'Rob Harrison' levede i årevis som skjult infiltrator i det britiske aktivistmiljø, og rapporterede blandt andet om den engelske ISM-bevægelses aktiviteter. Foto: Electronic Intifada
16 min. læsetid

Siden 2010 har britiske aktivister afdækket en massiv politi-infiltration af landets venstrefløj. Sagens omfang gør, at der tales om et “politisk politi”. Palæstina Fredsvagters søstergruppe, ISM London har været omdrejningspunkt for en af de seneste afsløringer af politiets metoder.


Af Vibeke Nielsen

En del venstrefløjsaktivister kan måske huske sagen om politispionen Mark Kennedy. Han blev afsløret i 2010, efter at have infiltreret aktivistmiljøer i Storbritannien, med miljø som særligt fokusområde. Det viste sig, at han ikke blot spionerede for politiet, men også havde en stor industrivirksomhed som arbejdsgiver for sine spionage- og infiltrations-aktiviteter.

Danske medier fulgte Mark Kennedy-sagen et stykke ad vejen, men har ikke fulgt op på de meget store undersøgelser af britisk politis undercover-aktiviteter, som er fulgt i kølvandet på afsløringen af ham. I første omgang gik aktivister – med opbakning fra medier som The Guardian – i gang med deres eget undersøgelses- og dokumentations-arbejde, i forhold til omfanget af infiltration af den britiske venstrefløj.

I 2015 tog den daværende britiske regering, med Theresa May i spidsen, initiativ til en offentlig undersøgelse som pågår endnu – og formodentlig kommer til at fortsætte langt ind i fremtiden. Omdrejningspunktet var aktiviteterne hos betjente, som har arbejdet undercover for SDS (Special Demonstration Squad til 1997, derefter Special Duties Squad) og NPOIU (National Public Order Intelligence Unit). Hvor førstnævnte var en undercover-enhed, der havde til opgave at infiltrere protestgrupper, var NPOIU et privat firma forbundet med det britiske efterretningsvæsen, som havde til formål at opspore og registrere miljøaktivister, dyrerettigheds-aktivister og demonstrationer.

Den offentlige undersøgelse, UCPI, (Undercover Policing Inquiry) sluttede foreløbigt med SDS undercover-aktiviteter i 2007, men kommer til at række frem til 2011 hvad andre organiserede aktiviteter angår. Offentliggørelsen af data om NPOIU ventes i løbet af efteråret 2019. Det var NPOIU, som havde sendt Mark Kennedy i marken. Afsløringerne i sagskomplekset rækker videre end til de to enheder.

100 grupper infiltreret

Indtil videre har UCPI offentliggjort data, der viser over 100 grupper på venstrefløjen blev infiltreret i perioden mellem 1968 og 2007. På højrefløjen var der 3! Der kan næppe konkluderes noget på basis af tallene endnu, idet UCPI-undersøgelsen ikke er afsluttet. Men forskellene på højre og venstre er så påfaldende, at årsagerne naturligvis bliver gjort til genstand for mange overvejelser, særligt på venstrefløjen og i forhold til spørgsmål om klassekamp og den nævnte racisme og sexisme i staten og politietaten.

Indtil videre har UCPI offentliggjort data der viser, at over 100 grupper på venstrefløjen blev infiltreret i perioden mellem 1968 og 2007. På højrefløjen var der 3!

Det statslige initiativ til en undersøgelse skete på baggrund af hårdt pres fra offentligheden. Venstrefløjsaktivister og medier afslørede en lang række undercover-betjente, som havde handlet groft uetisk. I nogle tilfælde fulgte civile søgsmål fra de påvirkede aktivisters side, og i enkelte tilfælde sågar søgsmål fra deres børn, idet udvalgte betjente var gået så langt som til at blive fædre. Eller rettere: deres falske aktivist-identiteter var blevet fædre, for derefter at forsvinde sporløst. Politiets adfærd er blevet beskrevet med betegnelser som “institutionaliseret sexisme” og “institutionaliseret racisme”.

I det samlede billede indgår et mønster af systematiske ulovligheder og grænseoverskridende adfærd fra politimyndighedens side, som har haft vidtgående konsekvenser for aktivisternes og deres pårørendes psykiske helbred, samt deres muligheder for at udføre politisk arbejde – og arbejde i det hele taget.

