Valgnederlag og splittelse: 2023 blev et rædselsår for Syriza

For at forstå hvordan Syriza er er havnet i dette morads, kan det være nyttigt at spole tiden tilbage til foråret i 2023. Der skulle være valg i Grækenland, og Syriza havde blikket stift rettet mod Maximospalæet og posten som premierminister.

Meningsmålingerne gav partiet lidt under 30 procent af stemmerne, og med lidt snilde kunne det måske lade sig gøre at forhandle en koalitionsregering på plads.

Men så ramte valgresultatet som et chok. Meningsmålingerne havde skudt helt forkert. Syriza måtte tage til takke med 18 procent af stemmerne. Stemmerne tilfaldt i stedet det store konservative parti ND og en række små højreekstreme partier.

Efter en længere tænkepause valgte partiets leder igennem 15 år, Alexis Tsipras, at trække sig. Derfor skulle der vælges en ny formand for partiet. Her valgte Syriza at træffe den beslutning, som mange andre partier har gjort i de senere år. De fjernede valget af formand fra deres kongres og lod i stedet deres medlemmer bestemme i en urafstemning.

Det gjorde valget ret bredt, da Syriza i høj grad er et masseparti. Partiet havde ifølge de seneste tal fra 2022 172.000 medlemmer hvilket svarer til 1,7 procent af Grækenlands befolkning. Til sammenligning organiserer Socialdemokratiet i Danmark kun 0,5 procent af befolkningen.

Outsideren fra Amerika

Valgkampen om formandsposten organiserede sig til at begynde med omkring de politiske fløje i partiet. Forudsigeligt nok. Tidligere arbejdsminister Efi Achtsioglou stod for at videreføre status quo. Til højre for hende stod den tidligere socialdemokrat Nikos Pappas og til venstre tidligere finansminister Euclid Tsakalotos.

Efi Achtsioglou og status quo var i lang tid storfavorit til at vinde. Men 14 dage før valgdagen meldte en ny og temmelig ukendt kandidat sig: Stefanos Kasselakis.

Kasselakis kommer fra en meget atypisk baggrund. Han havde boet det meste af sit liv i USA og har ikke nogen politisk base i Grækenland. Han blev opstillet på Syrizas liste af parlamentskandidater for grækere i udlandet.

Karrieremæssigt kom Kasselakis fra erhvervslivet, hvor han har arbejdet for Goldman Sachs og senere stiftet et shippingselskab. Han havde også været involveret perifert i politik som frivillig for Joe Bidens valgkamp i 2008. Hans baggrund gav øjeblikeligt anledning til en del kritik.

Syriza som et bredt centrumvenstre-parti

Kasselakis gik til valg på en meget klar dagsorden om at gøre Syriza til et centrumvenstre-parti i stedet for et venstrefløjsparti. Denne målsætning udgør et strategisk dilemma, som har præget Syriza omkring valget i 2023.

I Grækenland er mindretalsregeringer uhørte og koalitionsregeringer sjældne. Det udgør et problem for Syriza, idet den blå blok er langt mere konsolideret omkring det konservative parti ND end den røde blok er omkring Syriza eller tidligere socialdemokratiske PASOK.

I Grækenland er det derfor meget normalt, at ”rød blok” får flest stemmer ved valget, men højrefløjen får absolut flertal i parlamentet.  Ved valget i 2023 forsøgte Syriza at danne en koalition imod de konservative, men ingen i den røde blok var villig til at danne koalition med dem. Kommunisterne ville ikke danne regering med nogen, socialdemokraterne ville hellere underminere Syriza og få deres egen dominerende position igen.

Det eneste alternativ til koalitionsdannelse er, at Syriza konsoliderer den røde blok i et parti. Det indebærer, at man skal kunne rumme både socialliberale og kommunister. Kasselakis placerede sig meget klart på den side, der ønskede en samling i et parti frem for et forsøg på at bygge en koalition.

Kasselakis’ diagnose var, at Syriza i dag godt kan rumme kommunister, men ikke socialliberale. Derfor ville han rykke partiet markant til højre.

