Ukraines optagelse i EU vil sluge en fjerdedel af EU’s budget til den fælles landbrugspolitik

I en opsigtsvækkende analyse skriver redaktør Norbert Lehmann fra det tyske landbrugsmedie Agrarheute 10. oktober 2023, at den aktuelle EU’s landbrugspolitik vil blive blæst omkuld, hvis Ukraine optages i fællesskabet, sådan som Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, arbejder konkret og hurtigt frem mod.

Statsminister Mette Frederiksen (S) bakkede op om holdningen i sin tale 6. september 2023 til det ukrainske parlament, hvor hun sagde: “I bevæger jer tættere på EU og NATO. Jeg er virkelig dybt imponeret, og Danmark kommer til at støtte jer hele vejen”.

Norbert Lehmann påpeger i sin analyse, at hvis Ukraine bliver optaget i EU, vil landet pludselig være langt den største modtager af EU’s landbrugsstøtte. Det viser interne beregninger fra Rådet for Den Europæiske Union. Financial Times rapporterede som det første medie om beregningerne, som tidligere var blevet holdt hemmelige.

Ukraine kan, hvis landet optages i EU, forvente at modtage omkring 96,5 milliarder euro i EU’s landbrugsstøtte alene inden for syv år. Det ville modsvare 705 milliarder danske kroner. Landet vil derfor sluge omkring en fjerdedel af hele EU’s budget alene til den fælles landbrugspolitik (CAP) i perioden 2021-2027. I dag er Frankrig den største modtager med en andel på 17 procent.

Ukraines tiltrædelse vil øge landbrugsarealet med næsten en fjerdedel

Beregningerne peger derfor på, at Ukraines optagelse i EU vil kræve omfattende reformer af den europæiske landbrugs- og samhørighedspolitik. Det vil gå hårdt ud over EU’s budget, hvis man direkte overfører den nuværende fælles landbrugspolitik til et EU med Ukraine som medlemsland.

Dette er næppe overraskende. Ukraine har over 41 mio. hektar landbrugsjord. EU’s landbrugsareal vil derfor blive øget med næsten en fjerdedel gennem tiltrædelsen. Danmark har f eks. bare 2,6 mio. hektar landbrugsjord.

Rådets beregninger anslår den forøgede byrde for det samlede EU-budget på tværs af alle politikområder til i alt 186 milliarder euro på syv år, dvs. 1.358 mia. danske kroner.

Den næste EU-landbrugsreform skal sætte kursen

Den næste EU-landbrugsreform, som længe har været overvejet i Bruxelles og de europæiske hovedstæder, står over for en opgave med at forberede den europæiske landbrugspolitik til optagelsen af ​​en af ​​verdens største landbrugseksportører.

Med Ukraine som medlemsland vil EU blive en absolut sværvægter på verdens landbrugsmarkeder. Men spændingerne i nabolande som Polen og Rumænien over import af hvede, majs, raps og fjerkræ fra Ukraine viser allerede, hvilke vanskeligheder konkurrence fra store ukrainske landbrug kan give landmænd i EU’s nuværende medlemslande.

Materiale til konflikt: Mange nettomodtagere bliver nettobidragsydere til EU

EU-Kommissionen forventes inden årets udgang at fremlægge en statusrapport om kravene til Ukraine før en tiltrædelse. Fokus vil være på kritiske punkter som retsreform, bekæmpelse af korruption og hvidvaskning af penge samt beskyttelse af mindretal. Men EU’s regeringschefer vil også holde øje med tiltrædelsens indvirkning på EU’s landbrugs- og samhørighedspolitik.

Rådets interne beregninger viser også en afgørende forandring: Mange nettomodtagere – såsom Polen og Ungarn – vil blive nettobidragsydere til EU, hvis Ukraine bliver medlem af EU.

Medlemsstater som Tjekkiet, Estland og Slovenien vil ikke længere modtage betalinger fra Samhørighedsfonden. En kamp om fordelingen af ​​EU-midler vil således blive det sandsynlige resultat af en ukrainsk optagelse i EU.