Tesfayes ekstremisme: Fort Danmark
.
Af John Graversgaard, medlem af Kritisk Revys redaktion.
Det forlyder nu, at det er Rwanda langt inde i det centrale Afrika, der måske kan redde Socialdemokraternes projekt med ”nul asylansøgere” og modtagelejre uden for Europa. Et projekt som hidtil kun har mødt hovedrysten. En brutal løsning, som varsler et Fort Danmark. Søger man asyl i Danmark, skal man sættes på et fly til en såkaldt modtagelejr uden for EU. Det vil medføre et deportationsregime, som bliver en kæmpe industri i sig selv. De eneste, som ikke får noget ud af det, er de migranter og flygtninge, som her vil blive indespærret på ubestemt tid. Socialdemokratiets humanisme ligger i ruiner og partiet lægger sig på linje med Dansk Folkeparti i sin ekstremisme. Tesfayes modtagelejre fungerer også som spin, der fjerner opmærksomheden fra de inhumane forhold i de lejre, som allerede findes i Grækenland, Libyen og Tyrkiet.
”Retfærdig og realistisk. En udlændingepolitik, der samler Danmark”. Sådan hedder Socialdemokratiets valgoplæg fra 2018, hvor man forsøger at overhale de borgerlige højre om. Det er ikke et kønt syn. Vi ser et parti, som gør udlændingepolitikken til et afgørende spørgsmål i dansk politik. Ligesom Dansk Folkeparti, som med tilfredshed kan se sin politik vinde frem. Alle, der kommer til de danske grænser eller til en dansk politistation og ønsker ophold og indrejse, skal afvises. Asylbegæringer i forhold til FN-konventionen, som omhandler mennesker, der er udsat for forfølgelse, skal afvises. De skal sendes til et ”modtagecenter uden for Europa”, hvor der vil ske sagsbehandling. Et center, som Danmark opretter, men helst i samarbejde med andre EU-lande.
Efter forgæves henvendelser til en række lande er præsidenten i Rwanda åbenbart nu parat og ser en god forretning i projektet (Jyllands Posten, 2. april 2021). Der kan måske laves aftaler som med Tyrkiet, der får 23 milliarder euro om året for at lukke vejene mod Europa. Socialdemokraterne er tavse om de flygtningeproducerende krige, som vesten med Danmarks deltagelse og støtte har ført i Mellemøsten, Afghanistan og Libyen. I stedet fremmanes et trusselsbillede, som ville afrikanerne oversvømme Europa.
EU har i mange år været ret ligeglad med Afrika, bare Afrika ikke gjorde modstand, men fortsatte sin rolle som råstofleverandør og et marked, hvor man kan dumpe sine varer. Og afrikansk arbejdskraft kunne man godt bruge, bare ikke afrikanere. Man sendte udviklingshjælp, også selvom det ikke syntes at ændre stort på fattigdommen på kontinentet. Korruption og udplyndring trivedes i nykoloniale relationer, og der blev etableret et skrøbeligt kompromis mellem de herskende klasser i Afrika og Europa om at dele kagen. Men med væksten i flygtninge og migranter, som søger mod Europa, sker der en forandring. Afrika kommer i fokus. Skræmmende har det været at se ligegyldigheden og kynismen, hvor Middelhavet blev en massegrav for tusinder. Kun store drukneulykker som den ved Lampedusa satte lidt gang i EU-bureaukraterne.
Men i dag ser vi libyske og tyrkiske kystvagter tæske flygtninge med økonomisk støtte fra EU. EUs grænsemission Frontex samarbejder i dag tæt med lande langt ned i Afrika, ligesom grænsespærringen mellem Tyrkiet og Syrien har fået EU-midler.
Valgoplægget var fyldt med svulstige visioner om at give Afrika et ”historisk løft” og ”Marshall-hjælp”. Der tegnes et negativt katastrofebillede af Afrika. Migrationsforskere peger på, at afrikanerne først og fremmest migrerer til andre lande i Afrika og kun en lille brøkdel søger mod Europa. Hvis Afrika fik mulighed for at udvikle sig på sine egne betingelser uden imperialistisk indblanding og udplyndring og vælge en socialistisk udviklingsvej, ville det åbne for en alternativ udvikling.
Noter
Martin Lemberg-Pedersen, Regeringens asylforslag er ekstremistisk, Politiken, 23. februar 2021
Rwanda åbner for at huse Danmarks asylansøgere, JyllandsPosten, 2. april 2021
Regeringen i dialog med en god håndfuld lande om at flytte asylsagsbehandling uden for EU, Integrationsministeriet,
Om skribenten
John Graversgaard
Aktiv i Enhedslisten, og beskæftiger sig med arbejdsmiljø, antiracisme, international solidaritet og boligpolitik. Er cand.psyk, forfatter og skribent, og tidligere tilsynsførende i Arbejdstilsynet gennem 29 år.
Læs mere
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER