Valgresultatet – ikke dårligt, men heller ikke godt

Af Niels Henrik Nielsen, medlem af Kritisk Revys redaktion

Det franske parlamentsvalg blev først og fremmest et sviende nederlag for præsident Emanuel Macrons parti Ensemble (Sammen). Partiet mistede over 100 pladser og har nu 246, klart under det nødvendige antal for at have absolut flertal, som er 289.

Den ekstreme højrefløj med Marine Le Pens parti Rassemblement National (National Samling) mere end 10-doblede sine pladser til nu 89, mens det gamle magtparti Republikanerne mistede omkring 40 pladser, men har fortsat 61 pladser og dermed sammen med Macrons parti et flertal.

For venstrefløjen først og fremmest ved koalitionen af socialistpartiet, De Grønne, kommunistpartiet og Mélenchons eget La France Insoumise (bogstaveligt: Det Frankrig, der ikke vil underkaste sig) i Nouvelle Union Populaire Ecologique et Social (NUPES) blev det et comme ci-comme ça-valg. Venstrefløjskoalitionen fik – lidt afhængig, hvordan man opgør det – 131 pladser, mens andre venstrefløjskandidater, hvoraf nogle var i koalition med NUPES, fik i alt 22 pladser. Så vidt det har været muligt at finde frem til, blev alle partierne i NUPES så store, at de kan danne deres egen partigruppe.

At kalde resultatet skuffende vil være forkert, for der er tale om en fremgang sammenlignet med valget for 5 år siden. Lige så forkert vil det imidlertid være at kalde resultatet godt, for det ligger noget under, hvad NUPES havde forventet. Efter første valgrunde sidste søndag var det forventet, at NUPES ville få 150-190 pladser og den øvrige venstrefløj op til 15 pladser. Måske var det derfor, at NUPES leder Jean Luc Mélenchon i sin valgtale pointerede, at det var et knusende nederlag for præsident Macrons parti og hans politiske projekt uden at kommentere koalitionens eget resultat.

NUPES fik et par spektakulære sejre. Således vandt en sort indvandrer og rengøringsassistent, Rachel Keke, der er mest kendt for at have stået i spidsen for en 22 måneder lang strejke mod hotelkæden IBIS, over en tidligere minister. Ligeledes tabte formanden for Nationalforsamlingen til en kandidat fra NUPES.

NUPES førte kampagne på at sænke pensionsalderen fra 62 til 60 år, hæve mindstelønnen til 1500 € månedligt samt lægge loft over priserne på de vigtigste dagligvarer og ny premierminister skulle være Jean Luc Mélenchon, uagtet han ikke selv stillede op til valget. Det bliver han ikke. For det lykkedes ikke rigtig NUPES at mobilisere nye vælgere. Valgdeltagelsen blev 46%. Lidt under sidste søndags første valgrunde, men over 2017-valget, hvor den kun blev 43%.

NUPES er den største oppositionsgruppe og det bliver interessant at følge, hvorvidt gruppen kan holde sammen. Mandag foreslog Mélenchon at gøre NUPES til en permanent venstrefløjblok i Nationalforsamlingen. Men forslaget er allerede afvist af de tre øvrige partier i koalitionen.

Inden for koalitionen er der store politiske forskelle. Det gælder spørgsmål som forholdet til EU, til den grønne omstilling herunder atomkraft og politiets organisation og måde at arbejde på. Uenigheder som blev lagt til side under valgkampen, men som ikke mindst Macron vil søge at få frem og på den måde opsplitte koalitionen. Macrons parti har allerede rakt hånden ud mod nogle af partierne i NUPES-koalitionen. Således er socialistpartiets leder Olivier Faure og kommunistpartiets generalsekretær Fabien Roussel hver især indkaldt til møder med Emanuel Macron. Det er Mélenchon, som leder af La France Insoumise, ikke.

​​ 

Udenrigs- og sikkerhedspolitikken er præsidentens suveræne område, men når det gælder indenrigspolitikken, skal han have parlamentet med sig. Det er ikke umuligt at se et forløb, hvor Macron og hans parti vil sno sig politisk – lidt lige som den hjemlige socialdemokratiske regering.

Med de konservative republikanere sætter han pensionsalderen op, med Marine Le Pen skærper han asyl- og integrationslovgivningen og med venstrefløjen eller dele af den udbygger han atomkraft og tager andre ”grønne” initiativer. Det politiske spil er allerede godt i gang.