Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
19. marts. 2020

1. Maj i Fælledparken aflyst

Det er rigtig trist, men nødvendigt, lyder det fra LO om beslutningen om at aflyse 1. maj i Fælledparken.

Den traditionsrige kamp- og festdag i Fælledparken 1. maj er nu blevet aflyst på grund af frygt for spredning af coronavirus. Foto: Natur i Byen.

»Det er rigtig trist at træffe beslutning om at aflyse 1. maj i Fælledparken, som vi kender det. Men vi følger naturligvis myndighedernes meldinger, og vi må alle gøre alt for at modarbejde spredningen af smitte med coronavirus«, lyder det fra LO om aflysningen af arbejdernes internationale kampdag.


Af Kim Kristensen

Det kommer måske ikke som nogen overraskelse, at LO Hovedstaden og FTF Region Hovedstaden nu allerede har besluttet sig for at aflyse 1. maj-mødet i Fælledparken, i København, grund af coronavirus.

»Det er rigtig trist at træffe beslutning om at aflyse 1. Maj i Fælledparken, som vi kender det. Men vi følger naturligvis myndighedernes meldinger, og vi må alle gøre alt for at modarbejde spredningen af smitte med coronavirus«, siger Per Olsen, formand LO Hovedstaden.

Aflysningen skyldes, at det nu er forbudt at samle sig i større forsamlinger på grund af sygdommen. Oprindeligt var loftet 1.000 mennesker, men det blev onsdag sænket helt ned til 10 personer og gælder både indendørs og udendørs. Regeringen opfordrer samtidig til, at man også efterlever forbuddet ved arrangementer i private hjem, som ellers er undtaget af de nye regler.

Alternativ fejring

Der har været afholdt arbejdernes internationale kampdag i Fælledparken siden 1889, og LO Hovedstaden og FTF Region Hovedstaden (som er de officielle arrangører) håber at kunne fejre dagen under mere beskedne forhold. Det forudsætter selvfølgelig, at myndighederne finder det sikkert, når vi nærmer os 1. maj. 

COVID-19

Solidaritet holder dig orienteret om coronakrisen, og bringer dig nyheder om epidemien fra et venstreorienteret perspektiv.

Klik her for at få et overblik

+

»Nu må vi se, hvordan situationen er i Danmark, når vi når frem til 1. maj,« siger Per Olesen. »Hvis det er sikkert, og myndighederne siger OK for det, vil vi afholde en mindre sammenkomst i Fælledparken 1. maj for stadig at markere dagen og det historiske perspektiv i, at hovedstadens arbejdere altid har fejret 1. Maj i fællesskab netop i Fælledparken«. 

Det kan i givet fald blive en mindre symbolsk markering i Fælledparken uden fysisk fremmøde, samtidig med en alternativ markering på de sociale medier.

SF København håber også, at det – på en eller anden måde – bliver muligt at fejre 1. maj. Det er dog sikkert at solidariteten vil blive fejret under parolen #Fælles1Maj, hvad end det bliver i små grupper eller på digitale platforme.

»Selvom selve det fysiske arrangement er aflyst, så vil vi i SF gerne bruge dagen på at fejre de hænder, der hver dag bidrager med at løfte samfundet – og som netop i disse dage er med til at bære os gennem den krise, vi står over for,« skriver partiafdelingen på Facebook.

Også Københavns teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen udtrykker beklagelse over situationen: “Det er brandærgerligt, at en så vigtig begivenhed som 1. Maj i Fælledparken nu også bliver ramt af coronaepidemien, men vi må selvfølgelig prioritere arbejdernes sundhed og sikkerhed højest. Jeg håber der når at komme andre muligheder for at fejre dagen”, siger hun til Solidaritet.

Mette Frederiksen

I forvejen havde statsminister Mette Frederiksen (S) takket nej til at tale i Fælledparken, fordi der de seneste år har været ballade.

Ved 1. maj-mødet i 2019 – kort inden Socialdemokratiet genvandt regeringsmagten ved folketingsvalget 5. juni – måtte Mette Frederiksen afbryde talen på grund af tilråb og håndgemæng foran scenen. Optrinnet var kulminationen på en anspændt stemning i Fælledparken, hvor den socialdemokratiske formand som daværende statsministerkandidat var blevet mødt af lige dele buh- og jubel-råb fra de fremmødte.

“Det er brandærgerligt, at en så vigtig begivenhed som 1. Maj i Fælledparken nu også bliver ramt af coronaepidemien, men vi må selvfølgelig prioritere arbejdernes sundhed og sikkerhed højest. Jeg håber, der når at komme andre muligheder for at fejre dagen”

Ninna Hedeager Olsen, teknik- og miljøborgmester i København

Hvor de fleste sang slagsange om, at Danmark havde brug for en ny regering, var andre mødt frem med et banner, hvor der stod »Socialdemokrati – pensionshykleri«. En henvisning til at Socialdemokratiet i 2006 var med til at indgå aftalen om at hæve pensionsalderen, i takt med at vi lever længere.

I stedet ville Socialdemokraterne i år have sendt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard som taler.

Der har været afholdt arbejdernes internationale kampdag i Fælledparken siden 1889. Ideen til en kampdag opstod i Australien tilbage i 1856, hvor fagligt aktive ville gøre opmærksom på kravet om en otte-timers arbejdsdag.


Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.

Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER