Solidaritets anbefalinger til sommerlæsningen – del 3

Jeg har allerede læst …

… Shlomo Sands Venstrefløjens verdenshistorie – en indføring. Den er velskrevet og interessant. Den når rundt i mange hjørner af venstrefløjens historie. Men langt fra dem alle. 

Jeg savnede noget om den vietnamesiske befrielseskamp (som betød enormt for min generation af venstreorienterede) og den ”skandinaviske socialisme” … som Pelle Dragsted har lovprist, til tider noget ukritisk. Men man kan ikke få alt … og der er et glimrende afsnit om feminismen og venstrefløjens kamp for kønslig lighed. 

Hvad jeg derimod ærgrer mig over, er bogens mangel på kildehenvisninger. Det gør den svær at bruge som udgangspunkt for at sætte sig grundigere ind i historien. Det ærgrer mig også at oversætteren nogen gange undlader at oversætte bogtitler. Især fordi jeg ikke kan fransk. Det burde han gøre og det er også en god service, hvis han eller redaktøren anførte om bøger er oversat til dansk, så man selv kan finde dem.

Jeg kan også anbefale Benedicte Toftegaards bog “Det er jo ikke mit ansvar – men” om sit liv med en gruppe sigøjnere. Jeg har ikke kun læst den, da jeg er ven med Bene, har jeg fulgt med i historien fra begyndelsen.

Altså Benedicte møder en kold aprilaften nogle sigøjnere. Og da hun er ved at lære rumænsk, begynder hun at tale med dem … og da det er en kold aften, ender hun med at invitere dem hjem til sig. Fem sigøjnere flytter ind – og du tænker måske, at jeg er racist, fordi jeg bruger det gamle udtryk ”sigøjner” og ikke det mere politisk korrekte ”roma”? Men det er tættere på det, de kalder sig selv.

Nu fire år efter bor tre af dem stadig i Benes hus og hendes bog er en fortælling om en overset minoritet, uden rettigheder i Danmark, om et kulturmøde mellem Bene og en gruppe sigøjnere. Bene giver meget i den historie … men det er også klart, at hun får meget tilbage… viden om sigøjnernes liv i Danmark og i Rumænien, hjælp til at male sit hus osv. Hendes rumænsk er blevet meget bedre. Hun er sprunget ud som sprogpædagog ved at lære en af dem at læse … på rumænsk … og meget andet. Hendes spontane invitation for fire år siden har givet hende en viden som næppe nogen andre har og nu deler hun sin viden i denne bog. Jeg kan stærkt anbefale den.

Jeg skal selv læse …

… Åsne Seierstads bog om Rusland fra indersiden. Hun er uddannet i russisk og mangeårig journalist og forfatter. I denne bog starter hun med et interview og et modsætningsfyldt forhold til en tidligere russisk soldat fra Wagnergruppen, som er stukket af og havnet i Norge.

Så rejser hun ind i Rusland … ikke rigtig som journalist … men som turist og ”forfatterinde” … er i Moskva og Sibirien Hun er i Rusland i 2023 – 2024 og 2025. 

Jeg har bladret bogen igennem og føler en længsel efter selv at rejse til Rusland, men det kommer ikke til at ske. Jeg fornemmer at hun kommer ganske tæt på Rusland med de jordnære beskrivelser af mennesker, situationer og problemer, men at det måske ikke er overblikket, der dominerer. Den konkrete virkelighed står i vejen for overblikket.

Jeg glæder mig til at læse bogen. Jeg har den på norsk, det er en charme, men den er oversat til dansk.

Og så skal jeg også høre podcasts om kunstig intelligens og klima, bl.a. Techtopia, som udgives af Ingeniørforeningen i Danmark.

Shlomo Sand: Venstrefløjens verdenshistorie – en indføring. Oversat af Claus Bryld. Solidaritets Forlag 2025. 320 sider.

Benedicte Toftegaard: Det er jo ikke mit ansvar … men. Byens Forlag 2026. 273 sider.

Åsne Seierstad Ufred. Russland fra innsiden, Cappelen Dams Forlag 2025. 516 sider.

IDAs podcasts. https://ida.dk/raad-og-karriere/idas-podcast/techtopia