Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
22. august. 2021

UFO’er! Hvad betyder de for vores verdenssyn?

Den seneste rapport fra det amerikanske rumforskning efterlader mange ubesvarede spørgsmål. Det ville have enorme konsekvenser for vores bevidsthed at finde beviser på liv i rummet, og er trods klichéer en mulighed, vi skal vænne os til.

Nyligt lækkede billeder fra det amerikanske forsvarsministerium har igen sat gang i debatten: Er UFO’er virkelige? Foto fra Twitter.
Denne artikel tager cirka 9 minutter at læse.

Næsten alt, der foregår på den anden side af jordens atmosfære, er utilgængeligt for menneskelig erkendelse. Derfor har universets umådelige størrelse næsten ingen konsekvenser for politisk tænkning og handling. Hvis vi tænker over kosmos’ ubegribelige størrelse, kan det enten gøre, at vores politiske bevidsthed virker umådelig inkonsekvent – eller det kan skabe en bevidsthed om vores egen skrøbelighed og ubetydelighed, der skaber et forhold til magt, som gør os ydmyg, og som sætter vores politiske principper mere i centrum – frem for personer og magtspil. Vi befinder os i et univers, hvis ontologiske dimensioner kun kan sætte menneskets eksistens i perspektiv. Alligevel er rummet og dét, der forgår på dets umådeligt store bredder, ligegyldigt for politik.

143 luftfænomener, Pentagon ikke kan forklare

Det er ikke blevet dækket særlig meget i populære medier, men vi har for nyligt fået information fra det amerikanske forsvar, som kan virke hovedrystende. Pentagon udgav i juni måned en UAP-rapport (UAP står for Unidentified Arial Phenomena). Den fremlægger, hvad der er blevet observeret af uforklarlige luftfænomener af amerikansk militært personale: Flyvende objekter observeret af piloter og skibspersonale, som også er registreret på radar fra årene 2004 – 2021. I rapporten er i alt 144 observationer – hvor 143 af dem er af luftfænomener, Pentagon ikke kan forklare ud fra konventionelle normer for klassificering af fænomener i luften.

“Pentagon kan ikke forklare observationere ud fra konventionelle normer for klassificering af fænomener i luften.”

Om 18 af de 143 registrerede luftfænomener fremgår det, at disse objekter – hvis de er fartøjer – demonstrerer avanceret teknologi, fordi de manøvrerer på en måde, der er usædvanlig. Det inkluderer også, at de forbliver stationære i retning mod vinden, at de bevæger sig med umulige hastigheder, at de ingen synlige tegn på udstødning har, og at de udsender radiofrekvens-energi. Derudover er der 11 tilfælde, hvor piloter var tæt på at kollidere med disse objekter.

I rapporten står der også: “Vi mangler data som skulle antyde, at uidentificerede flyvende fænomener (UAP) kan forklares med fremmede landes indsamlingsprogrammer, eller at forklaringen er en teknologisk landviding fra potentielle modstandere”.

Ikke-jordiske luftfænomener

Tilbage er der kun at gætte på, hvad disse luftfænomener så er. Det amerikanske forsvarsministerium siger, at de er uforklarlige. Når noget er uforklaret, er det den gængse norm, at det er op til naturvidenskaben at undersøge, hvad der bevæger sig derude. NASA har da også erkendt, at UAP-fænomenet er reelt, og vil bruge ressourcer på at undersøge det nærmere.

Overvejer man Pentagons viden, og bruger man Occam’s ragekniv – altså den naturvidenskabelige regel, at den forklaring med de færrest antagelser er den bedste – er den mest realistiske hypotese, at de flyvende objekter er fartøjer af udenjordisk oprindelse, og at de ikke er bygget af mennesker her på jorden. Sandsynligheden for rumvæsners tilstedeværelse på Jorden må holdes op over for antallet af stjerner og deres tilhørende planeter, galakser og superstrukturer af galakser, alene i det synlige univers. Der er uendelig plads til liv, og man har endnu ikke løst nok af fysikkens mysterier til at konkludere, at hurtig færdsel mellem stjerner ikke kan lade sig gøre ud fra naturens love.

