4 min. læsetid

I Ukraine har præsident Zelensky allerede taget drastiske skridt, selv om landet endnu ikke er blevet hårdt ramt af virussen. Både økonomien og tilliden til EU er kraftigt nedadgående.


Af Søren Riishøj

Corona epidemien har bragt præsident Volodymyr Zelensky og hans administration i en svær situation. Nok den sværeste overhovedet faktisk. Det fastslår Konstantin Skorkin i en analyse for ”Carnegie Endowment”. Allerede inden corona-smitten var præsidentens popularitet for nedadgående. Antallet af konstaterede smittede er ikke specielt højt i Ukraine, men myndighederne har alligevel grebet til hårde midler.

Det reelle antal for smittede er givetvis betragteligt højere end det officielle. De ydre grænser er blevet lukket, og Kievs metro er lukket. I flere områder af landet er der erklæret undtagelsestilstand. Myndighedernes initiativer har skabt udbredt panik og frygt. Mange ser dem som irrationelle og skadelige. Allerede i februar førte ankomsten af ukrainere fra Kina til uro og protester, og at befolkningens tillid til myndighederne generelt er meget lav, spiller afgjort en rolle.

Økonomisk deroute

For den i forvejen hårdt ramte ukrainske økonomi er corona epidemien højst uvelkommen. Zelensky har bl.a. annonceret en udsættelse af virksomhedernes skattebetalinger og andre støtteforanstaltninger, men de økonomiske muligheder er stærkt begrænsede. Sidst det skete var i 2014. Zelensky har beordret finansministeren til at bede Den Internationale Valutafond (IMF) om ekstra hjælp.

Zelensky har også holdt møde med landets rigeste oligarker, herunder Ihor Kolomoiski, og bedt dem at hjælpe ekstraordinært med omkring 12-13 mia. hryvnias, svarende til 430 – 465 mio. dollar. Senere er det kommet frem, at Zelensky har overdraget oligarkerne et særligt ansvar i de regioner, hvor de i særlig grad har anbragt deres formuer: Rinat Akhmetov i Donbas og Vestukraine, Kolomoiski i Zaporizhia, Viktor Pinchuk i Dnipropetrovsk etc. Den model blev også brugt i 2014. Det ændrer ikke ved, at eksporten vil falde, og at der ikke vil komme ret mange udenlandske investeringer til Ukraine året ud. Corona-epidemien betyder også en betragtelig nedgang i de beløb, ukrainere i udlandet sender hjem. Sidste år drejede det sig omkring 12 mia. dollar.

Rinat Akhmetov er Ukraines rigeste mand – og verdens 27. rigeste. Han er blevet udpeget af præsident Zelensky til at tage et særligt ansvar for at tackle krisen i Donbass-regionen i det østlige Ukraine. Foto: UNIAN News

Ingen hjælp fra EU

Ifølge Skorkins analyse har corona-krisen også skabt større EU-modstand. Befolkningen føler ikke, at der kommer hjælp fra Bruxelles og EU-lande overhovedet. Det kan måske styrke Ruslands indflydelse. Krim og krigen i Donbas har i hvert fald ikke stor politisk betydning lige nu. Aftalen mellem Ukraine og Rusland om at oprette en fælles rådgivende gruppe med deltagelse også af repræsentanter fra udbryder-regionerne i Donbas har skabt vrede i nationalistiske kredse, der beskylder præsidenten for at ”lovliggøre” separatisterne. Men undtagelsestilstanden betyder, at vi ikke har oplevet store protestdemonstrationer.

Spørgsmålet er, om Ukraine er på vej mod et mere autoritært styre. Det er i hvert fald sikkert, at indenrigsminister Arsen Avakovs magt er vokset: Han har foreslået en anti-kriseplan med budgetunderskud og omstrukturering af gæld. Det er normalt ikke indenrigsministeriets arbejdsområde.


Søren Riishøj er lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, og er tidligere medlem af Folketinget for SF (1981-1994).