Tommy Mørck overvejer at gå til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Efter at være blevet idømt et halvt års fængsel af Højesteret for at kæmpe mod Daesh i Syrien, overvejer Tommy Mørck nu at gå til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Flere partier ønsker loven om indrejseforbud revideret.

Af Kim Kristensen

Tommy Mørck og hans advokat overvejer nu at indbringe hans sag for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Overvejelsen skyldes, at århusianeren tirsdag som den første dansker blev kendt skyldig i at opholde sig i en konfliktzone uden myndighedernes tilladelse.

Højesteret fandt således ikke grundlag for at ændre straffen på seks måneders ubetinget fængsel til Tommy Mørck, som i såvel by- som landsretten var blevet idømt straffen for at have overtrådt indrejse- og opholds-forbud i al-Raqqa distriktet i Raqqa-provinsen i Syrien.

Tommy Mørcks advokat, Bjørn Elmquist, mener, at den danske gennemførelse af FN’s resolution fra 2014 om foreign terrorist fighters dermed er gået videre, end hvad der lå i resolutionen.Folketinget har nemlig brugt det bredere udtryk »fremmedkrigere« i loven, og det har Højesteret ikke vurderet som en utilsigtet tilfældighed – og derfor heller fundet ikke nogen anledning til at ændre ved.

»At den målrettede indsats mod terror og forebyggelse således kan siges at være blevet sløret, så man risikerer at ramme ved siden af, har Højesteret ikke fundet afgørende,« siger Bjørn Elmquist.

»På den måde straffes personer for en aktiv indsats mod terror, hvis det er foregået uden udtrykkelig officiel dansk godkendelse i et område i Syrien, som er blevet stemplet af Justitsministeriet som forbudt at opholde sig i. Også selv om mange mennesker – herunder også i Folketinget – nok ville mene, at det er udtryk for en anerkendelsesværdig holdning hos den pågældende person på den måde at prøve at gøre en forskel. Mon ikke der er partier i Folketinget, som nu må overveje, om ikke denne bestemmelse i straffeloven bør revideres, så sigtet terror-bekæmpelse og -forebyggelse bliver præciseret?«.

Ifølge Bjørn Elmquist er der samtidig tale om et indgreb i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions princip om fri bevægelighed – og dommen giver derfor Anledning til »seriøse overvejelser« om blandt andet af den grund at indklage den for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.

Kampen mod terror

Højesteret mener ikke, at Tommy Mørck bør frifindes som følge af, at der ikke længere gælder et krav om tilladelse til indrejse eller ophold i al-Raqqa-distriktet, da hans handlinger skal bedømmes efter den straffelovgivning, som var gældende på gerningstidspunktet.

Anklageskriftet beskriver op mod 25 rejser til Syrien, hvor Tommy Mørck rejste ud for at kæmpe sammen med den kurdiske bevægelse YPG mod Daesh (også kendt som Islamisk Stat). Hvilket imidlertid var et brud på loven om forbud mod indrejse eller ophold i visse konfliktområder, som trådte i kraft 30. september 2016.

Der er en strafferamme på op til seks års fængsel for at rejse ind eller opholde sig i visse konfliktområder uden at have fået myndighedernes tilladelse.

Tommy Mørck har allerede siddet 10 dage i fængsel under sagens forløb.

Da loven blev vedtaget, var formålet ellers at ramme de personer, som ville tilslutte sig IS, lød det fra daværende justitsminister Søren Pind (V).

»Med indrejseforbuddet fortsætter vi den hårde linje over for terror,« udtalte Søren Pind. Af samme årsag mener regeringens støttepartier – De Radikale, SF og Enhedslisten – at justitsminister Nick Hækkerup (S) må se på, om der er anledning til at revurdere loven.

»Det er skørt, at man får en dom for at rejse ned [at] bekæmpe Islamisk Stat. Det viser, at lovgivningen rammer skævt, fordi den er tiltænkt de mennesker, som rejser ned for at kæmpe på Islamisk Stats side«, siger Karina Lorentzen ifølge Jyllandsposten til Ritzau.

»Den lov må revideres jo før jo bedre,« skriver Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard på Twitter:

Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har bl.a. skrevet bogen “Bare kald mig Lene” om Lene Espersen.