Tsipras’ ønskede efterfølger

Som kandidat var Kasselakis karismatisk og spredte et optimistisk budskab om et bedre Grækenland. Det er en afvigelse fra den normalt ekstremt negative kommunikation i græsk politik. Kasselakis har også trukket meget på sin position som outsider. Det er et populært træk i et politisk system, som er præget af klientelisme og korruption.

Mere end noget andet har Kasselakis’ primære aktiv dog været, at han er lykkedes med at fremstille sig selv som partistifteren Alexis Tsipras’ ønskede efterfølger. Det gjorde han allerede, da han introducerede sit politiske projekt med en kronik i den borgerlige avis Kathimerini.

Her gjorde han en dyd ud af at understrege sit gode forhold til Tsipras, og at Tsipras gav ham pladsen som kandidat, fordi Syriza havde brug for folk som Kasselakis. Senere har han på sin facebookside ofte nævnt Tsipras i valgkampen. Det har Tsipras og hans allierede i partiet ikke benægtet. Tværtimod har de sendt signaler, der skulle bekræfte Tsipras’ opbakning til Kasselakis.

Intern splittelse i Syriza

Kasselakis blev til sidst valgt som ny formand i Syriza i september 2023. Men siden da er det kun blevet værre for Syriza. Der er kommet flere ubelejlige detaljer frem om Kasselakis’ fortid i USA. Fra 2013 til 2019 har Kasselakis været registreret som vælger for det Republikanske parti i USA.

I oktober kørte det græske venstrefløjsdagblad en historie, hvor det blev afsløret, at Kasselakis havde skrevet klummer under pseudonym for det konservative tidsskrift National Herald. Klummerne indeholdt en betingelsesløs opbakning til den sparepolitik, som Grækenland på den tid blev udsat for. Kasselakis kritiserede endda nedskæringspolitikken for ikke at gå langt nok.

Det startede et internt partiopgør mellem Kasselakis og hans politiske modstandere på Syrizas venstrefløj – den såkaldte Paraply-gruppering. Det endte i et brud i november 2023, hvor en gruppe på 11 parlamentarikere forlod Syrizas parlamentsgruppe.

I gruppen var flere af de formandskandidater, som havde tabt. I december meldte de ud, at de startede et nyt parti ved navn Nea Aristea (Nyt Venstre). Indtil videre har meningsmålingerne spået, at partiet havner omkring spærregrænsen. Men det er næppe muligt at spå om Nea Aristeas langsigtede muligheder.

Syrizas rutsjetur i meningsmålingerne

Syrizas nedtur fortsætter imidlertid. Meningsmålingerne peger på, at partiet er nede på blot 13 procent af stemmerne. Dermed ser Syriza for første gang i et årti ud til at blive mindre end socialdemokratiske PASOK. Samtidig er det leninistiske kommunistparti KKE ikke langt efter Syriza med opbakning fra 10 procent. Den gode nyhed er, at samlet set har centrumvenstre rykket sig fra valgresultatets sølle 41 procent op til en opbakning på 47 procent.

Resultatet er altså paradoksalt nok, at Kasselakis stik imod sit erklærede mål har fragmenteret centrumvenstre. Det er meget muligt, at han har tiltrukket nogle socialliberale vælgere over midten, men til gengæld har Syriza mistet en stor mængde vælgere til små venstrefløjspartier.

Det er svært at spå om, hvad græsk politik bringer fremover. Resultaterne til Europaparlamentsvalget vil blive en test for Syriza, og en fiasko vil sætte yderligere spørgsmålstegn ved Kasselakis’ lederskab.

En joker er, om der gemmer sig yderligere afsløringer om Kasselakis’ fortid. For eksempel var Kasselakis i en årrække tilknyttet den etablerede sikkerhedspolitiske tænketank CSIS i USA, og der er grundlæggende ingen tilgængelige oplysninger om, hvad han lavede hos CSIS.

Indtil videre er det dog klart, at så længe Tsipras ikke ønsker et formandsskifte, er Kasselakis urørlig. Hvis Syriza skal ændre retning, skal Tsipras enten miste sin magt eller tålmodighed.