Venezuela igen under angreb fra paramilitære styrker

Lejesoldater udstyret med maskingeværer og falske pas landede søndag i Venezuela, hvor planen var at starte et militærkup. Landet er igen under angreb, og pilen peger på amerikansk indblanding.

I løbet af de seneste tre døgn er Venezuela blevet ramt af flere forsøg på paramilitære angreb. Det startede søndag den 3. maj, hvor en gruppe bevæbnede mænd forsøgte at gå i land i Mocuto, i La Guaira-delstaten (tidligere kendt som Vargas, red.). Det ligger tæt på den internationale lufthavn i Maiquetia, en halv times kørsel fra landets hovedstad Caracas.

Ti paramilitære sejlede i motorbåde og deres GPS afslørede, at de kom fra den colombianske kyst. Den venezuelanske efterretningstjeneste havde imidlertid fået nys om operationen. Hæren gik til modangreb, otte blev dræbt og to blev anholdt. Der blev konfiskeret en række våben, falske pas, maskingeværer, ammunition, og seks ladvogne, som ventede på de paramilitære.

Mandagen bød derefter på to nye angreb. I Aragua-delstaten i den lille fiskerby Chuao blev yderligere otte paramilitære omringet, da de forsøgte at gå i land. Iblandt dem er to amerikanske elite-soldater, samt en venezuelansk kaptajn der er deserteret fra hæren og som også en del af forsøget på statskup den 30. april 2019.

“Tirsdag morgen blev Trump udspurgt af journalister om angrebene på Venezuela, hvortil han skyndte sig at benægte enhver deltagelse. Ikke desto mindre er der meget der tyder på det modsatte.”

Dernæst blev to personer anholdt nær Puerto Cruz, også i Aragua. Det var to deserterede politi-folk, som transporterede store våbenarsenaler der var påtænkt samme paramilitære operation.  Tirsdag blev yderligere to grupper, med relation til samme operation, anholdt i Zulia-delstaten. 

Amerikansk elite-soldat i spidsen

Bagmændene bag den nye bølge af angreb er allerede stået frem i en video, hvor de tager det fulde ansvar og kalder deres aktion for “Operation Gedeón”. På videoen ses to mænd: Javier Nieto Quintero, tidligere kaptajn i den venezuelanske hær og Jordan Goudreau, en tidligere amerikansk elite-soldat, som har fået medaljer for sin indsats i Irak og Afghanistan, og som i dag ejer sit eget rådgivnings- og vagt-firma.

Som Associated Press to dage forinden kunne afsløre, har denne amerikaner brugt over et år på at træne ca. 300 mænd i Colombia, med det formål at invadere Venezuela. Om end Jordan Goudreau hævder, at USA ikke er en direkte del af de nuværende angreb, er det et faktum at han tidligere har haft kontakt med rådgivere omkring Donald Trump, og at hans firma ‘Silvercorp’ var ansvarlig for sikkerheden ved den “velgørenhedskoncert”, som den britiske rigmand Richard Branson holdt ved grænsen mellem Colombia og Venezuela den 23. februar 2019, da landet var tæt på at blive invaderet under dække af at uddele nødhjælp.

Søndag aften bekræftede Jordan Goudreau så endnu engang at han var bagmanden i et omfattende interview med den venezuelanske oppositionsjournalist, Patricia Poleo. I samme interview afsløres desuden en underskrevet kontrakt med Juan Guaidó. Guaidó er manden, som både USA, Danmark og en række andre lande har anerkendt som landets præsident, og i videoen sættes en betaling på 220 mio. dollars i sigte for en militær aktion mod Venezuela.

Goudreau publicerede endda en række lydfiler, som tilsyneladende er optagelser fra dét øjeblik, hvor kontrakten underskrives. Silvercorp fik aldrig pengene, og følte sig derfor svigtet af Guaidó:

“Jeg er en soldat som har fået medaljer, jeg har kæmpet i Irak og i Afghanistan, jeg er blevet ramt af skud, eksploderende bomber…men jeg har aldrig før oplevet denne her form for backstabbing, at blive dolket i ryggen”, sagde Goudreau i interviewet. Alligevel valgte han at gå videre med planerne.

Forsøg på borgerkrig

De nuværende angreb kommer godt fem uger efter et decideret invasionsforsøg slog fejl. Tirsdag 23. marts blev en mand anholdt af det colombianske politi på vejen mellem Baranquilla og Riohacha, godt 50 kilometer fra grænsen til Venezuela. I sin lastvogn havde manden et stort arsenal af pistoler, maskingeværer, spionkikkerter og walkie-talkie sets. Det colombianske politi beslaglagde det hele og anholdte chaufføren.

