Tale: Vi tager Mjølnerparken tilbage!

Jeg har boet i Mjølnerparken i 11 år; allerede da jeg flyttede ind, var det tydeligt, at hele området trængte til blive renoveret. Trængte til en kærlig hånd på mange måder.

Derfor var vi mange, der i sin tid stemte for en gennemgribende renovation af vores boligområde. Det blev en tid med mange møder om, hvordan det hele ville spænde an, og hvordan det færdige resultat ville blive.

Man kunne let få en illusion om, at beboerdemokratiet fungerede.

Det var, som om vores boligselskab Bo-Vita ville komme os i møde og inddrage os i det, der skulle ske.

Men det var påfaldende, så mange medarbejdere ansat af Bo-Vita vi i de år kom i kontakt med, og hvordan de efter kortere tid skiftedes ud, og nye kom til i en tid osv.

Illusionen om samarbejde og beboerdemokrati fik en brat ende, da den såkaldte ghettolov blev præsenteret i al sin grumhed ved Lars Løkke-regeringens famøse pressemøde i vores fælleshus i 2018. Det fælleshus, som i øvrigt blev revet ned for et halvt år siden – uden der var en aktuel grund til nedrivningen.

Efter den lov, som et stort flertal i Folketinget vedtog – også SF og S, husk det – skal der fra 2030 være langt færre familieboliger i Mjølnerparken.

Bo-Vita har på ingen måde villet forholde sig til andre løsninger end salg af halvdelen af de 560 lejligheder – to af de fire boligblokke. 

Fællesskab er godt – så føler man sig ikke alene

Jeg bor i ’Midgården’, et 35-årigt seniorbofælleskab midt i Mjølnerparken. Vi er og har været et levende aktiv for beboerne i Mjølnerparken.

Vi har taget initiativ til julefester for børnene, eksamensfest for de mange uddannelsessøgende og lavet meget andet praktisk arbejde.

Det er godt at være en del af en fællesskab.

Så føler man sig ikke alene.

Ensomhed, ikke mindst blandt ældre eller sårbare mennesker, er ellers et problem, som der jævnligt sættes fokus på. – Et samfundsproblem, man må gøre noget ved.

Det lyder smukt med det fokus, men virkeligheden viser noget andet.

Jeg ved ikke om mit bofællesskab kan fortsætte, eller om vi splittes ad. Vi ryger ud af vores to-værelses lejligheder om et halvt år og skal genhuses, men ved ikke hvor?

Den samme usikkerhed gælder mange andre i Mjølnerparken.

Det gælder også i de andre boligområder, hvor den såkaldte ghettolov huserer og ødelægger den tryghed, det er at bo et sted, hvor man kender de mennesker, som er omkring en. Det føles ensomt at flytte alene et nyt sted hen, hvor man ingen kender. Det går værst ud over ældre og over sårbare, som har brug for trygge rammer.

Jeg har meget af mit liv boet i almene boliger

Jeg har fra barn været vant til, at når man havde et boligbrev, så kunne man få en lejlighed, når det blev ens tur.

Det kunne godt tage lang tid, men der var en orden og retfærdighed i, at det gik efter tur og nummer.

Engang var det ikke usædvanligt, at børn tidligt blev meldt ind i en boligforening, så de havde gode muligheder for en lejlighed, når det nødvendigt.

Sådan er det ikke længere.

Ghettoloven frasorterer mennesker med ikke-vestlig baggrund

Den såkaldte ghettolov legitimerer nedrivning og salg af menneskers hjem … afhængigt af, hvem der bor der.

Det er så sørgeligt.

Den er udtryk for et menneskesyn, hvor man ser mennesker udefra, uden empati og vurderer og diskriminerer ud fra rigide normer og en mangel på fantasi og forståelse for forskellige måder at være til i verden på.

Det er tydeligt, at de der har lavet loven og de der går ind for ghetto- og parallelsamfunds-loven, anser mennesker – som har rødder i den såkaldt vestlige verden – for at rangere højere end dem, som i sin tid er kommet hertil som inviterede migrant-arbejdere eller flygtninge. Og nu rammer det også deres børn og børnebørn.

Forkert samfundsudvikling

Der må kun bo en vis procentdel med såkaldt ikke-vestlig baggrund i samme område.

Der må kun bo en vis procentdel med lav indkomst i et område.

Der må kun bo en vis procentdel uden lønarbejde i et område, dvs. at hvis man er kronisk syg, trækker man ned.

Det må kun bo en vis procentdel, der er dømt for kriminalitet i et område.

Der må kun bo en vis procentdel, som ikke har papir på en uddannelse ud over grundskolen.

Det betyder, at de almene boligforeninger – for ikke at blive et såkaldt forebyggelses-område – sorterer mellem dem, der søger lejlighed, og de som engang var selvskrevne, fordi det var deres tur. Men nu risikerer de ikke at få tildelt en lejlighed.

En bekendt af mig blev afvist, fordi han ikke har papir på sin uddannelse.

Jeg kan ikke lide den udvikling i vores samfund, hvor magthavere laver love, der skaber skel mellem mennesker. Det gør mig bange, og det er med til at skabe falske modsætninger og gøre livet sværere for mange mennesker.

Det er ikke godt for nogen at blive talt ned til – eller at blive tvunget til at flytte fra sit hjem.