Den tidligere undercover-betjent Mark Kennedy var omdrejningspunktet i den skandale om politiets infiltrationsmetoder i England, der efter stort offentligt pres førte til en offentlig undersøgelse af de implicerede specialenheder. Kennedy er for nylig kommet i politiets søgelys for “seksuelt upassende forhold“.

Danske forbindelser

Historisk set har også danske venstrefløjsorganisationer været udsat for spionage. Mest kendt er nok Anders Nørgaard-sagen, hvor en borgerlig universitetsstuderende – og siden kok – i 1980’erne havde infiltreret blandt andet SAP, Socialistisk Arbejderparti (nu Socialistisk Arbejderpolitik, red.) – og videregivet oplysninger om forskellige venstrefløjsorganisationer til PET. I modsætning til i Storbritannien har der dog ikke i Danmark været tale om uddannede og ansatte betjente i forklædning, forsynet med falske identiteter.

Undersøgelsen i England viser, at en del af de infiltrerede grupper i Storbritannien har været løst sammensatte mobiliseringer omkring et koncept eller en kampagneform, der har danske kopier eller udløbere. Her kan nævnes ‘Reclaim the Streets’, ‘No Borders’, ‘Antifascistisk Aktion’ og ‘Klovnehæren’, i England kaldet ‘Clandestine Insurgent Rebel Clown Army’. De er grupper og kampagneidéer, som har inspireret til aktivisme i Danmark uden nødvendigvis at indgå i et direkte, formelt samarbejde internationalt.

UCPI dokumenterer endvidere en massiv politi-infiltration af mere velorganiserede enheder – som politiske partier og faglige organisationer – herunder Socialist Workers Party (SWP) og deres kampagneorganisationer, som har tætte forbindelser til Internationale Socialister i Danmark.

Frem til 2018 var det udelukkende britisk baserede organisationer og grupper, som blev kortlagt i UCPI’s undersøgelser. Men i december 2018 blev det afsløret, at en organisation, hvis primære aktivitet ligger uden for Storbritannien, også havde haft mindst en undercover-agent fra SDS på besøg gennem flere år. Det drejede sig om International Solidarity Movement, som er organisatorisk forbundet med de danske Palæstina Fredsvagter, og som er palæstinensisk ledet.

‘Clandestine Insurgent Rebel Clown Army’ – hvis danske kopi slet og ret kaldes ‘Klovnehæren’ – er blandt de aktivistiske grupperinger, der gennem 25 år systematisk er blevet infiltreret af specialenheder i det britiske politi. Foto: Clandestine Insurgent Rebel Clown Army / Flickr.

Palæstina Fredsvagter og ISM

Palæstina Fredsvagterne er en international organisation, der blev stiftet i 2001 som ‘International Solidarity Movement’. Den er lovlig i Israel og arbejder for på fredelig vis at beskytte palæstinensere mod overgreb, hvilket f. eks. kan indebære at følge palæstinensiske børn i skole, eller at være til stede ved demonstrationer for at dokumentere, hvad der sker. Organisationen er erklæret ikke-voldelig, og har siden kort efter stiftelsen sendt en række danske aktivister til de palæstinensiske områder, ofte med økonomisk støtte fra danske fagforeninger.

Fra lanceringen i Danmark i 2003 kunne man på den danske del af organisationens hjemmeside læse:

Palæstina Fredsvagters hovedformål er, at vi passer på hinanden.

At være af sted som fredsvagt kan være en voldsom oplevelse, og vore erfaringer viser, at det er godt at have et netværk at støtte sig til, både mens man er afsted, men også når man kommer hjem igen.

Det meste af vores tid går derfor med at forberede kommende fredsvagter, at holde kontakt med dem mens de er ude samt at debriefe dem, når de igen kommer hjem.

Det siger sig selv, at en gruppe, der arbejder på den måde, kan være meget sårbar, hvis den infiltreres, og får ødelagt den indre tillid mellem aktivisterne.

Vidtgående afsløringer

Afsløringen af infiltrationen af ISM’s London-afdeling foregik i etaper gennem 2018 og 2019, og er endnu ikke fuldt afdækket. Forløbet startede med, at UCPI i oktober 2018 lagde en risikovurdering ud, som handlede om risici i forhold til offentliggørelse af informationer om en ledende politiagent, HN30, hvis kodenavn allerede var kendt af offentligheden.

