”Vi skal have fællesskab, nærhed og taktilitet tilbage i musikbranchen” – portræt af Kørfirs Records

---

Hvordan starter man op i en musikbranche, der er domineret af en håndfuld store selskaber? Jakob Ruggaard har snakket med Peter Ole Pedersen, der netop har lanceret sit eget pladeselskab med fokus på nærvær, kreativitet og skæve, danske udgivelser.

---

Af Jakob Lindell Ruggaard

Midt i coronakrisens hærgen og et nødlidende kulturliv, har Peter Ole Pedersen besluttet at grundlægge et absolut minor, gør-det-selv label med en mildest talt broget genremæssig profil. Men det er netop pointen for Peter Ole Pedersen, CEO i Kørfirs Records, som gerne vil flytte pladebranchen tilbage i pladeforretningerne, koncertsalene og til det helt personlige, taktile møde. Projektet beskrives som ”lige dele vovet og grineren”.

Solidaritet har interviewet Peter Ole Pedersen om hans visioner med Kørfirs, om projektet er et oprør imod de store pladeselskaber, og hvilken plads han ser et pladeselskab som Kørfirs have på et hyperkommercialiseret plademarked.

Totalt lokal – omgangskredsen er udgangspunktet

Kørfirs Records er et lille label. I skrivende stund har Peter Ole Pedersen 9 kunstnere i stalden, og selvom der er mere på vej, begyndte projektet i det helt små. Det var i første omgang hans eget netværk, hvor der var god appetit på at udgive forskelligartet musik i en ny ramme.

”Jeg begyndte at sondere rundt i min egen omgangskreds, efter hvem der kunne have lyst til at udgive noget – og efter tre måneder havde jeg allerede syv udgivelse coming up,  fem af dem kommer allerede her i efteråret. På den måde er det faktisk lettere, end man tror. Jeg havde lyst til at tage udgangspunkt i folk, som  have noget sjovt og nytænkende, de ville – og så se hvor det bar hen. Efter vi så er kommet i gang, er processen mere vendt om, så folk opsøger og kontakter mig, fordi de synes,  det er et sjovt projekt, jeg har gang i.”, forklarer han.

Den kunstneriske vision handler om nærhed i en pladebranche, som er præget af kommercialisering og genreopdeling. Et forsøg på at skabe rum i pladebranchen for de små, direkte og uforudsete møder, som kan inspirere til nye kunstneriske udtryk, siger Peter Ole Pedersen:

”Filosofien er helt klart at gøre det selv og udgive i små oplag og bruge dem på forskellige, kreative måder. Der findes mange skjulte regler indenfor at udgive vinyler – især hvis man virkelig skal score kassen, men jeg sørger for at hovedparten af pladeoplaget sælges til pladeforretningerne. Det kan jeg mærke, at de virkelig synes er fedt. Der er noget helt unikt, nærværende og taktilt i at gå ned og aflevere 30 plader med Sneglefeber, Skiven og Pis eller Nabla og så vide at det er en tredjedel af det samlede oplag.”

Peter Ole Pedersen skaber både sit projekt på baggrund af en kunstnerisk vision, og fordi det giver ham – og kunstnerne – et udvidet rum at eksperimentere i. Man kan noget andet med et pladeselskab, fordi det sætter kunstnere sammen og giver en samlet anledning til at deltage i festivaler, kontakte distributører og pladeforretninger og lave skæve events. Peter Ole Pedersen forsøger at åbne et særligt, kreativt rum ved at bringe uensartede genrer og kunstnertyper sammen.

”Det er fedt at have en label, som man kan fremture lidt mere med. Man kan sagtens udgive plader gennem Dansk Musikerforbund, hvor man kan få konkret hjælp til udgivelserne. Men der giver det bare mere identitet at have sit eget label, hvor man kan samle forskelligartede musikere og lære af hinanden. Det giver mulighed for at skabe et community, hvor kunstnerne kan mødes og hjælpe hinanden i gang.”

Nyt mini-label på plademarkedet

Det handler om at være kreativ og lade kunstnermiljøerne inspirere hinanden. Men det handler også om at tjene penge til kunstnerne og få pladerne solgt. Projektet hviler på Peter Ole Pedersens erfaring med musik, netværk i musikverdenen og en kreativ tilgang til events. Spørgsmålet er, om det reelt er muligt at tjene penge på det.

Det mener Peter Ole Pedersen, at det er – selvom det ikke er noget, som man bliver rig af.

