Afrika på Venedig-biennalen. Rettighederne til land i Sydafrika og den hårde regn om sommeren i Johannesburg

Sydafrikas pavillion på Venedig-biennalen slår typiske politiske toner an i deres bidrag til biennalen, og det handler ikke overraskende om rettigheder til jorden. Selvom Sydafrika i år kan fejre 30-året for den officielle afvikling af apartheid, er fordelingen af jorden stadig meget skæv.

Totalinstallation med jord og vand

Udstillingen på biennalen omfatter tre rumskulpturer eller installationer og et samlende lydværk. Der er to slyngede trækonstruktioner, som flyder organisk gennem rummet. De simulerer det bjergrige nordlige Sydafrika med bjergterrasser til dyrkning af afgrøder. Området er meget varmt og tørt dele af året, og derfor er regnen og vandet meget vigtig.

På træskulpturerne i udstillingen er spredt jord, muld og kviste på terrasserne, men skulpturerne tilbyder også siddeplads for de besøgende – og dermed bliver publikum en del af jorden og dyrkningen af de nødvendige afgrøder.

Et andet sted i rummet hænger nogle tynde snore ned fra loftet, hvor der er påhæftet noget der ligner fjer eller kviste. Installationen simulerer den hårde regn, der om sommeren vælter ned i stive stråler, men den kan også opleves som noget, der vokser op fra jorden, efter regnen er faldet. På afstand ligner installationen et let svævende tæppe, et beskyttende gardin eller et lys af håb.

Til åbningen af udstillingen om tordagen er udstillingsrummet fyldt med mennesker, hvoraf mange har sat sig på bjergterrasserne med jorden mellem hænderne eller under fødderne. På bedste sydafrikanske manér er der en mangfoldighed af højt talende og syngende stemmer, og selvom rummet har en meget dæmpet belysning, er det tydeligt, at her også er repræsenteret meget af landets etnicitet og kultur.

Lyden af regn, sang og fortællinger om forholdet til jorden

Udstillingens centrale element består af et tyve minutter langt lydværk, som kører i et loop med en ti minutters pause imellem. Vi hører lyden af regn, fuglekvidder, musik, klap og sang, som kalder på regn. Stemmer der taler sammen. Stemmerne er både kunsternes egne, men også mennesker de har talt med, som fortæller om oplevelser med at genskabe tilhørsforholdet til landet, dyrkning af jorden og planteliv.

Det er kunstnerduoen MadeYouLook fra Johannesburg, der står bag udstillingen. De undersøger hverdagsliv og levemåder hos sorte sydafrikanere, som ellers historisk har været overset eller opfattet som ubetydelige. Formålet er at genopdage ellers glemte måder at leve på og organisere sig på – og dermed motivere til at stille spørgsmål ved det normale urbane liv i Sydafrika.

Bagtæppe af apartheidtidens undertrykkelse og moderne forbrugskultur

Her 30 år efter afviklingen af apartheid i Sydafrika, er der stor frustration og skuffelse blandt mange sydafrikanere over, hvor kort stykke vej landet har bevæget sig væk for apartheid-tidens strukturer og organisationsformer. De dele af den sorte middelklasse, som har opnået privilegier på linje med de hvide, er først og fremmest blevet suget ind i den moderne forbrugskultur.

Udstillingen på Venedig-biennalen forsøger at tilbyde nogle andre måder at tænke over fremtiden på, end det politiske system i Sydafrika normalt tilbyder.