Inger Støjberg (V) har allerede ændret forklaring flere gange. Nu undersøger 'Instrukskommissionen' om hun handlede ulovligt i sin tid som integrationsminister. Foto: News Øresund
6 min. læsetid

Så er instrukskommissionen – til undersøgelse af udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs angivelige ulovligheder ved adskillelse af flygtningeægtepar i 2016 – i gang. Sagen handler ikke om barnebrude, men om lovbrud – selv om Inger Støjberg på de sociale medier kynisk har forsøgt at ”frame” begivenheden som barnebruds-kommissionen

Debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning. Læs mere om Solidaritets principper for debat her, og kontakt os hvis du selv har noget på hjerte.


Af Jørgen Alfastsen

Centrale vidner har beskrevet, hvordan de udtrykkeligt advarede Inger Støjberg om, at det ville være ulovligt ikke at foretage en individuel sagsbehandling med indbyggede muligheder for at undgå adskillelse af ægtefællerne.

I den første uge er tidligere departementschef Uffe Toudal Pedersen blevet afhørt, han udtalte: “Jeg accepterede, at vi ikke nævnte det i pressemeddelelsen (at der skulle laves undtagelser, red.). Det vil jeg godt stå ved. Jeg så det som min opgave at få maskinen til at fungere. Jeg syntes ikke, vi kunne holde til at sidde i hvert sit ringhjørne og skændes…”

Tamilsagen spøger

Man kunne måske også have haft en berettiget forventning om, at departementschefen havde sagt: – Den går ikke, fru minister, og hvis du insisterer, så vil jeg meddele det til departementschefen i Statsministeriet, der så vil orientere statsministeren om din intenderede ulovlige forvaltning. Indtil vi får svar fra statsministeriet, sætter jeg sagen i bero.”

Se, det var faktisk dét, der var læren af Tamilsagen. Men det skal man altså ikke forvente, at den – for vores skattepenge højtlønnede – departementschef mander sig op til. Jeg troede, at man fik den høje løn for at leve op til sit ansvar? Som er til enhver tid og over for enhver minister at sørge for, at beslutninger er lovlige. Hvad skal vi ellers med såkaldt neutrale embedsmænd?

En særlig dansk tradition som vi ved festlige lejligheder roser os selv af, idet den bedre skulle være i stand til at varetage en lovlig embedsførelse uafhængig af partipolitisk farve – i modsætning til andre lande, hvor embedsapparatet skiftes ud ved regeringsskifte.

Bagefter skal jeg som skatteyder punge ud til erstatning til mennesker, der rejser en erstatningssag for embedsmænds og politikeres ulovligheder. Et ægtepar har rent faktisk efterfølgende fået erstatning i en sag mod den danske stat. Det manglede da også bare.

Men det allerværste er jo, at de ulovlige handlinger har haft store menneskelige omkostninger for de ramte flygtningeægtepar, og derudover medført en stribe merudgifter for de danske skatteydere. Hvad koster det fx ikke at have en undersøgelseskommission kørende i flere måneder med efterfølgende rapportaflæggelse. Det er jo hamrende dyrt. Og vi kan jo ikke engang være sikre på, at den kommer til et klart resultat? Sporene skræmmer fra tidligere undersøgelseskommissioner, der er løbet mere eller mindre ud i sandet.Men forhåbentlig går det anderledes, og så ender sagen vel i Rigsretten også? Flere udgifter!

“Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet” lød de famøse ord fra daværende statsminister Poul Schlüter. Det viste sig ikke helt at holde vand. Er Støjbergs sag om familiesammenføring en ny Tamilsag? Det mener Jørgen Alfastsen.

Inger Støjbergs mangetungede tale

På sin første dag i undersøgelseskommissionen fremlagde Inger Støjberg et ministernotat, hvor der stod, at ministeren forventede, at sagerne blev lovmedholdeligt behandlet. Men dagen efter udgik der fra ministeriet den famøse pressemeddelelse, der ikke indeholdt undtagelser, og som af embedsværket blev opfattet som en instruks, som de fluks gik i gang med at implementere. Nu påstår Støjberg så frejdigt, at pressemeddelelsen var til offentlig brug og ministernotatet til internt brug. Fruen er åbenbart således sammensat, at hun finder det helt moralsk i orden at sige ét til en meget snæver kreds af embedsmænd i ministeriet, og det stik modsatte til offentligheden.

Under flere tidligere høringer i Folketingets integrationsudvalg om sagen har hun i øvrigt ændret forklaring flere gange og viklet sig ind i stribevis af selvmodsigelser, så mon ikke ministernotatet bare har ligget i hendes skrivebordsskuffe og samlet støv indtil nu, hvor det så i sagens anledning fremdrages som et cover my ass-paper.

Løkke og Ellemann

Vidneudsagn i kommissionen kunne tyde på, at statsminister Lars Løkke Rasmussen rent faktisk fik underretning om Støjbergs ulovlige tiltag. Han vil nu ikke udtale sig til pressen om sagen. Han frygter vel selv at blive indkaldt som vidne og blive sværtet af sagen? Dengang reagerede han ikke. Han var jo sikker på, at DF ville holde hånden under Støjberg  og sig selv til hver en tid. Jakob Ellemann er uklog nok til fortsat at bakke sin næstformand op, og inddrager derved sig selv.

Det siger jo også en del om Venstres vælgere i Støjbergs valgkreds, Vestjyllands Storkreds, at de – trods ombudsmandens kendelse om ulovlig forvaltning i Støjbergs ministerium – alligevel gav hende et godt valg.
Det siger også en del om Venstres landsmøde, at de vælger en så moralsk anløben og belastet person som Støjberg til partiets næstformand.
Albertis og Brixtoftes gamle parti holder partitraditionerne i hævd.


Jørgen Alfastsen er tidligere lærer og SF-byrådsmedlem. Han er bestyrelsesmedlem i Gert Petersen-Selskabet og Dansk Naturfredningsforening Vordingborg