The Canary, som er et venstreorienteret britisk webmagasin, nærlæste risikovurderingen og sluttede sig til, at afsløringen af endnu en politispion var under opsejling. Kodenavnet var HN18, nævnt som en underordnet til HN30. HN18 blev kendt, fordi personen i 2007 blev anholdt i forbindelse med SWP-kampagnen ‘Globalise Resistance’ protester mod en stor våbenmesse.

I december 2018 offentliggjorde UCPI, at HN18 havde brugt dæknavnet “Rob Harrison”, og havde infiltreret venstrefløjen i perioden 2004-2007. Udover at være aktiv i Globalise Resistance havde han også slået sine folder i No Borders-netværket i perioden op til en såkaldt ‘border camp’ (grænselejr, red.) ved lufthavnen i Gatwick i 2007. En grænselejr er en karakteristisk form for aktivisme for det netværk, og denne lejr var en protestlejr mod bygningen af et detentionscenter for udviste migranter og flygtninge. Afsløringen viste også, at denne ‘Harrison’ havde haft base i et besat aktivist-hus kaldet ‘rampArt‘. Han havde desuden infiltreret ISM, International Solidarity Movement, London.

Boogie-ridder og politiagent

Kort efter offentliggørelsen af HN18’s dæknavn, kunne Electronic Intifada offentliggøre yderligere detaljer om ‘Rob Harrisons’ aktiviteter i organisationen. Electronic Intifada er et uafhængigt nyheds- og uddannelses-medie med base i Chicago, USA og med fokus på Palæstina.

Den britiske aktivist Asa Winstanley, som var tilknyttet ISM London i perioden, skrev kort efter UCPI’s offentliggørelse på sin blog på mediet, at ISM Londons mistanke var, at ‘Rob Harrisons’ overordnede videregav informationer til israelerne, så de kunne forhindre fredsvagterne i at rejse ind i Israel.

Ellers havde ‘Rob Harrison’ primært fungeret som praktisk aktivist lokalt, ofte som DJ til støttefester. Under navnet ‘DJ Boogie Knight‘ spillede han eksempelvis op til ISM-støttefesten “Dance for Peace And Liberty!” som fandt sted 24. september 2005, i forlængelse af kæmpedemonstrationen “March For Peace And Liberty”. Det var en internationalt koordineret fredsdemonstration i protest mod krigen i Irak. Den blev også afholdt i bl.a. New York samme dag og under samme navn, såvel som i Danmark, hvor det løb af stablen i København, Aalborg og Odense, med deltagelse af blandt andre Holger K. Nielsen og Per Clausen som talere.

‘March for Peace & Liberty’ blev afholdt i en række lande på samme dato i 2005, og International Solidarity Movement London afholdt samme aften en støttefest, hvor ‘Rob Harrison’ var DJ. ‘Rob Harrison’ besøgte formodentlig aldrig selv Israel, ligesom han heller ikke var synderligt vidende eller politisk opvakt, og ikke efterstræbte indflydelse på organisationens beslutninger.

Hvad personlige relationer angår, fulgte Harrison et mønster, der ligner mange af de øvrige undercover-agenters. Han havde et kæresteforhold til en kvindelig aktivist, og havde desuden et fortroligt forhold til ISM’s stifter i UK, Atif Choudhury. Det er sandsynligt, at begge relationer blev etableret for at indsamle oplysninger.

Umiddelbart før infiltrationen havde ISM oplevet drab på to af deres aktivister i Palæstina. Den amerikanske fredsvagt Rachel Corrie blev dræbt i 2003, idet hun blev kørt over af en israelsk bulldozer, da hun forsøgte at forhindre bosættere i at fjerne palæstinenseres huse. Senere samme år blev den britiske fredsvagt Thomas Hundall skudt i hovedet af en israelsk snigskytte og bosætter, da han fulgte palæstinensiske børn i skole. Skudsårene døde han af i januar 2004.

Choudhury, den kvindelige aktivist og Winstanley meldte sig til UCPI som vidner i april 2019. Ingen af de efterhånden mange aktivister, der har meldt sig som vidner til UCPI, er indtil videre gået gennem en høring. Høringerne vil tidligst finde sted i 2020. Indtil da kan man ikke forvente, at der kommer særlig meget nyt om ISM-sagen i UK. Men aktivisterne er blevet lovet en forklaring på formålet med infiltrationen af deres organisation. Vi får se.