”Jeg spiller selv i et band, der hedder Elevatorfører, som er et syrerockband, og så har jeg lavet plader for et countryprojekt, der hedder Sweet Pete and the Land Band. Derudover har jeg tidligere udgivet tre jazzplader for blandt andet et band, der hedder Kolonihaven Unikum. Så det der med at nogen indspiller en plade, den skal masteres, udgives og promoveres, og der skal laves nogle mere kreative PR-events og kulturbegivenheder, som kan skabe et publikum og gøre opmærksom på den – det har jeg stor erfaring i.”

De teknologiske muligheder betyder også, at det er blevet meget lettere at skabe et lille pladeselskab, som alligevel kan sælge og distribuere plader på et vist niveau.

”Der er – lige nu – en mere ligefrem mulighed for at gøre sådan noget her. Jeg bruger bandcamp til base for min musik, de har en mulighed for at sætte en labelside op, og det koster næsten ingenting. Derfra kan jeg selv bakke pladesalget op med digitale udgivelser, og man kan selv agere producer og distributør – det er blevet let at køre do it yourself-stilen, og at tage musikken tilbage fra de store pladeselskaber.”

”Tanken er ikke ny, men meget inspireret af bestemte communities og indie labels fra 90’erne, som eksempelvis Elephant 6. Det er ikke en ny idé – men et forsøg på at kunsterne selv tager udgivelserne i egne hænder og kommer tættere på hinanden, publikum og pladebranchen.”

Er der plads på markedet til det, du tilbyder? Hvad er din niche?

”Der er ikke et marked, som man kan blive rig på. Men der er helt klart en grundlæggende interesse fra danske pladeforretninger i at støtte skæve, danske udgivelser. Og når man kan organisere det i et samlet label, så kan man give det en større opmærksomhed, som gør at forskelligartede kunstnere kommer med en samlet baggrund – og pladeforretningerne får øjnene op.”

Alt i alt mener Peter Ole Pedersens, at hans projekt viser,  det er muligt at udgive plader, som er rentable – også i små oplag. Det giver et nyt mulighedsrum for musikken og viser, at der er et rum i markedet.

Den vildeste genrecocktail

Kørfirs Records holder sig ikke til en enkelt genre. Tværtimod. Pladeselskabet holder Label Night på Stairway i Vanløse fredag  4. september klokken 19-02 , og på plakaten er der en række vidt forskellige kunstnere. Alt fra mørk, elektronisk rap over doom-metal til country, lol-rap og syrerock. Det er ikke – på overfladen – til at se, hvad fællesnævneren er. Men den er der. I sit fravær, mener Peter Ole Pedersen.

”Efter jeg lavede mit label, var det baseret på sådan en community-feeling. Jeg opsøgte dem jeg kender, og det gav sig selv: det er noget ret forskelligt musik, de laver.”

Men efter Kørfirs er gået i luften, lader det til, at forskelligheden er blevet en force for nogle i miljøet.

”Jeg har en ny, ren, countryplade på vej, og musikeren fortæller mig, at det er et drømmelabel for ham at udkomme på, for det er på et label med så forskelligartet en kunstnerisk profil og netop ikke på et label, der har linet 10-12 andre plader op inden for præcis den samme niche,” udtaler Peter Ole Pedersen og fortsætter:

”Og det er netop normen for labels – hvis man udgiver metal, så udgiver man metal med alle tilhørende subgenrer. Hvis man udgiver country, så udgiver man en bestemt slags country til et specifikt publikum. Her har jeg valgt at tænke i den stik modsatte retning. Jeg vil gerne bringe mange forskelligartede musikgenrer, kunstnerprofiler og publikummer sammen til kreative og nyskabende arrangementer. Jeg har selvfølgelig en musiksmag og en smagspræference, og der er nogen, som jeg vil sige nej til, hvis jeg ikke synes, de har noget at byde på. Men jeg har ikke en genrepræference, hvor en bestemt slags musik ikke må blive udgivet på mit label – tværtimod.”

Kørfirs er funderet på, at der er en styrke i forskelligheden. I det hele taget mener Peter Ole Pedersen ikke, at hårde genreskel har fremtiden for sig. Han mener tværtimod, at både publikum og kunstnermiljøerne har en tendens til at høre nogle vidt forskellige typer musik og lade sig inspirere fra nye og overraskende steder.

”Musik kan tale til folk på nogle ret forskellige måder, og når man hører de her interviews med musikere om, hvad deres inspiration har været, så får man ofte nogle uventede svar. Hvis der kommer en hård rapplade, så er den måske inspireret af, at kunstnerne har hørt meget John Denver; og en fløjlsblød popplade har måske sin baggrund i alt den thrash metal, som kunsterne har hørt for at få idéen og inspirationen til deres bløde pop.”

