Taleban er styrtende rig. Hvor kommer pengene fra?
Trods 20 år i krig mod verdens største militærmagt, har Taleban stadig kunnet finansiere modstand. Hvordan har den sekteriske milits finansieret generobringen af Afghanistan?
Den afghanske milits Taleban blev væltet af amerikanske styrker i 2001. Siden dengang er de kun blevet rigere og mere mægtige. I regnskabsåret for 2019-20, tjente Taleban ifølge Mullah Yaqoob 1,6 milliarder dollars (ca. 10 milliarder kroner, red.). Han er søn af Talebans afdøde åndelige leder, mullah Mohammad Omar, der fremlagde Talebans indtægtskilder i en fortrolig rapport bestilt af NATO, og som senere kom i Radio Free Europe’s besiddelse.
Til sammenligning tjente den afghanske regering 5,5 milliarder $ i samme periode. Som økonomisk analytiker for Center for Afghanistan Studies, har jeg nærlæst Talebans finanser, og præsenterer her, hvor deres penge kommer fra.
Stoffer: 416 millioner $
Afghanistan stod for omkring 84 % af verdens samlede opiumfremstilling i de fem år frem til 2020, ifølge FN’s World Drug Report i 2020. Store dele af overskuddet fra den ulovlige narkotikafremstilling havner i lommen på Taleban, der styrer opiumfremstillingen i de områder, de kontrollerer. Her pålægger de en 10 % afgift på alle led af fremstillingen ifølge en rapport fra 2008 lavet af Afghanistan Research and Evaluation, der er en uafhængig forskningsorganisation i Kabul.
Det omfatter de afghanske bønder, der dyrker valmueblomster – hovedingrediensen i opium – de laboratorier, der udvinder stofferne, samt de folk, der smugler stofferne ud af landet.
Minedrift: 400 – 464 millioner $
Udvinding af jernmalm, marmor, kobber, guld, zink og andre metaller og sjældne mineraler i bjergrige Afghanistan, er en stadig mere indbringende branche for Taleban. Både små mineraludvindinger og store afghanske mineselskaber betaler beskyttelsespenge til Taleban, der til gengæld lader dem arbejde i fred. De, der ikke betaler, har modtaget dødstrusler.
Ifølge Talebans egen minekommission, Da Dabaro Comisyoon, tjener gruppen omkring 400 millioner $ om året på minedrift. NATO vurderer imidlertid beløbet som højere, og sætter tallet i omegnen af 464 millioner $. Til sammenligning var tallet kun 35 millioner $ i 2016.
Afpresning og skatter: 160 millioner $
Ganske som regeringer verden over, beskatter Taleban almindelige mennesker og virksomheder i den stadig større del af Afghanistan, de kontrollerer. De giver endda kvitteringer for betalt skat.
Beskattede industrier omfatter minevirksomheder, medier, telebranchen og udviklingsprojekter med international støtte. Chauffører bliver også beskattet for brugen af motorveje i Taleban-kontrollerede områder, ligesom også butiksejere betaler Taleban for at beholde deres næringsbrev.
Gruppen benytter også en traditionel islamisk beskatning kaldet ushr – en 10 % beskatning af bønders afgrøder – og zakat – en 2,5 % beskatning på værdier.
Ifølge Mullah Yaqoob indbringer skatteopkrævningen – der også kan anskues som en slags afpresning – omkring 160 millioner $ årligt. Eftersom nogle af de beskattede også er valmuebønder, kan der dog være tale om et vist overlap mellem skatte- og narkotikaindtægter.
Velgørende donationer: 240 millioner $
Taleban modtager hemmelige, økonomiske bidrag fra private donorer og internationale institutioner i hele verden. Mange af disse tilskud kommer fra velgørenhed og private fonde i Golfstaterne, hvor opbakningen til gruppens religiøst motiverede oprør historisk set har været høj. Donationerne løber ifølge Afghanistan Center for Research and Policy Studies samlet set op i 150 – 200 millioner $ om året. Det amerikanske skatteministerium har sat alle disse velgørenhedsbidrag på sin liste over grupper, der finansierer terrorisme.
Private borgere i Saudi Arabien, Pakistan, Iran og nogle af Golfstaterne er også med til at finansiere Taleban, og bidrager med omkring 60 millioner $ årligt. Ifølge de amerikanske antiterror-enheder kanaliseres pengene primært gennem det Taleban-tilknyttede Haqqani Network.
Eksport: 240 millioner $
Som del af deres hvidvaskning af sorte penge, importerer og eksporterer Taleban en række forbrugsgoder, oplyser FN’s sikkerhedsråd. Blandt deres mest kendte samarbejdspartnere er den multinationale virksomhed Noorzai Brothers Limited, der importerer reservedele til biler, og derefter sælger gensamlede biler og reservedele i landet.
Talebans eksportindtægter anslås at være omkring 240 millioner $ om året. Det beløb omfatter også til en vis grad valmue- og mineraludbytning, og må derfor beregnes som havende et vist overlap.
Fast ejendom: 80 millioner $
Taleban har ejendomme i Afghanistan, Pakistan og formentlig også en række andre lande, ifølge Mullah Yaqoob og den pakistanske TV-kanal SAMAA. Ifølge Yaqoobs oplysninger er indtjeningen fra fast ejendom omkring 80 millioner $ årligt.
Allierede lande: op til 500 millioner $
Ifølge BBC’s opgørelser viste en fortrolig CIA-rapport i 2008, at Taleban havde modtaget 106 millioner $ fra udenlandske kilder. Pengene kom særligt fra Golfstater.
I dag kommer pengene til Taleban hovedsageligt fra de russiske, iranske, pakistanske og saudiske regeringer, der ifølge adskillige amerikanske og internationale kilder finansierer Taleban. Eksperter vurderer, at beløbet kunne ligge på omkring 500 millioner $ om året, men også at det er svært at sætte præcise tal på.
Fredstids-budget
I snart 20 år har Talebans enorme rigdom finansieret kaos, ødelæggelse og død i Afghanistan. I et forsøg på at imødegå oprøret, bruger den afghanske regering også store summer på krig, hvilket ofte sker på bekostning af grundlæggende offentlige ydelser og økonomisk udvikling.
Der er mange grunde til at heppe på fred i det krigshærgede land. Økonomisk stabilitet er én af dem.
Artiklen er udgivet i samarbejde med The Conversation. Oprindeligt bragt 20. december 2020: The Taliban are megarich – here’s where they get the money they use to wage war in Afghanistan. Oversat af Morten Hammeken for Solidaritet.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER