Tale ved demonstration: Stop krænkelserne af menneskerettighederne i Peru

Mit navn er Flavia. Jeg er født og opvokset i Peru og er quechua. Quechua er navnet på et af de oprindelige folk, der lever i Peru, og som i dag udgør ca. 80 pct. af Perus befolkning. 

I dag taler jeg på vegne af Peru-Solidaritetsgruppen, som er et initiativ, der er blevet dannet i forbindelse med urolighederne i Peru. Vi, herboende peruanere, kan ikke stille se på, hvordan vores folk bliver slået ihjel på gaderne, varetægtsfængslet eller stemplet som terrorister. Alene fordi de går ud og demonstrerer og dermed bliver forfulgt og anholdt. Nogle er endnu ikke kommet hjem. 

Det vi ser i Peru i dag er en tilbagevenden til situationen i 1990’erne, da Peru levede under Fujimoris diktatur. 

Vi er rystede og føler os helt knust, når vi ser, at Perus skrøbelige demokrati opløses, og at den nuværende regering omdanner sig til et civilt-militært diktaturregime. 

Præsidenten var udsat for et stort pres

For et par dage siden blev jeg ringet op af en journalist fra Danmarks Radio, der gerne ville forstå, hvad der foregår i Peru. Jeg stillede op til et interview, der skulle bruges i en podcast om Peru. Men efterfølgende valgte journalisten ikke at bruge det. 

Han stillede mig dog tre spørgsmål, som jeg synes, det er vigtigt at svare på. Så I får dem her. 

Han ville gerne vide, hvad der var sket den 7.december, da præsident Pedro Castillo blev afsat? Hvorfor bliver peruanere ved med at demonstrere, hvis det kan koste dem livet? Hvad vil vi som gruppe opnå, ved at demonstrere her i Danmark? 

Til det første svarede jeg, at præsidenten, Castillo, var udsat for et stor pres. Han havde lige fået at vide, at parlamentet nu havde samlet de 87 stemmer, det kræves, for at få ham afsat som præsident. Og måske gjorde det, at han besluttede sig for at opløse parlamentet, danne en overgangsregering og udskrive nyvalg og valg til en grundlovgivende forsamling. 

Vi ved, at i de 17 måneder, Castillo sad som præsident, fik han ikke lov til at regere. Parlamentet indkaldte uge efter uge Castillo og hans ministre en ad gangen til afhøring og afstemning om mistillidsvotum. 

I hele sin embedsperiode blev Castillo talt ned og chikaneret af parlamentsmedlemmer på grund af sin oprindelse. Pedro Castillo er skolelærer fra landet, fagforeningsmand og indianer af oprindelse. Han blev valgt med over 8 millioner stemmer. Han repræsenterer dermed størstedelen af Perus befolkning.

Ville hæve skatten og lytte til aktivister

Castillo er den første præsident, der har åbnet døre for og mødes med forskellige græsrodsorganisationer. Han har prøvet at forbedre de fattiges levevilkår gennem forskellige lovforslag. Men et ad gangen blev disse lovforslag stemt ned af parlamentet. 

Castillo stillede blandt andet et forslag om en skattereform, der ville regulere skatten, således at de, der tjener mest, også bidrager til samfundet med en højere skat. Ligesom det vi kender i Danmark. Forslaget blev stemt ned i parlamentet. 

Castillo var også i dialog med en landsdækkende kvindeorganisation, der samler omkring 160.000 kvindelige bønder, kunsthåndværkere, oprindelige folk og lønmodtagere. Og han var i gang med at skaffe penge til deres projekter, der ville fremme kvindernes økonomiske frihed. Det fortæller forkvinde og grundlægger af organisationen, Lourdes Huanca, som lige nu er på turné i Europa, og som har mødtes med parlamentarikere fra Europa-Parlamentet. 

Hun fortæller også, at Castillo var lydhør overfor de rapporter, han fik om de katastrofale konsekvenser for miljøet, naturen og menneskers liv, forårsaget af udvinding af råstoffer, som nogle af de mine- og olieselskaber, der opererer i Peru, er ansvarlig for. Han ønskede at revidere disse projekter, så de ikke kunne fornyes.

Råstofaftaler skal fornyes i 2023 

Så det er muligt, at Castillos forsøg på at opløse parlamentet var i strid med forfatningen. Men det var ikke med henblik på at forblive ved magten, som Fujimori i sin tid. Castillo ville nemlig danne en overgangsregering og indkalde til nyvalg. 