”Jeg synes, det er sjovt at sætte forskellige genrer sammen. Jeg tror ikke på genre-purisme, det er en død sild, som nogle forsøger at give kunstigt åndedræt. Det gælder også for publikum. Der er et særligt miljø af folk, der opsøger alle muligheder for at blande forskellig musik – på koncertstederne, festivaler og musiktjenester. De vil hellere springe fra en doom-metal-koncert til et klassisk ensemble og til en helt trippet rapkoncert – end at stå og høre det samme hele dagen.”

Nuanceret oprør imod vanetænkningen

”Man kan hurtigt bare affærdige det med at sige, at generelt udgiver major labels bare røvkedelig musik, men det er jo heller ikke rigtigt.”

Kørfirs er ikke et oprør. Det bygger ikke på et sort-hvidt syn på pladebranchen, hvor de store labels kun er skurkene eller ikke har noget at byde på. Men samtidig mener Peter Ole Pedersen, at pladebranchen er for lidt nysgerrig.

”Det at bringe folk sammen er en mission og filosofi for mig. Man kan ikke have som vision at ’stick-it to the man’,” siger Peter Ole Pedersen.

Derudover deler han grundlæggende ambitionen om at sælge plader med de store pladeselskaber. Så på den måde er begge dele – også – en forretning.

”Jeg laver det også for at få det til at løbe rundt for mig selv og for den enkelte kunstner, som udkommer på Kørfirs.”

Men der er også en kritik gemt i miljøet omkring Kørfirs. Der er huller i Danmarkskortet, når det kommer til kulturbranchen. Den opsnuser ikke alle de talenter, den kunne, ifølge Peter Ole Pedersen.

”Jeg synes der er ting, som jeg udgiver, og også kunstnere, som bliver udgivet på mange andre små labels, hvor man tænker: Hvis der var folk inde på de større labels, der var mere opmærksomme, så kunne man sagtens få de her kunstnere til at bryde bredere igennem.”

Det handler ifølge Peter Ole Pedersen om en indgroet vanetænkning.

”Guderne skal vide, at musikbranchen er en af de ultimativt mest vanetænkende brancher – det er nærmest fordummende, så vanetænkende den er – men det er i alle afarter af branchen, og det handler måske om, at det er et netværk, hvor alle er afhængige af hinanden. Det er et maskineri, der skal til, hvis man skal kommercialisere en kunstner, og det maskineri er jeg uinteresseret i – jeg vil hellere flytte musikken ud til pladeforretningerne og spillestederne igen.”

Imens vi taler, tikker der to e-mails ind hos Peter Ole Pedersen fra pladeforretninger, som skriver at de er ”helt oppe at køre” over projektet. Det mener Peter Ole Pedersen handler om, at pladeforretningerne også er trætte af den mekaniske, online, kommercielle kontakt mellem dem og musikken. De glæder sig over at møde nogle entusiaster og originaler som dem selv.

”Jeg har også købt den nye Bob Dylan, og det er et freaking mesterværk, men der er noget generisk i den måde, som det er pakket ind  og leveret på. Endnu en udgivelse fra et major label, så trykker man en knap, og så kommer der en kasse – én med olivengrøn og en på gul vinyl i ’limited edition’, og så kommer de med posten fra Columbia Records. Det hele er passivt og uautentisk. Man ved ikke engang, hvor mange af de såkaldt limited editions, der findes. Her deler jeg en ambition med mange pladeforretninger i Danmark om at gøre musikken til noget, som ikke i så direkte forstand kun er en vare.”

Coronaudfordringer på et internationalt marked

Kørfirs optræder i et internationalt netværk, som er udfordret af coronakrisen og lockdown i de forskellige europæiske lande. Kørfirs’ doom-metal-band Sneglefeber har eksempelvis lige fået international distribution gennem ”Sound Effect Records”, som har deres hovedsæde i Athen og distribuerer til Storbritannien og Holland. Det tager sin tid at bygge den slags op – særligt midt i coronatiden. Men udfordringen er også interessant, mener Peter Ole Pedersen.

”Det er lidt et Herkulesprojekt at sparke et label i gang midt i coronakrisen. Men det er også med til at gøre det sjovt,” siger han og fortsætter.

”Da Sound Effect Records hørte, at jeg har lavet et label, så skrev de vildt entusiastisk, at måske var det meget fedt bare at påbegynde det på trods af alle odds. De kaldte det ’lige dele vovet og grineren’ at lave sådan noget her midt i denne  tid. Det er bare så fedt at mærke den positive stemning. Jeg bliver slet ikke mødt af sådan en – ”hvor er du idiot, at du laver et nyt pladeselskab midt i en coronatid” – som man ellers kunne have forventet.

---