Nemlig, Amazon og Lagkagehuset er tre hoveder på det samme monster. Vil man besejre det, kræver det faglig organisering

Konstant overvågning og fyringstrusler hængende over hovedet. De langsomste medarbejdere bliver hængt ud på en skærm, hvor alle kan se de er i farezonen. Stram tidsstyring og et bødesystem på kanten af loven, 15-timers arbejdsdage og månedsvis uden en fridag. Det kunne lyde som noget, der var taget ud af en George Orwell-roman, eller måske endnu værre: Et Amazon-varehus i Sydstaterne. Politikens afsløringer af arbejdsforholdene hos online-supermarkedet Nemlig.com har stjålet forsiderne i ugevis.

Også Peter Hummelgaard er ude med riven: “NEJ TAK til Amazon-lignende arbejdsforhold i Danmark!”, lød det kontant fra beskæftigelsesministeren i lørdags. De to virksomheder indbyder også til sammenligning: Begge har milliardærer i ejerkredsen, tjener penge på at levere varer til folk, og kan udkonkurrere alle andre, fordi de presser deres medarbejdere til det yderste. Og som det nylige nederlag til forsøget på at danne fagforening for Amazon-arbejderne i Alabama, USA viser, kan det være enormt effektivt at poste penge i spin-kampagner, når forholdene kommer under kritik. Også her lader Nemlig til at følge samme playbook som sin amerikanske kollega på vareleveringsområdet.

Derfor kan det undre, når Hummelgaard stiller Amazon op som et skrækeksempel, der lurer i horisonten. Viser Nemlig.com-sagen ikke netop, at monstret allerede er sprunget ud af skabet i Danmark også? Der er ingen grund til at kigge mod USA for at finde grelle eksempler på kyniske arbejdsgivere, der tjener milliarder på at udbytte andre menneskers arbejdskraft. Dem kan vi fint producere i Danmark.

“Hvis Nemlig.com skulle ende med at dreje nøglen om pga. den megen negative presseomtale, kan vi være sikre på, at den før eller siden vil få en aftager på markedet, der er lige så slem eller værre.”

Nemlig.com, der bestyres af Danmarks rigeste mand, Anders Holch-Povlsen følger i store træk den samme forretningsmodel, som har sikret Amazons Jeff Bezos titlen som verdens rigeste: Dump prisen, fjern konkurrenterne og skru derefter op for prisen – og ned for arbejdsvilkårene. Virksomheder som Nemlig.com og Wolt kan med lethed underbyde andre leveringsfirmaer, så længe deres bude bliver betragtet som selvstændige vognmænd, og derfor selv må stå for arbejdstøj, sygedagpenge og lønforhandlinger. Hvis man ikke har et problem med at udsætte sine arbejdere for slavelignende forhold, er det klart, at virksomheder med respekt for overenskomster og frokostpauser ikke har en chance. Og når man som investor i Lagkagehuset eller Synoptik ikke betaler en krone i skat af fortjenesten – men i øvrigt gerne tager imod hjælpepakker for milliarder – er det indlysende for enhver, at den lokale bager eller brilleforhandler ikke kan følge med.

Nemlig.com, Amazon, Wolt eller Lagkagehuset er ét fedt: Det handler om at tjene flest mulige penge til ejere og aktionærer. Kan det betale sig, presser man også gerne både medarbejdere og lovgivning til det yderste – og er fortjenesten stor nok, også længere end det.

”I mediesagen har nemlig.com fået rollen som monster,” forklarede Anna Rørbæk forleden til Journalisten. Og det kan da også være fristende at gøre Nemlig til et væmmeligt udyr, hvis arbejdsmetoder er en ubehagelig afvigelse. Når misfosteret er blevet bekæmpet, kan vi triumferende vende tilbage til et ordentligt dansk arbejdsmarked. Monstre kan som bekendt slås ihjel af heltemodige personer, og Herkules og Bellerophon er i det moderne samfund blevet erstattet af afslørende journalister som Jonas Pröschold og heroiske politikere som Peter Hummelgaard, Carl Valentin eller Pelle Dragsted, der tager afstand. De seneste dage har adskillige politikere erklæret, at de vil boykotte Nemligs varelevering fremover, mens lige så mange har meldt ud, at de nu vil begynde at støtte Nemlig i protest mod protesten. Men er der hånden på hjertet nogle der tror, at forholdene er meget bedre på landets andre varelagre? Ved nærmere undersøgelse er det snarere reglen end undtagelsen.

Som søuhyret Hydra i den græske mytologi, er der tale om et monster med mange hoveder. Skærer man ét hoved af, vokser to nye frem i dets sted. Hvis Nemlig.com skulle ende med at dreje nøglen om pga. den negative presseomtale, kan vi være sikre på, at den før eller siden vil få en aftager på markedet, der er lige så slem eller værre. Hydra blev imidlertid besejret i den græske fabel ved, at Hercules gik mere grundigt til værks, og brændte såret ved sin rod, før nye hoveder kunne springe frem.

I vores moderne monsterfabel kan et forbruger-boykot mod enkeltstående virksomheder, og drevet frem af karismatiske politikere, måske kappe hovedet af én virksomhed, men boykot af enkelte virksomheder gør ikke op med dét, der giver de dårlige arbejdsvilkår næring: Den ustandselige profitmaksimering, der er alle kapitalisters livsblod, og som også er grunden til de tilbagevendende historier om elendige arbejdsforhold, hvad enten det er hos Amazon, Wolt (hvor en gruppe arbejdere i øvrigt selv organiserede en strejke for nyligt) eller Nemlig. Kapitalens monster kan kun imødegås af en stærkere fagligt organiseret arbejderklasse – og skal der boykottes, er det her man må starte. Selv om fagforeningsarbejde i sig selv kan lyde som et støvet fortidslevn for nogle, er der akut brug for mere af den slags på et stadig mere prekært og fragmenteret arbejdsmarked, hvor arbejdere spilles ud mod hinanden. Når først arbejdere i et firma står sammen om deres krav, kan deres styrke til gengæld måle sig med både Hercules og Achilleus.

Vil du være med til at slå monstret ihjel? Så bliv fagligt aktiv!