Ordbog til den ekstreme højrefløj: Apokalypsen

10. januar 2025 skrev Peter Thiel en artikel i Financial Times, hvor han hævdede, at Donald Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus varslede ”den gamle ordens undergang”. Ifølge stifteren af PayPal og Palantir var Joe Bidens valgsejr i 2020 blot en afvigelse – et sygt regimes mislykkede bagtropsaktion. Trumps tilbagevenden sikrede internettets endelige sejr i dets krig mod den gamle orden.

Thiels artikel – fyldt som den var med konspirationsteorier om John F Kennedys død og fremkomsten af Covid-19 – har overraskende nok bragt begrebet ”apokalypse” tilbage i den offentlige debat. Apokalypsen bliver af Silicon Valley-iværksætteren forstået som en ”åbenbaring” i bibelsk forstand.

Men overraskelsen var begrænset for dem, der i nogen tid havde fulgt den retning, Thiels tankespind havde taget. Apokalypsen er blevet en besættelse for en af verdens rigeste mænd – med direkte indflydelse på den amerikanske regering gennem hans tætte bånd til vicepræsident JD Vance.

Ud over apokalypsen har Thiel i de senere år givet en del opmærksomhed til to andre beslægtede, teologiske begreber: Antikrist og Katechon. Allerede i 2011 åbnede Thiel en artikel i National Review med et citat fra Johannes’ Åbenbaring – den sidste tekst i det nye testamente. Her mente Thiel, at verden stod over for en teknologisk stagnation.

Antikrist og Katechon

I oktober 2024 havde forfatteren Peter Robinson fra Hoover Institute et langt interview med Thiel om disse begreber i podcasten Uncommon Knowledge. I september og oktober 2025 holdt Thien en serie konferencer om Antikrist for lukkede døre hos foreningen ACTS 17-Acknowledging Christ in Technology and Society i San Francisco.

Med hyppige henvisninger til Bibelen, men også til litteraturen – først og fremmest Ringenes Herre af J.R.R. Tolkien, som han også lod sig inspirere af til navnet på sit firma, Palantir – samt til tv-serier og videospil, er Thiels grundlæggende idé, at vi hele tiden kommer tættere på apokalypsen. Det vil sige risikoen for menneskehedens udslettelse på grund af en tredje verdenskrig med atomvåben, klimaforandringer eller nye pandemier.

Thiel mener, at frygten for dommedag kan føre til fremkomsten af en ”ondsindet konge, en tyran eller en Antikrist, som dukker op i de sidste tider”. Sådan en figur vil ifølge Thiel være endnu værre end dommedag selv.

Antikrist skulle ifølge disse tanker være en figur eller en idé, som forfører verden til at samles om falske håb om fred og sikkerhed. I nutidens Europa er disse idéer ifølge Thiel i dag repræsenteret af ”økologi, sharia og den totalitære kommunisme”.

Efter Thiels opfattelse er miljøbevægelsen den stærkeste af disse ideer. Den er så stærk, at han ligefrem fantaserer om, at Antikrist kan være legemliggjort af Greta Thunberg. Sammen med Eliezer Yudkowsky – en forsker med banebrydende studier i og heftig kritik af kunstig intelligens – repræsenterer Thunberg disse teknologi-forskrækkede holdninger. Holdninger, som angiveligt ønsker at sætte en stopper for videnskaben.

Det eneste, som kan forhindre Antikrists ankomst og bremse den vold, der leder til dommedag, er Katechon – et græsk udtryk, som kan oversættes til ”det der holder tilbage”. Under den kolde krig var Katechon fx repræsenteret ved antikommunismen.

Thiels filosofiske ballast

Det er viden om kendt, at disse bibelske referencer kan forstås på utallige måder – også måder der modsiger hinanden. Thiels overvejelser skyldes i bund og grund indflydelsen fra tre anti-rationalistiske tænkere, som er stærkt kritiske over for moderniteten og oplysningstiden: Leo Strauss, René Girard og Carl Schmitt. Hertil kan man føje den britiske teolog John Henry Newman, der er forfatter til fire prædikener om Antikrist, samt den neo-reaktionære amerikanske blogger Curtis Yarvin.

Palantir-stifteren helligede i 2007 et essay med titlen The Straussian Moment til den konservative filosof Leo Strauss (1899 – 1973), som i 1930’erne flygtede fra Tyskland til USA. I essayet antyder Thiel, at ideen om the economic man i tiden efter 11. september 2001 ikke længere holdbar. Det er derfor nødvendigt at gentænke moderne politik og igen stille de store spørgsmål om menneskets natur, sådan som man gjorde i førmoderne tid.

Strauss var meget påvirket af den tyske jurist og filosof Carl Schmitt (1888 – 1985), som var en skarp kritiker af parlamentarismen og lagde det filosofiske grundlag for Nazitysklands Führerprinzip. Fra Schmitt har Thiel især overtaget den politiske opdeling mellem ven og fjende, som i sin tur gør politik til en dommedags-agtig kamp. Schmitt havde også brugt begreberne Antikrist – som hos ham var repræsenteret gennem anarkisterne Pierre-Joseph Proudhon og Mikhail Bakunin – og Katechon, som var repræsenteret gennem det kristne kejserdømme.

På samme måde mente Schmitt, at liberalismen var ansvarlig for både lovløshed og nihilisme. Disse fænomener burde ifølge ham modsvares af beslutningskraft og en ægte form for repræsentation, som den der er formet af den romersk-katolske kirke.

Endelig er Thiel klart påvirket af den franske filosof og antropolog René Girard (1923 – 2015), som Thiel lærte at kende, mens han studerede på Stanford University. Efter Girards opfattelse fører menneskets imiterende begær til rivalisering, konflikter og vold. Frem til Kristi komme blev denne situation løst ved hjælp af en syndebuk.

