Polen før valget: Problemet Zibigniew Ziobro
Det regerende konservative Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS) tør ikke røre den kontroversielle justitsminister Zibigniew Ziobr fra det højre-ekstreme Solidarna Polska. Partiet frygter at åbne en flanke til højre ved det kommende parlamentsvalg.
Det regerende konservative Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS) tør ikke røre den kontroversielle justitsminister Zibigniew Ziobro. Partiet frygter at åbne en flanke til højre ved det kommende parlamentsvalg.
Af Søren Rishøj
For få uger siden var det konservative regeringsparti Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS) storfavorit til at vinde parlamentsvalget i Polen den 13. oktober.
Patriotiske manifestationer, mere offentlig støtte til børnefamilier og pensionister, og splid i oppositionspartierne gav grund til optimisme. Ved det seneste EU-parlamentsvalg i maj fik Lov- og Retfærdighedspartiet 45 procent af stemmerne, og det tal blev fastholdt i meningsmålingerne i ugerne derefter.
De skandalesager, der blev rejst i oppositionspressen mod medlemmer af regeringen – også mod partiets leder Jaroslaw Kaczynski og premierminister Mateusz Morawiecki – havde ikke den store virkning. Sagerne var meget komplicerede, svære at forstå, og adskilte sig ikke meget fra dem, der over årene er blevet rejst mod ministre i tidligere polske regeringer.
Men de seneste affærer – denne gang rettet mod formanden for parlamentet Marek Kuchcinski og hans for mange udlandsrejser, og sagen om vicejustitsminister Łukasz Piebiak og dennes smædekampagne (»troldefarmen«) mod regeringskritiske dommere – ser ud til at være mere alvorlige. I modsætning til de tidligere komplekse sager, er for mange flyrejser og ‘troldefabrikker’ noget de fleste kan forholde sig til. Begge måtte da også trække sig.
Sager koster i meningsmåling
Den seneste interne meningsmåling i Lov- og Retfærdighedspartiet viser, at partiets stemmeandel er dalet til 36,7 procent, hvilke ikke er nok til at få flertal alene i parlamentet. Dertil kræves formodentlig mellem 42 – 45 procent af stemmerne, alt afhængigt af omfanget af stemmespildet blandt oppositionspartierne. Det ekstremt nationalkonservative parti Konventet står således til at klare spærregrænsen, hvilket ikke var tilfældet ved EU-parlamentsvalget.
Jaroslaw Kaczynski’s mareridt er netop at blive afhængig af det ekstreme højre, der igennem partiet ‘Solidarna Polska’ (Solidarisk Polen) står stærkt i meningsmålingerne. Og han gør alt for at undgå det. Justitsminister Zbigniew Ziobro, der leder selvsamme Solidarisk Polen, har af samme årsag klaret frisag, uanset at han havde arbejdet tæt sammen med Łukasz Piebiak, og sikkert kendte hans »troldefarm«. Men det er sin sag at afskedige justitsministeren, uanset at hans forhold til premierminister Mateusz Morawiecki ikke er for godt. Zbigniew Ziobro fik også et hovedansvar for regeringens ret dårlige lokalvalg sidste efterår. Kort før valget udtalte han sig i vendinger, der blev opfattet som en opfordring til »Polexit«, eller polsk udmeldelse af EU, og det er der ikke stemning for blandt ret mange af landets vælgere.
Zbigniew Ziobro nyder dog stor opbakning i regeringspartneren Lov- og Retfærdighedspartiets hårde, nationalkonservative kerne. Fyres justitsministeren, risikerer Konventet blot at få endnu flere stemmer. Uden Solidarisk Polens stemmer kan flertallet i parlamentet gå tabt. Så stik modsat andre i regeringen er Ziobro fredet – og efter alt at dømme satser han på at genvinde posten som justitsminister.
Den polske ugeavis Newsweek mener, at Jaroslaw Kaczynskis i de sidste uger frem til valget i lige så høj grad vil satse på at demobilisere oppositionens vælgere som at mobilisere sine egne. Det lykkedes for ham ved EU-parlamentsvalget, men ikke ved lokalvalgene sidste efterår.
Det gælder kort sagt for de to politiske blokke om at få mobiliseret egne vælgere, og at få flest mulige af dem motiveret til at gå til stemmeurnerne: For oppositionen gælder det vælgerne i de store byer, og for regeringen dem, der bor i mindre byer og i landdistrikter.
Søren Rishøj er lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, og er tidligere medlem af Folketinget for SF (1981-1994).
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER