Bør Mette Frederiksen ringe til Pakistan?

Donald Trump har endnu en gang erklæret, at USA bør have kontrol over Grønland.

Måske er tiden derfor kommet til, at Mette Frederiksen gør noget, de færreste havde forestillet sig.

Hun bør ringe til Pakistan.

Ikke fordi Danmark mangler en dygtig udenrigstjeneste, men fordi god diplomati handler om resultater. Hvis et land har opbygget en særlig adgang til Donald Trump, bør Danmark være pragmatisk nok til at overveje alle diplomatiske muligheder.

Donald Trump har gentagne gange fastholdt sine ambitioner om Grønland. Trods Danmarks tætte forhold til USA og vores nære allierede i Europa er spørgsmålet blevet ved med at vende tilbage i Trumps offentlige udtalelser. Det bør få os til at tænke nyt.

For verden har forandret sig.

Mens mange i Europa stadig betragter Pakistan gennem fortidens overskrifter, har landet på kort tid markeret sig som en diplomatisk aktør med adgang til Donald Trump. Pakistan har vist, at landet kan spille en rolle i de diplomatiske bestræbelser mellem USA og Iran og har demonstreret, at også nye aktører kan få indflydelse på de store internationale spørgsmål.

Det er bemærkelsesværdigt.

I årtier har vi været vant til, at diplomati næsten altid gik én vej. Når konflikter skulle løses, var det USA eller de store europæiske hovedstæder, der byggede bro. Men den tid, hvor Vesten alene satte dagsordenen, er ved at ændre sig.

Det er ikke længere kun Washington, Bruxelles, London eller Paris, der former verdenspolitikken.

Islamabad gør også.

Derfor er spørgsmålet værd at stille:

Hvis Pakistan kan tale med både Washington og Teheran, hvorfor skulle landet så ikke også kunne hjælpe med at skabe dialog mellem Washington og København?

Danmark er et lille land. Små lande har sjældent råd til at lade prestige stå i vejen for pragmatisme. Hvis et land har opbygget en særlig adgang til den amerikanske præsident, bør vi ikke afvise det alene, fordi landet ikke passer ind i vores traditionelle forestillinger om, hvem der udøver diplomati.

Mange vil instinktivt afvise tanken.

Det er måske netop problemet.

Vi har vænnet os til at se verden gennem et vestligt filter. Derfor overser vi ofte, når nye magtcentre vokser frem. Pakistan er ikke længere blot et land, som andre taler om. Pakistan er blevet et land, som stormagter taler med.

Donald Trumps udtalelser om Grønland er en udfordring for Danmark.

Men de er også en påmindelse om, at verden er ved at forandre sig.

Måske bliver opkaldet aldrig nødvendigt.

Men én ting står klart: Pakistan er ikke længere et land, Vesten har råd til at undervurdere.

Hvis vi fortsat analyserer verdenspolitikken gennem gårsdagens briller, risikerer vi at overse morgendagens diplomatiske muligheder.