I juli i år offentliggjorde Electronic Intifada de første billeder af “Rob Harrison” gennem Winstanleys blog. Her ses han som DJ, formodentlig omkring 2004.

Aktivister har desuden, efter at Winstanley publicerede sit indlæg, fundet Harrisons aktive online-alias ‘boogie boy‘ i et stadigt eksisterende og offentligt tilgængeligt debatforum i perioden fra 2006 og helt frem til maj 2009. Ifølge UCPI var han kun aktiv i perioden 2006-2007. Hvornår han reelt stoppede sin infiltration af den britiske venstrefløj er derfor uklart, ligesom det også står uklart, hvem han arbejdede for efter 2007, hvis han da gjorde det. RampART blev ryddet i april 2009, dagen efter G20 topmødet i London, og SDS ophørte formelt som politi-enhed i 2008.

Den amerikanske fredsvagt Rachel Corrie blev i marts 2003 dræbt af det israelske militær, da hun forsøgte at standse ødelæggelsen af palæstinensiske boliger. Foto: Kickstarter

“En torn i øjet”

Solidaritet har talt med Bent Erik Krøyer, som har været aktiv fredsvagt for de danske Palæstina Fredsvagter siden 2002. Han siger om sagen med ‘Rob Harrisons’ infiltration mellem 2004 og 2007:

“Det kommer ikke bag på mig, at der er forsøgt og gennemført infiltrationer dengang. Situationen i Palæstina var meget skærpet, og de mange internationale aktivisters tilstedeværelse under kamphandlinger, ved husnedrivninger, ved checkpoints, i ambulancer m.v. var en torn i øjet på israelerne. Vi var på den måde oppe mod Israels ageren gennem dets militær og politi. Vi var direkte øjenvidner og sikrede på den måde megen mediebevågenhed om situationen. Så selvfølgelig har de ønsket at vide alt, hvad de kunne, om os og vores ageren.”

“Men at en engelsk betjent har infiltreret den nationale ISM gruppe, det er selvfølgelig ikke i orden. Og slet ikke, hvis den infiltration er sket efter ønske fra Israel.”

“Vi forsøgte at være så åbne vi kunne. Vi havde jo i bund og grund intet at skjule. Vi tog ud på humanitære ture for at være øjenvidner. Vi dækkede os sågar ind gennem det danske Udenrigsministerium. Vi holdt et par møder med dem for at orientere om, hvem vi var, og hvad vi foretog os. De vidste altid, hvem af os der var i området, således at hvis noget gik galt, hvis man var omringet af israelske soldater, eller hvis man blev anholdt, så var de orienteret om det og kunne agere i forhold til det.”

Det kommer ikke bag på mig, at der er forsøgt og gennemført infiltrationer dengang. Situationen i Palæstina var meget skærpet, og de mange internationale aktivisters tilstedeværelse under kamphandlinger, ved husnedrivninger, ved checkpoints, i ambulancer m.v. var en torn i øjet på israelerneBent Erik Krøyer, tidligere fredsvagt

“Dengang var vi meget udadvendte, lavede aktioner i Danmark, kom i medierne med historier fra fredsvagterne, som var af sted. Men det betød også, at vi havde svært ved at vende tilbage; vi blev simpelthen stoppet i lufthavnen i Tel Aviv, fordi de vidste, hvem vi var, kendte vores navne.”

“I dag har de aktive i netværket valgt at være mere lukkede.”

Sårbarheden i små grupper

De fleste mainstream-medier i UK har i dækningen af den store sag om undercover-agenter været mest optagede af venstrefløjs-aktivisternes personlige historier om deres oplevelse af overgreb fra staten. De historier rammer direkte ned i den institutionelle racisme og sexisme. Den del af skandalen er stor, og aktivisternes historier er hjerteskærende og appellerer til alle, uanset politisk ståsted.

I UK er der blandt politiske aktivister især vedvarende diskussioner af, hvilken betydning politi-infiltrationen har for det oftest fuldt ud lovlige politiske og faglige arbejde. Det diskuteres også, hvordan man kan imødegå de negative effekter, hvis man ikke kan undgå infiltrationen. De diskussioner har vi ikke i Danmark.

