Vismænd: Forringelser af pension og efterløn skabte 7 gange så mange arbejdsløse som forventet

Et af de største politiske slagsmål i de senere par år har været spørgsmålet om pension. Pensionsalderen er siden 2019 blevet hævet gradvist – og ved afslutningen af 2022 skal den være hævet fra 65 op til 68 år. Og i fremtiden ligger der endnu flere forøgelser af pensionsalderen, i takt med at levealderen stiger. For et par uger siden offentliggjorde det Økonomiske Råd – også kendt som de Økonomiske Vismænd – så en analyse af, hvordan det så er gået med den ny pensionsalder samt stigningerne i efterlønnen. Den overordnede konklusion er, at reformens positive effekt har været markant mindre – end det Finansministeriet havde regnet med.

“Det er faktisk muligt at øge beskæftigelsen markant blandt seniorer uden at forringe det sociale sikkerhedsnet.”

Oprindeligt havde man forventet at arbejdsstyrken ville vokse med 62.000 personer og næsten alle, 60.000 ville være personer der var i arbejde. Det viste sig at være et forholdsvis klart fejlskud. Arbejdsstyrken voksede med 48.000 mennesker, men heraf var kun de 36.000 i arbejde. Der er altså separate fejl, den første er at man har overvurderet effekten på arbejdsstyrken med 14.000 personer.

Fejlskud på 686 %

Den anden fejl er, at man fuldstændig har fejllæst arbejdsmarkedets efterspørgsel på den arbejdsstyrke. Selvom den første numerisk set er størst, er det i relative termer peanuts i forhold til den anden fejl. Arbejdsstyrken blev fejlvurderet med 22,5 %. Antallet af arbejdsløse blev derimod skudt forkert med 686 %. Nej, der mangler ikke et komma – sekshundrede-seksogfirs procent. Det første er inden for skiven af, hvad der kan forventes med statistisk usikkerhed. Men 686 % er en så stor fejl, at den viser noget grundlæggende galt i den måde, man har lavet sin prognose. Så hvad i alverden er der gået galt.

Seniorbeskæftigelsen kommer uden reformer

Forklaringen er meget simpel. Da man har regnet på konsekvenserne, har man blot tilføjet 62.000 personer til arbejdsstyrken i aldersgruppen 60+. Personer på over 60 år har generelt ikke nogen voldsomt høj arbejdsløshed, den svinger mellem 3 – 5% efter konjunkturerne. Arbejdsløsheden blandt folk i aldersgruppen over 60 har faktisk siden 2008 været lavere end i befolkningen generelt. Økonomerne har altså haft en reel grund til at tro, at der var masser af efterspørgsel på arbejdskraft tæt på pensionsalderen. Problemet er, at arbejdsløshedstallet for seniorer er misvisende. Mange har valgt at gå på pension eller efterløn, netop fordi de har mistet deres arbejde. De har mistet deres job, og har valgt pension eller efterløn i stedet for jobcenteret. Når de ikke længere har den mulighed, så melder de sig på jobcenteret i arbejdsløshedskøen i stedet for at trække sig tilbage. Fænomenet er ret velkendt i jobcentre, a-kasser, personaleafdelinger og er også dokumenteret af arbejdsmarkedsøkonomer, så det er et mysterium – hvordan landets førende økonomer har kunnet overse det problem.

Rapporten fra vismændene har også andre interessante pointer  om forringelserne af pension og efterløn. En væsentlig pointe er, at beskæftigelsen blandt ældre faktisk stiger kraftigt helt af sig selv. Beskæftigelsen blandt de ældste på arbejdsmarkedet er faktisk steget markant helt uden reformernes effekt. Det er dén stigning – som er kommet helt af sig selv – der redder økonomien, selvom reformernes effekt er undervurderet. Det viser, at det faktisk er muligt at øge beskæftigelsen markant blandt seniorer uden at forringe det sociale sikkerhedsnet. Nedenstående graf over hvor mange lønmodtagere, der er over 65 år, viser klart tendensen. Selvom pensionsalderen ikke blev rykket mellem 2008 og 2018, voksede gruppen alligevel fra cirka 29.000 til cirka 51.000. Altså cirka 2.200 om året. Efter at man begyndte at sætte pensionsalderen op i 2019, er gruppen over 65 år steget til 4.500 om året. Der er ingen tvivl om, at reformen har en effekt, men den effekt er af samme størrelsesorden – som den vækst der sker hvert år.

Dette sætter for det første spørgsmålstegn ved behovet for de voldsomme stigninger i pensionsalderen. Hvis flere seniorer kommer i arbejde helt af sig selv, så er behovet vel ikke så stort for at øge pensionsalderen? Og mere relevant viser det, at der måske findes en anden vej ud af de demografiske udfordringer. At ting som uddannelse, seniorordninger og bedre arbejdsmiljø kan virke lige så godt som brutale nedskæringer. Uanset hvad er det tydeligt – at  en pensionsalder på 74 år hverken er nødvendig eller ønskværdig.