Førhen var idéen om besøg fra rummet ren pseudovidenskabelig gisning i naturvidenskabens øjne. Myten om UFO’erne var lige så uvirkelig som Loch Ness-uhyret eller Bigfoot. Pressen satte deres troværdighed på spil, når de skulle afgøre, om de skulle rapportere de utallige hændelser og vidner, der har været siden midten af det 20. århundrede. Der har været hændelser, der involverer UFO’er og deres rolle i nedlukningen af amerikanske atommissilsystemer, og en astrofysiker ved navn Eric W. Davis, der fortæller, at han har været med til tophemmelige briefinger om fund af ”ikke-jordiske fartøjer, der ikke er konstrueret her på jorden”.

Også piloterne David Fravor og Alex Dietrich er kommet med troværdige forklaringer. De forklarede til ”60 Minutes”, at de på en luftvåbenøvelse ud for Californiens kyst så et tic-tac-formet objekt, som både blev registreret på radar og blev bevidnet af dem begge, inklusiv to andre ansatte. Objektet bevægede sig yderst intelligent og med hastigheder og manøvrer, som var umulig at foretage med daværende militærteknologi (år 2004).

Tidligere piloter i det amerikanske luftvåben fortæller i ’60 Minutes’ om deres oplevelser med… UFO’er?

Store eksistentielle implikationer

UFO’er plejede at være ren science-fiction. Men nu bakker respekterede fysikere som Michio Kaku, der er professor i teoretisk fysik fra New York University, op om deres eksistens – og understreger, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen rationel grund til at afvise de flyvende objekter som tegn på udenjordisk liv.

Det utrolige scenarie, som global anerkendelse af en anden udenjordisk civilisation ville være, vil skabe et globalt og kulturelt opbrud. De gængse standarder for landes selvforståelse vil blive genstande for seriøse eftersyn. Alle de science-fiction fortællinger, som i dag kan virke uoriginale eller klichefyldte, bliver måske mere realistiske i den nærmeste fremtid. Jo mere der bliver fremlagt af Pentagons UAP-rapport, desto bedre bliver anledningen til at diskutere de politiske implikationer af udenjordiske besøg. Rapporten, som udkom i juni,  er efter titlen at dømme kun ”indledende”.

“UFO’er plejede at være ren science-fiction. Men nu bakker respekterede fysikere op om deres eksistens.”

For at forstå de eksistentielle implikationer, rumvæsner ville have for vores samfund, er det nyttigt at overveje bevidsthed som begreb. Hvis det fantastiske skulle ske, at liv i rummet bliver bekræftet, vil vi formentlig begynde at spejle os selv i disse væsner, deres væremåde og deres kultur. Vi ville formentlig ændre på vores eksistentielle forståelse af os selv, og hvad det betyder at være selvbevidste væsner. Den virkelige følelse af at se ind i øjnene og være i tæt kontakt med et intelligent væsen, hvis oprindelse måske er hundredetusindvis af lysår væk, vil uden tvivl skabe eksistentiel introspektion i alle, som kan få sig selv til at tage sådan et møde.

Hvis det, vi forstår som menneskelig bevidsthed, i virkeligheden er et universelt fænomen i universet, vil det måske betyde, at vi har – eller har haft – vores psykologiske liv tilfælles med rumvæsner. Måske er bevidsthed faktisk normen i universet? Hvis det, vi kalder menneskelig bevidsthed i virkeligheden er en universel norm, ville rumvæsner også have problemer, der minder om dem, vi har på Jorden. Måske ville det også gøre noget ved vores hang til hurtig samfundsudvikling og materialisme. Rumvæsner led måske af de samme klimamæssige og økonomiske problemer, som vi kæmper med her på jorden.

