.

“Ifølge Vandkunstens analyse vil det resultere i 300% mere udledning af CO2 ved nedrivninger end renoveringer”

+

Ifølge Vandkunstens analyse vil det resultere i 300% mere udledning af CO2 ved nedrivninger end renoveringer, og fordi der i Danmark ikke er nogle lovmæssige krav om miljøcertificering, kan man ikke være sikker på, at nye bygninger møder de bedste standarder på markedet.

I analysen står der blandt andet følgende: ”Ghettopakken belaster miljøet. Der ligger årtiers brugbar anvendelse i de betonkonstruktioner, som bliver revet ned. Nedrivningen af brugbare konstruktioner kalder vi for et ’mistet potentielt genbrugspotentiale’, men det er mere direkte at kalde det en CO2-gæld, som skal lægges til, når der udarbejdes CO2-regnskab for det nybyggeri, som skal blive de nye hjem for de genhusede beboere.”

Skrappere krav til byggeri?

Søren Nielsen håber på, at det positive, der kan komme ud af nedrivningerne er, at politikerne måske tvinges til at lave skrappere krav til byggeri. Her har han lavet følgende liste med anbefalinger:

  • Brug renoverings- og nedrivningsprojekter til at opfinde genbrugsløsninger
  • Synliggør nedrivningspolitikkens klimaeffekt for beslutningstagere og offentlighed
  • Kalkuler alternativer for f.eks. renoveringernes energiklasse
  • Anerkend værdien af kulturelle og sociale hensyn
  • Overvej om erstatningen bliver socialt og kulturelt bedre end det, der nedrives
  • Stil radikale krav til en lav klimabelastning for erstatningsbyggeriet.

Søren Nielsen har set den indvendige renovering af blokken i Gellerup, og han er ikke særligt tilfreds. Det er ifølge ham dårligt udført, rent håndværksmæssigt. Det ser med andre ord ikke ud til, at de politikere, der gjorde folketingsvalget i 2019 til et klimavalg, har tænkt sig at tage hensyn til klimaet, når det handler om at smide folk ud af deres hjem og sælge grunde til ejendomsspekulanter.


Elsebeth Frederiksen

Elsebeth Frederiksen er Gellerup-korrespondent for Solidaritet. Hun er aktiv i Almen Modstand, og er redaktionssekretær for Brabrand Boligforenings beboerblad Skræppebladet

Læs mere af Elsebeth Frederiksen