To dage efter gik den venezuelanske ex-generalmajor, Cliver Alcalá, som var bosat i Colombia, ud i flere videoer på hans twitter-konto, samt i et interview til en colombiansk radiostation. Han tog ansvar for hele våbensmuglingen. Men ikke nok med det. Han bekendtgjorde også at våbnene var en del af en operation ”for at befri Venezuela”, som var aftalt imellem Juan Guaidó, ham selv og ‘amerikanske rådgivere’. Den samme operation som Goudreau var en nøgleaktør i.

Alcalá hævdede at planen var gået i vasken fordi dele af den venezuelanske opposition havde lækket oplysningerne til Maduro-regeringen. Allerede to dage inden våbnene var beslaglagt, var Maduro gået på TV og havde i vage termer talt om efterretninger der tydede på forberedelsen af en borgerkrig. Alcalá valgte kort efter at overgive sig til de amerikanske anti-narko-agentur DEA og blev fløjet til USA. Han var – på forunderlig vis – blevet sat på en wanted-liste over folk som USA mente var en del af narko-handel.

Cliver Alcalá har tidligere erkendt over for Bloomberg, at han i februar 2019 havde samlet flere hundrede bevæbnede mænd, som stod klar til at angribe Venezuela, men i sidste øjeblik var blevet stoppet af den colombianske efterretningstjeneste. I dag er Alcalá i USA under de amerikanske myndigheders varetægt og derfor ikke længere en del af den nuværende paramilitære operation.

USA’s indblanding

Tirsdag 5. maj om morgenen, blev Trump udspurgt af journalister om angrebene på Venezuela, hvortil han skyndte sig at benægte enhver deltagelse. Ikke desto mindre er der meget der tyder på det modsatte. For det første har Goudreau medgivet, at han har haft kontakt til de amerikanske myndigheder, som dermed har været vidende om aktionen. For det andet har USA selv sat en dusør på 15 millioner dollars på Maduros hoved. For det tredje har USA en lang historie med at benytte såkaldte ‘sikkerhedsfirmaer’ (lejesoldater) til deres operationer i andre lande. For det fjerde er der nu to amerikanske ex-elite-soldater, Luke Denman og Airan Berr, som har været en direkte del af invasionsforsøget.

Tidslinje: konflikt mellem USA-Venezuela

• 23. januar 2019: Venezuelas præsident, Nicolas Maduro erklærer, at landet har afbrudt diplomatisk kontakt med USA. Det kommer i kølvandet på, at USA vælger at anerkende Juan Guaidó som landets præsident.

• 26. marts 2020: USA anklager Maduro for ‘narkoterrorisme’, og udlover en dusør på $ 15 mio., eller omkring 103 millioner kr.

• 1. april: Donald Trump annoncerer, at USA har sendt flådeskibe og overvågningsfly til at patruljere ud for den venezuelanske kyst. Det beskrives i Associated Press som “en af de største militære oprustninger i regionen siden invasionen af Panama i 1989”.

+

USA har tidligere benyttet grupper af paramilitære til at forsøge regime-skifte i latinamerikanske lande. Slaget ved Svinebugten på Cuba i 1961 blev ligeledes udført med lejesoldater. Det samme var tilfældet med kontra-krigen imod sandinist-regeringen i Nicaragua i 1980’erne.

Colombias rolle i de nye angreb er også omstridt. Selvom landets politi ganske rigtigt beslaglagde en stor mængde våben den 23. marts – efter at Maduro havde omtalt planerne – så er det store spørgsmål, hvordan en gruppe på over 300 mænd har kunnet gennemføre militær træning i et helt år, uden Colombias myndigheder greb ind. Motorbådene sejlede desuden fra den colombianske kyst uden at landets politi stoppede det.

Sidst men ikke mindst er der den venezuelanske oppositions rolle. Juan Guaidó har siden januar 2019 hævdet, at han er Venezuelas præsident, selvom han ikke har skyggen af reelle magtbeføjelser i landet. Han har benægtet at være en del af det nuværende angreb, men Goudreau har fremvist en kontrakt, som viser det modsatte. Der er også andre indicier, der tyder på, at Guaidó har været en del af operationen: Flere af de våben, som blev beslaglagt i søndags, stammer fra den fejlslagne militæropstand som Guaidó stod i spidsen for 30. april 2019. En af hovedaktørerne bag april-opstanden var kaptajn Antonio Sequea, som var en af de otte, der blev anholdt i Aragua mandag.

Angrebene sker mens Venezuela er under lockdown, som følge af Covid-19-pandemien. Den økonomiske situation i landet er i forvejen svær grundet mangel på benzin og diesel, og presses samtidig af faldende oliepriser, og at landet er hårdt ramt af både amerikanske sanktioner og korruption i dele af statsapparatet.

Det er endnu usikkert, hvorvidt bølgen af angreb vil fortsætte i de kommende dage. Ifølge Jordan Goudreau udgøres den nuværende Operation Gedeón af 52 mænd, som angiveligt er inde i Venezuela. Ifølge journalisten Roman Camacho er 16 af dem i skrivende stund anholdt.