EL-topfigur: Vi skulle have væltet Thorning

“På en eller anden måde sad vi jo i saksen, for hvis vi væltede en socialdemokratisk ledet regering offensivt, så ville vi jo bare bane vejen for en ny borgerlig regering,” lyder det i en ny bog fra Enhedslistens tidligere mangeårige gruppeformand, Per Clausen. Han fortryder dog, at Thorning-regeringens støtteparti alligevel ikke gjorde det i 2012, efter skatteaftalen med Venstre og De Konservative.

Af Kim Kristensen

»Regeringen pisser på alle dem, der har stemt på den!«

Mange husker sikkert Johanne Schmidt-Nielsens nærmeste ikoniske raseriudbrud for åben skærm, efter at Thorning-regeringen i 2012 havde lavet en skatteaftale med Venstre og De Konservative. Men selv om den daværende politiske ordførers vrede blev fulgt op af en bemærkning om, at Enhedslistens tillid til regeringen var nærmest ikkeeksisterende, fik det ingen konsekvenser.

Hvilket det burde have fået, fortæller den tidligere gruppeformand, Per Clausen, i en ny biografi »Per Clausen – den røde linje«

»Det var faktisk slet ikke inde i vores overvejelser, at vi skulle vælte regeringen, men når jeg ser tilbage på det, så skulle vi have gjort det,« siger Per Clausen. »Sagt, at nok er nok«.

Netop Per Clausen var som gruppeformand centralt placeret i de forhandlinger, der førte frem til det skatteforlig, som støttepartiet troede, det havde med regeringen. For så at blive overrasket i sidste øjeblik, da regeringen meldte et skatteforlig ud med de to borgerlige partier. De aftalte lettelser af blandt andet topskatten skulle få 15.000 flere i job og noget af betalingen blev fundet ved, at beløbet til kontanthjælp, dagpenge og førtidspension ikke skulle stige med lønudviklingen.

Når Enhedslisten ikke sagde, at nok er nok, skyldtes det frygten for alternativet: Lars Løkke Rasmussen. Venstres formand stod i 2012, i meningsmålingerne, til endnu engang at ville få overdraget nøglerne til Statsministeriet, hvis der blev udskrevet folketingsvalg.

»På en eller anden måde sad vi jo i saksen, for hvis vi væltede en socialdemokratisk ledet regering offensivt, så ville vi jo bare bane vejen for en ny borgerlig regering,« siger Per Clausen. »Det syntes vi ikke, vi kunne holde til«

På spørgsmålet om Enhedslisten alligevel burde havde gjort det, væltet regeringen, svarer den tidligere gruppeformand.

»Ja. Det burde vi«.

DONG

Ifølge Per Clausen var der også andre lejligheder, hvor Enhedslisten sagtens kunne have argumenteret for at trække støtten til regeringen. Salget af DONG-aktierne til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs og den omfattende konflikt med lærerne nævnes af Per Clausen som sager, det var umuligt for partiet at sluge. Enhedslisten gik imod regeringen i begge sager, men regeringen havde sit flertal på plads til andre sider, så den måtte nøjes med verbale øretæver. Ligesom i skattesagen.

Overordnet mener Per Clausen, at læren af tiden under Thorning-regeringen må være, at venstrefløjen skal gøre endnu mere for at optræde som et samlet og troværdigt alternativ.

»SF fik voldsomme skrammer og ar i de turbulente år under og efter regeringsdeltagelsen. I dag bestræber SF sig på at være et parti, der kan påvirke Socialdemokratiet. Alternativet definerer jo ikke sig selv som et klassisk venstreorienteret parti, men er trods alt meget tæt på Enhedslisten i en række vigtige spørgsmål, ikke mindst klima og miljø. Et enkelt venstrefløjsparti vil aldrig kunne opnå 20 procent af stemmerne, men hvis de tre partier for alvor sætter sig sammen og spiller ud med fælles løsningsforslag, så er det noget, der batter hos vælgerne. Måske vil 20 procent af dem stemme på dem«.

Skipper som statsminister

Den tidligere gruppeformand noterer sig også, at holdningen over for Socialdemokratiet er blevet skærpet, fordi venstrefløjen i mindre og mindre grad ser partiet som det, der har svaret på de store udfordringer.

»Når det gælder styringen af den finansielle sektor, der ødelægger hele nationers økonomi, så er der brug for et samlet alternativ. Det er der også på de afgørende spørgsmål om klima og miljø, planetens overlevelse. Det er jo det, Enhedslisten markerer ved at melde ud, at vi har vores egen statsministerkandidat«.

Per Clausen stoppede ved folketingsvalget i 2015 og er i dag medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse og forretningsudvalg og har derfor også spillet en central rolle i partiets efterfølgende udvikling af en ny parlamentarisk strategi, som er endt med, at det skal være slut med at udstede en blankocheck til den til enhver tid siddende socialdemokratiske formand.

Enhedslistens »førsteprioritet« efter det kommende folketingsvalg er at danne en grøn, socialt progressiv regering til venstre for Socialdemokratiet, men hvis de tre partier til venstre, og altså Enhedslisten, Alternativet og SF, tilsammen bliver større end Liste A, går partiet efter at kunne danne en regering – og gerne partiets politiske ordfører, Pernille Skipper, i spidsen.

Der skal senest afholdes folketingsvalg den 17. juni.