Baggrunden for, at parlamentet i Peru ikke ønsker nyvalg, er, at en række af de kontrakter med multinationale selskaber om udnyttelse af råstoffer i Peru efter 30 år skal fornyes i år, 2023. Og når først kontrakterne er indgået gælder de 25 til 40 år frem. Og de kan – i følge den nuværende grundlov – ikke ændres fra politisk hold. Det er netop derfor, peruanere i dag kræver en ny forfatning. 

Så hvorfor bliver vi peruanere ved med at demonstrere med livet som indsats? 

Ja, det gør vi, fordi vi vil forsvare vores land og ønsker en klimavenlig udnyttelse af naturressourcer, der kan garantere en fremtid til vores børn, og de kommende generationer. 

Vi vil gendanne vores demokrati og gøre op med Fujimoris grundlov, så Peru får et inkluderende og reelt demokrati, hvor grundlæggende rettigheder og adgang til sundhed og uddannelse bliver garanteret alle. Og hvor landets naturressourcer udnyttes til gavn for hele samfundet. Ikke kun for eliten. 

Minoritet vil udnytte alt

Når en minoritet i Peru forsøger at udnytte alt, hvad landet byder på, som om de fattige ikke eksisterer, får det på et tidspunkt konsekvenser. 

At ignorere andres eksistens og rettigheder forårsager før eller siden en reaktion som den, vi er vidne til i disse dage. 

Demonstranterne er hovedsagelig oprindelige folk og indbyggere fra landsbyer i Andesbjergene, fattige fra storbyerne eller fra Amazonas, der i århundreder har været usynlige, marginaliserede og har fået deres borgerrettigheder tilsidesat.

Der demonstreres ikke alene for at få præsident Castillo tilbage, men også for, at disse befolkningsgrupper bliver set og hørt, som en del af det peruanske samfund. 

Og hvad vil vi som gruppe opnå, ved at demonstrere her i Danmark? 

Vi vil orientere de danske politikere og offentligheden om, hvad der reelt foregår i Peru. For det gør den danske presse desværre ikke. 

60 peruanere har mistet livet

Kære danske politikkere: I kan være med til at stoppe massakren på befolkningen i Peru. I kan være med til at stille spørgsmål om, den danske regering kan anerkende Dina Boluartes regering som legitim – efter over 60 peruanere har mistet livet, flere tusinde er blevet sårede og over 300 sidder varetægtsfængslet. 

I kan være med til at rejse kritik af de metoder, Boluartes regering bruger for at kontrollere situationen i Peru: Militarisering af landet og kriminalisering af de social protester. 

Der er militær og politi overalt. Der skydes direkte mod folk på gaden, både dag og nat. Der kastes tåregas fra helikoptere. Der skydes mod demonstranterne. Både med hagl og dumdum-kugler, som ødelægger indre organer, og som er svære at overleve, og som endda er forbudt at bruge i krig. 

Kære Europa Parlamentsmedlemmer: I kan være med til at stoppe krænkelsen af menneskerettigheder i Peru ved at sætte frihandelsaftalen med Peru i bero, så længe der foregår krænkelser af menneskerettigheder i landet! I kan bruge aftalens menneskerettighedsklausul, som tillader det. 

Kære journalister – brug os som kilder

Kære danske journalister: I skal formidle et nuanceret billede af, hvad der foregår i Peru lige nu. Brug os som kilder! Vi peruanere i Danmark kan viderebringe stemmer fra Peru til Danmark. Danskere skal ikke fejlinformeres om situationen i vores land. 

Og til alle jer, der kom i dag: Hjælp os med at formidle vores budskab. 

Vi kræver at: 

• Undtagelsestilstanden ophæves øjeblikkeligt for at garantere peruanernes ret til livet og demokratiske rettigheder, som forsamlingsfrihed og demonstrationsfrihed. 

• Dina Boluarte og parlamentets præsidium skal gå af. De har vist manglende evne og vilje til at genetablere fred i landet. 

• Der skal dannes en overgangsregering, som kan garantere et demokratisk valg 

• Der skal indkaldes til nyvalg og valg til en grundlovgivende forsamling 

• Det internationale samfund skal være med til at overvåge processen for at garantere en fredelig løsning, dialog og observation af et kommende valg. 

Tak for ordet. ¡Viva la lucha del pueblo peruano! 

Flavia Oregon er peruaner bosat i København. Hun er aktiv i Peru Solidaritetsgruppen.

---