Cirklen sluttes med den indflydelse, som en række tekster om Schmitt – skrevet af en af Girards elever, den østrigske teolog Wolfgang Palaver – har haft på den kommende Silicon Valley-iværksætter.

Teknologien og apokalypsen

For at forstå Thiels opfattelse af apokalypsen som koncept er det ikke nok med dette miks af konservativ, anti-oplysnings filosofi med et stærkt kristent islæt. Man er også nødt til at inddrage hans teknologi-optimistiske, transhumanistiske tanker. Under alle omstændigheder er hele Thiels tankesæt stærkt flertydigt, og meget står gemt mellem linjerne.

Palantir-stifteren ser både teknologien som en motor for sociale forandringer og som et tveægget sværd, som tilmed selv kan forårsage apokalypsen. Selvom Thiel foragter de positioner, han kalder ludditiske (teknologi-forskrækkede, red.), anser han samtidig de hyper-teknologi-optimistiske teser, som Nick Land har fremsat, for tvetydige. Han betragter også de teknologi-utopiske holdninger hos en anden Silicon Valley-iværksætter, Marc Andreessen, som naive.

Derimod er Curtis Yarvins ideer helt tydelige. Både hvad angår ønsket om at overvinde det liberale demokrati, forsvaret for teknokratiske løsninger og den klare kritik af multikultur og diversitet, lighed og inklusion, som Thiel allerede skrev en bog – The Diversity Myth – om, mens han gik på universitetet i 1990’erne.

Det er også værd at bemærke, at enigheden mellem Thiel og Yarvin er resultatet af et personligt venskab, der strækker sig tilbage til begyndelsen af 2010’erne. Thiel har ikke blot – sammen med Marc Andreessen og andre Silicon Valley-iværksættere – finansieret Yarvins mislykkede projekt om at skabe en utopisk ”digital republik”. Han har også – ligesom især vicepræsident Vance – gjort Yarvin til en slags intellektuel referencefigur for den trumpistiske bevægelse.

Under alle omstændigheder vækker Thiels tanker også genlyd uden for tech-mogulernes sluttede kredse i Silicon Valley. I slutningen af 2023 beskrev Argentinas præsident Javier Milei den argentinske pave Frans som Antikrist og ”ondskabens repræsentant på Jorden” – selvom han senere trak i land.

Mileis voldsomme retorik er fyldt med referencer til både Bibelen og Toraen. Her kan man fx fremhæve udtrykket ”himlens styrker”, som blev et af Mileis valgslogans, ligesom en gruppe i Mileis parti, der beskæftiger sig med kulturkampe, tog udtrykket til sig i slutningen af 2024. Disse himmelske styrker er hos Milei en form for Katechon over for den ægte Antikrist – socialismen.

Fra Silicon Valley til Rusland

Også den russiske filosof Aleksander Dugin – som er stærkt påvirket af den tyske såkaldte konservative revolutions filosoffer som Carl Schmitt – bruger begrebet Katechon i sine tekster om geopolitik og den russiske eurasianisme. Ifølge Dugin er Rusland – det tredje Rom – Katechon, fordi landet gennem dets kamp mod den vestlige liberalisme standser fremkomsten af Antikrist og dommedag.

En lignende tese fremsættes af den italienske filosof Diego Fusaro, der i sin sammenblanding af stærkt venstreorienterede og stærkt højreorienterede holdninger fremhæver Putins Rusland som en mur, der beskytter mod USA’s imperialisme.

Man må også fremhæve lighederne mellem Thiels tænkning og en række postliberale konservative tænkere med en udtalt kristen tro, såsom Patrick J. Deneen og Adrian Vermeule. Ligesom Schmitt hævder de, at liberalismen har undermineret de begrænsninger, der før regulerede statens magt og dæmpede lovløsheden i samfundet.

De ideer kan man også finde hos NatCon-netværkets stifter, den israelsk-amerikanske filosof Yoram Hazony samt – i forskellig udstrækning – i evangeliske, kristne og zionistiske miljøer, som længe har været besat af tanken om dommedag og Messias’ komme. Det er tanker, som man i sin tur kan finde i de mest fantasifulde konspirationsteorier som fx Q-Anon.

Naomi Klein og Astra Taylor har understreget, at tanken om kollaps er et gennemgående element i den mangfoldige, trumpistiske bevægelse. Over for et apokalyptisk syn på det nuværende samfund, der skal være domineret af en totalitær liberalisme, tilbyder den ekstreme højrefløj en cocktail af ‘suprematisme’ og overlevelsesmentalitet. Det kan komme til udtryk i en religiøs, en identitetsbaseret eller en teknologi-optimistisk retning.

Derfor er det på sin vis ikke overraskende, at en af verdens rigeste mænd indledte 2025 med en artikel, der var dedikeret til apokalypsen som koncept.

Ordbogen til den ekstreme højrefløj – udtænkt og koordineret af Steven Forti – er baseret på samarbejde mellem historikere, sociologer, politologer og sociolingvister fra forskellige europæiske lande, som er medlemmer af projektet ARENAS (Analysis of and Responses to Extremist Narratives). Projektet er finansieret af EU’s forsknings- og innovationsprogram Horizon Europe.

Artiklerne i serien udgives på det italienske tidsskrift MicroMega. De udgives på dansk på Solidaritet efter aftale med Steven Forti. Denne artikel blev først udgivet på MicroMega 9. februar 2026. Den er oversat fra italiensk af Jonas Neivelt. Mellemrubrikkerne er Solidaritets.