Der er tilsyneladende bred enighed om, at hvis der er noget, som politi-infiltration gør skade på – uanset hvilken type organisation, der infiltreres – så er det den gensidige tillid mellem aktivister. Den tillid er vital for at opbygge og opretholde stærke organisationer. Den tillid bliver brudt, uanset om undercover-betjenten lykkes med at indsamle informationer eller ej. Men indsamlede informationer kan selvsagt også bruges til formål, der er skadelige for organisationer og enkeltpersoner.

Channel 4-dokumentaren ‘The Police’s Dirty Secret’ afdækker det britiske politis infiltration af aktivistmiljøer, og udforsker også de personlige konsekvenser, den opførsel kan have for de berørte aktivister.

I den britiske debat er en ‘kur’ mod politi-infiltrations skadelighed blevet foreslået. Den består i at undgå små grupper, og i stedet stifte brede, massemobiliserende organisationer, der spreder budskabet så langt ud som muligt. Den form for organisering og mobilisering kan politi-infiltration af logistiske årsager ikke påvirke og ødelægge i samme omfang som en smågruppe. Problemet med den “kur” er dog, at nogle former for politisk aktivisme ikke kan praktiseres i en masseorganisation, men nødvendigvis må udøves af en lille, tæt gruppe, hvor tilliden er stærk. Her er Palæstina Fredsvagter et godt eksempel.

Bent Erik Krøyer fra de danske Palæstina Fredsvagter fortæller til Solidaritet om organisationsformens sårbarhed i forhold til infiltration:

“Palæstina Fredsvagter er ikke en organisation eller forening. Palæstina Fredsvagter er et netværk bestående af tidligere og nuværende fredsvagter, altså folk der har været afsted, eller folk som er afsted.”

“Det skaber en helt særlig tillid mellem os i netværket. Men det er også den tillid, som er grundlaget for netværket, som jo i bund og grund går ud på at støtte hinanden inden man tager afsted, mens man er afsted og når man kommer hjem. På den måde ville du ikke kunne infiltrere uden at have været afsted.”

“At undgå at organisere sig i aktive, ikke-voldelige grupper som Palæstina Fredsvagter – for derigennem at undgå infiltrering – vil for mig at se være knæfald over for den magt, som man ønsker at gøre opmærksom på, eller ønsker at forandre. Hellere fortsætte den slags arbejde, velvidende at man risikerer modstandernes nysgerrige øjne udefra eller indefra. Det vil være en betingelse, som man må tage forbehold for i sit arbejde.”

Interessekonflikter i jagten på sandheden

Offentliggørelsen af de fleste afslørede agenters praksis er indtil videre meget sporadisk, og oftest uden afsløring af betjentens sande identitet. I mange tilfælde er de indblandede betjentes dæknavne ikke engang blevet offentliggjort.

Aktivisterne vil gerne vide, hvem af deres gamle kammerater der i virkeligheden var betjente. De vil også gerne kende formålet med politifolkenes aktiviteter. Og så vil de selvfølgelig have sat en stopper for undercover-aktiviteter i deres politiske miljøer hurtigst muligt.

Et vigtigt element for myndighederne er til gengæld, at undersøgelsen udmønter sig i anbefalinger til, hvordan politifolk for fremtiden skal arbejde undercover. For langt de fleste betjente, der var – og måske stadig er – undercover, er det vigtigt, at så lidt som muligt bliver afsløret, både hvad angår deres rigtige og opdigtede identitet. Derfor bliver langt mindre offentliggjort på baggrund af UCPI-undersøgelsen, end aktivisterne oprindeligt havde forventet. Som konsekvens af disse interessekonflikter er aktivisternes egne undersøgelser stadig i fuld sving.

For mere information kan man læse en oversigt over infiltrerede organisationer og politiagenter her.


Solidaritet er et demokratisk netmedie, der er uafhængigt af partier og organisationer, selvom vi ikke er politisk neutrale. Solidaritet bringer nyheder, debat og analyser fra Danmark og verden. Her kan du læse den kritiske vinkel, som de andre medier ikke bringer, og sidste nyt fra de aktivistiske bevægelser.
Følg os på Facebook for daglige opdateringer.