Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
20. november. 2024

COP29: Dødvande i forhandlingerne i Baku

Mathed præger det 29. klimatopmøde, som nu er gået ind i sin anden og sidste uge i Aserbajdsjans hovedstad Baku med ringe udsigt til et kompromis om de rige landes finansiering af de fattige landes klimindsats. De fattige lande vil ikke lade de rige lande – som har forårsaget altødelæggende vejrfænomener – slippe af krogen

Den brasilianske klimaforsker Carlos Alfonso Nobre. Foto: Niels Boel

Rachel Rose Jackson fra Demand Climate Justice sidder i panel til seminar i en af de mange sale på Bakus stadion. Hun lægger ikke fingrene imellem:

”Dette er ikke retfærdighedens haller”, siger hun med henvisning til de sportshaller, hvor klimatopmødet finder sted, og hvor angiveligt 1.770 lobbyister fra olieindustrien er inviteret med VIP-status.

”Dette er en slangegård, hvor de olieselskaber snor sig og forgifter forhandlingerne og forårsager død og destruktion over alt på kloden. Hvert år kommer vi til klimatopmøde og forlanger retfærdighed for de mange, som lider under klimaforandringerne. Men hvad møder os? En mur af tavshed! Vi får kun tomme løfter, greenwashing og meningsløse ord uden handling.”

En mat stemning

Forhandlingerne ved klimatopmødet i Baku foregår bag lukkede døre. Men i mindre rum på den aserbajdsjanske hovedstads store stadion foregår en lang række parallelle møder for aktivister, interesseorganisationer, presse og klimaeksperter.

Konferencen er dog mindre væsentlig besøgt end tidligere år. Stemningen er mat. Temaet – de rige landes finansiering af de fattige landes klimaindsats – deler vandene.

En rapport ved de anerkendte økonomer Nicholas Stern og Amar Bhattacharya taler om et behov for 1.000 mia. dollars i støtte fra de rige lande til de fattige landes grønne omstilling og tilpasning til klimaændringerne. Det lyder af meget, men det er kun 1 procent af verdens samlede BNP.

Klimaeksperter peger på, at manglende handling ville koste meget mere. Det er en udbredt opfattelse, at en stor del af støtten bør være gavebistand til klimatilpasning i stedet for lån. Det er der blandt investorerne ikke megen appetit på at støtte, da der ikke kan forventes afkast i modsætning til investering i forebyggelse som vindmøllebyggeri eller anlæg af solceller.

På et møde arrangeret i samarbejde med Greenpeace minder David Hillman, lederen af Stamp Out Poverty, om en oplagt finansieringskilde: de enorme profitter, som tilfalder store olieselskaber. ”De ødelægger livet for millioner af mennesker – og bliver samtidig forgyldt”.

Han remser overskuddet for de syv største selskaber op: ExxonMobil: 34,8 milliarder, Shell: 28,3 mia. dollars o.s.v. og sætter dem i forbindelse med de enorme tab, som dette års seks store klimakatastrofer har forårsaget: hedebølgen i Indien, skovbrande i Canada, tyfonerne i Fillippinerne, oversvømmelserne i Kenya og Brasilien, orkanerne på USA’s østkyst:

”Chevrons overskud vil kunne dække skadeomkostningerne forårsaget af hedebølgen i Indien, Total Energies’ indtægter er 30 gange så store som omkostningerne ved oversvømmelserne i Kenya…”

Klimadagsorden i modvind i Vesten

Men stemningen synes vendt i den vestlige opinion, der ellers kunne lægge pres på regeringer og olieselskaber for en mere klimavenlig indsats. Det gælder ikke kun i USA, men også i EU, hvor demonstrerende landmænd, skønt fåtallige, har haft held med at fremme en sort dagsorden i samklang med højrepopulister, der havde fremgang ved EU-valget i juni.

Ifølge en opinionsundersøgelse tror kun 57 procent af franskmændene på, at klimaforandringerne er menneskeskabte, mens 11 procent tror, at der ikke er klimaforandringer, og 18 procent tror, at de er naturlige.

Jeg fanger bidragyderen til FN’s klimapanel og underviseren på Sciences Politiques-instituttet, François Gemenne, på en telefon til Paris. Han er netop hjemvendt fra klimatopmødet i Baku. Han tror, at der vil komme et kompromis på topmødet. Men han virker ikke forhåbningsfuld, når det kommer til folkeligt pres i Vesten for mere klimahandling fra regeringernes side:

“Jeg oplever i opinionen i dag en massiv afvisning af den grønne retorik. Den opfattes som en bedrevidende diskurs, der kommer fra oven. Mange føler, at denne diskurs spiller på dårlig samvittighed. Det får folk til at afvise klimapolitik og herved også klimavidenskab”, siger han.

Og dog er Frankrig et af de lande i verden, hvor temperaturen øges mest?!

“Ja, det er et paradoks. Frankrig er et af de lande i Europa, som kommer til at lide mest under klimaforandringerne, og som allerede lider under dem. Men der er ingen sammenhæng mellem de lidelser, der påføres af klimaforandringerne, og folks grad af bevidsthed. I USA har vi ved præsidentvalget set, at de regioner, som har været ramt af orkaner, har stemt Trump. Så man skal holde op med at tro, at folk vil blive mere klimabevidste, hvis man rammes af klimaforandringer. Det ser vi også i Valencia nu”.