Et socialistisk univers?

Hvordan udspiller klassekampen sig så andre steder i universet, hvor der er intelligent liv? Dér kaldes analysen måske noget andet. Måske har de undgået at falde i den kapitalistiske faldgrube, og er dermed lykkedes med at bevare global solidaritet, og fundet løsningen på ophobning af drivhusgasser i deres atmosfære.

Eller er de kapitalister? Voldelige fundamentalister? Eller måske noget helt tredje. Der findes ingen beviser for, hvilke af de science-fiction scenarier – som man kan læse i bøger eller se på film – er virkelige. At en succesfuld civilisation er ensbetydende med at være den, som er forrest i teknologiudviklingen, er måske forkert. Af den grund kan det blive farligt at idealisere rumvæseners tilstedeværelse, for det kan vise sig, at de følger et økonomisk og socialt regelsæt, der gør dem ekstremt egocentriske – og derudover horrible i forhold til vores værdier – men succesfuld som art i forhold til teknologisk innovation og tilstedværelse i rummet som helhed.

Måske var rumvæsenerne heldige. Det kan ske, at de havde adgang til energikilder, der gjorde fossile brændstoffer overflødige fra starten. Det kan være dét, der tillod deres civilisationer at blive rejsende på tværs af stjernerne. Samtidig kan deres politiske og/eller religiøse orientering sagtens være undertrykkende og totalitær.

Rumvæsenerne kunne være apatiske. Måske betragter de vores globale tilstand som middelalderlig; at vi er for tilbagestående til overhovedet at være på kulturel bølgelængde med dem. Formentlig betragter de os på samme måde, som vi betragter myrer, der vrimler rundt i en myretue.

Her på kloden skal vi nok begynde at afstemme forventningerne til rumvæseners tilstedeværelse på vores territorier med hinanden. Det håb, der er forbundet med rumvæsener, er værd at bevare. En optimistisk tanker er, at de en dag hjælpe os med at løse vores problemer, ved at dele deres viden med os. Vi har måske også noget intimt til fælles med rumvæsner på et spirituelt og bevidsthedsmæssigt plan. Det kan være, at følelser som solidaritet og omsorg er universelle.

Findes der rumvæsner? Og er de så grådige kapitalister som Ferengierne, stolte krigere som Klingons – eller noget helt tredje? Klichéerne står i kø, men spørgsmålet om liv i rummet bør blive behandlet som en seriøs mulighed, skriver dagens kronikør. Billede fra TV-serien “Star Trek: Deep Space Nine”.

Klichéer eller ej: Rumvæsner er en reel mulighed

En mulighed er, at rumvæsnerne har observeret så mange af vores slags, at de ved, at de skal undlade at forstyrre os. De vil ikke bære ansvaret for de følger, det vil have for vores globale samfund, hvis vi skulle blive klar over, at en overlegen civilisation potentielt kunne gøre med vores planet og samfund, som de vil. Deres teknologi gør dem formentlig i stand til uanede ting.

Foruroligende tanker om rumvæseners hensigter er dét, der gjorde, at H.G. Wells’ ”Klodernes Kamp” kom så tæt på virkeligheden i midten af det 20. århundrede. I dag kan sådan en fortælling virke klichefyldt og virkelighedsfjern for den, der ikke tager hypotesen om udenjordiske besøg alvorligt. Men hvis klichéerne pludseligt bliver til virkelighed, er den slags overvejelser irrelevante.

Hvor utroligt det end kan virke, er det stadig overvejende sandsynligt, at de objekter, som amerikanske luftpiloter har observeret i det amerikanske luftrum, kommer fra intelligent liv uden for vores verden. Det er en mulighed, vi skal til at vænne os til.


Om skribenten

Simon Hjortdal

Simon Hjortdal

Bachelor i idehistorie og retorik ved Aarhus Universitet, og beskæftiger sig med vestlig psykologi, politisk filosofi og moralfilosofi. Læs mere