”Der er psykologiske forklaringer. Måske ofrene for fænomenerne vil føle sig lidt skyldige, hvis man siger, at det er klimaforandringerne. De føler, at det er en måde, hvor på politikere fralægger sig ansvaret. For politikerne kan sige, det er ikke deres skyld. Det er på grund af klimaforandringerne”, udtaler François Gemenne.

Hvad er løsningen så, hvis det er kontraproduktivt overhovedet at tale om klimaforandringerne?

”Man skal tale om dem. Men på en anden måde. Hvor man insisterer på risici ved ikke at handle og de mange fordele ved at handle – i forhold til sundhed, mindskelse af forurening, mere natur med skov o.s.v. Og man skal lægge vægt på de fremskridt, som allerede er sket. At nogle af de førte politikker faktisk har ført til en mindskelse af udledningerne af CO2. Mange mennesker mister i dag troen på politik, fordi de tror, at det ikke fører til noget”.

Amazonas fortsat under pres

Den førende brasilianske klimaforsker Carlos Alfonso Nobre fra São Paulos universitet har sat mig stævne telefonisk kl. 6 om morgenen brasiliansk tid. Dagen før, søndag, rejste han rundt i Amazonas med Joe Biden, der som den første fungerende amerikanske præsident har aflagt besøg i verdens største regnskov i forbindelse med G20-topmødet i Rio de Janeiro. Nu er Nobre på vej til klimatopmødet i Baku.

Hans stemme er hæs, og han er ikke optimistisk.

”Vi har nu i femten måneden haft en global temperatur på over halvanden grad”, siger han med henvisning til Paris-klimaaftalens ambition om at holde temperaturen under halvandens grads stigning i forhold til begyndelsen på den industrielle æra.

Nogle siger, at temperaturstigningen er midlertidig og hænger sammen med Niño-fænomenet.

”Hvis vi også i 2025 og 2026 er oppe på halvanden grads stigning, så kan vi sige, at det er definitivt, og at der ikke er nogen vej tilbage. Så hvis det sker, må vi være meget mere ambitiøse. Vi må sænke CO2-udledningerne meget hurtigere. Paris-aftalen taler om næsten 50 procents reduktion senest i 2030, det ser meget vanskeligt ud”.

Den brasilianske regering under præsident Lula da Silva er vært ved det vigtige klimatopmøde næste år. Her skal det evalueres i hvilket omfang, verdens lande lever op til Paris-aftalen. Efter fire år med højrepopulisten og klimabenægteren Jair Bolsonaro, har Lula da Silvas regering sendt helt andre signaler, bl.a. med en betydelig mindskelse af afskovningen i Amazon-junglen.

Spiller Brasilien en positiv rolle?

”Ja, foreløbig. I hvert fald klimaministeren (Marina da Silva, red.). Brasilien har nu meldt ud, at landet vil reducere sine udledninger med 70 % inden 2035.”

Men Brasilien udvider sin udvinding af olie i modsætning til Colombia?

”Ja, desværre. Vi håber, at Brasilien vil holde op med at bore ud for Brasiliens kyst. For det giver ingen mening. For selv hvis man i verden holder sig til at udvinde alle de oliefelter og kulminer, som allerede er i brug – og altså ikke påbegynder ny udvinding – så vil verdens udledninger stadig være meget høje i 2050. De vil være på 40 procent af udledningerne i dag – eller 12 milliarder tons CO2 om året. Derfor er det fuldstændig absurd at blive ved med at søge efter nye felter. Den fossile brændstofindustri gør det over hele planeten, det er ikke kun i Brasilien. Det er meget bekymrende.”

Det er dog lykkedes for Lula at mindske skovrydningen.

”Ja! Men vi ser stadig flere brande. Der er tale om den organiserede kriminalitet. Sidste år havde vi rekordmange brande i Amazonas. Folk sætter ild på skoven, fælder træerne, og så begynder man at opdrætte kvæg. Og bagefter arbejder man hårdt på at få lovliggjort sin kvægavl.”

Er de oprindelige folk i Brasilien skuffede over Lulas regering?

”De havde håbet af få skøder på mange territorier. Lula har ikke flertal i parlamentet. Det højreorienterede flertal vil udvide kvægopdræt, sojamarker o.s.v. Så de oprindelige folk frygter, at parlamentet vil vinde kampen, og at der bliver udstedt meget færre skøder på jord i forhold til, hvad Lula lovede som præsidentkandidat.”


Om skribenten

Niels Boel

Niels Boel

Niels Boel er politolog, journalist og foredragsholder, forfatter til bl.a. bøgerne “ Latinos - USA's store mindretal.”, “Migration – en verden i bevægelse” og “Det nye Latinamerika” (alle tre bøger er udgivet på Forlaget Columbus). Han er tidligere korrespondent for Weekendavisen i Latinamerika og ekstern lektor ved bl.a. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet og Center for Latinamerika Studier, Aarhus Universitet, samt tilrettelægger af DR-dokumentarprogrammer.
Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER