Zelenskijs fyring af Mihail Fjodorov som Ukraines forsvarsminister udløser krise og folkelige protester 

Volodomyr Zelenskij har midt i juli fyret sin forsvarsminister Mykhailo Fjodorov.

Det har udviklet sig til en offentlig krise med protester i mange ukrainske byer. Protesterne er startet med at kræve Fjodorov genindsat som forsvarsminister og har siden udviklet sig til et krav om fyring af general Syrskyi.

Striden og urolighederne er alvorlige i et land i krig, og de er udtryk for en en krise for præsident Zelenskij.

Årsagen til fyringen

Zelenskij har begrundet fyringen med samarbejdsvanskeligheder mellem den ukrainske hærs øverstkommanderende, general Oleksandr Syrskyi, og forsvarsminister Fjodorov Det skriver Luke Harding i The Guardian 16. juli 

”Jeg så meget gerne enhed,” har Zelenskij udtalt på et pressemøde i Kyiv, hvor Keith Starmer var på sit besøg inden han stoppede som britisk premierminister. ”Det har parterne ikke kunne finde. Og problemet ligger ikke kun hos parterne, men også hos mig. Men tingene er, som de er, og i den situation har man et valg: den ene side eller den anden.” 

Fyringen af en modernisator

Peter Beumont skriver i en kommentar i den britiske avis The Guardian 17. juli, at ”Volodomyr Zelenskyjs pludselige afskedigelse af Ukraines ungdommelige og innovative forsvarsminister, Mykhailo Fedorov, skete netop på et tidspunkt, hvor Kyiv er ved at nå fordele på flere områder af sin krig med Rusland. Det har afsløret en bekymrende mangel i præsidentens lederskab og det er ikke første gang.”

Han fortsætter:

”Beslutningen har forskrækket højtstående europæiske embedsmænd og forårsaget bestyrtelse og demonstrationer i Ukraine. Det er endnu mere chokerende i betragtning af, at Fjodorov har spillet en stor rolle i at fremme en klar strategi for at føre krigen, hvorved Ukraines hurtigt udviklende teknologiske fremskridt inden for drone- og missilteknologi bliver udnyttet.”

Fjodorov er ung – 35 år gammel og har været forsvarsminister siden januar. I stedet for Fjodorov har Zelenskij udpeget Jevhen Khmara som midlertidig forsvarsminister. Khmara har været leder af statssikkerhedstjenestens Alfa-enhed, som er stærkt involveret i dronekrigen.

Zelenskij har antydet, at han ønsker at Kharma fortsætter en række af Fjodorovs nøglereformer, skriver Beaumont i The Guardian.

Men hvad er Fjodorov og Syrskyi så uenige om?

Fjodorov er blevet betegnet som en modernisator. Før han blev forsvarsminister, var han minister for digitalisering. Han har været en stærk fortaler for anvendelse af dronekrigsførsel. Han har også moderniseret fordelingen af våben til fronten, så regimenter med succes blev belønnet, og han har begyndt på modernisering af forsvarsministeriets indkøbssystemer.

Den ukrainske advokat Ilja Novikov, der blevet interviewet til det russiske oppositionsmedium ”Breakfast Show, kalder general Syrskyi for ”en general af den gamle skole”. 

Syrskyj er 60 år gammel og uddannet i den sovjetiske tradition – i Moskva. Han ønsker ifølge Novokov flere brigader, mens Fjodorov vil have flere droner:

”Vi startede krigen med en sovjetisk type hær … og det repræsenterer Syrskyi stadigvæk. Det er en strategi, der bruger mange soldater og som medfører store tab. Det ville Fjodorov væk fra og have en mere teknoorienteret tilgang,” siger han.

På et pressemøde har Fjodorov selv forklaret, at han tidligere har bedt om at få udskiftet Syrskyi, mens Syrskyi på sin side har rejst krav til Zelenskij om, at Fjodorov blev fyret, skriver engelsksprogede ukrainske avis Kyiv Independent. 

Andre mulige motiver til fyringen

Der er også andre mulige årsager til fyringen. En kan være, at Fjodorov er meget populær, og at han kan blive en konkurrent til Zelenskij i et kommende præsidentvalg. Imod det taler dog, at han har været et medlem af Zelenskijs team og ikke selv udtrykt ambitioner om at blive præsident. Han er heller ikke en af dem, som bliver nævnt i opinionsundersøgelser. 

Mere kød er der måske i teorier om, at Fjodorovs reformer af indkøbspolitikken og fordelingen af våben i hæren har betydet, at han har trådt nogen over tæerne. Han har forsøgt at indføre vestlige metoder med fx udbud. Det skal have medført, at artillerigranater er blevet købt til en lavere pris. Kyiv Independent mener dog ikke, at det har været Zelenskijs motiv – men at det kan have ført til, at mange har klaget over Fjodorov.

Fjodorov regnes for politisk og ideologisk at ligge tæt på vestlige kapitalinteresser. Han fik meget omtale, da han trådte til som forsvarsminister, fordi det tilsyneladende var et personligt telefonopkald fra ham til Elon Musk, der stoppede den russiske brug af kommunikationssystemet Starlink. 

Ukraines adgang til Starlink, og Rusland manglende, har siden været en stor fordel for Ukraine i dronekrigen. 

Flere grundige analyser

Fyringen af Fjodorov analyseres i en grundig rapport i Deutche Welle 17. juli. Her advarer den ukrainske militære analytiker, Marina Miron fra Kings College London, om at konflikten kan skade Ukraines krigsførse,l fordi den tages offentligt.

I en anden artikel i Kyiv Independent taler journalisterne Kateryna Denisova og Kateryna Hodunova med bl.a. den militære analytiker Mykola Bielieskov om konflikten mellem Fjodorov og Syrskyi. Mykola Bielieskov siger, at han mener, at konflikten har dybe rødder. Før Fjodorov blev forsvarsminister var Forsvarsministeriet mest et vedhæng til militæret – en slags indkøbsorganisation. Men Fjodorov ønskede, at ministeriet i højere grad blev en strategisk ledelse i krigen.

Det skyldes bl.a. at Fjodorov ikke har en militær baggrund, men som outsider var åben for nye ideer. Han var således en af arkitekterne i den digitale dronerevolution. – også mens han var minister for digitalisering (dvs. før han blev forsvarsminister i januar).

Alene i år vil Ukraine købe mere end syv millioner droner. Det er grundlaget for den nye form for krigsførelse, siger Mikola Bielieskov.

Politisk krise og protester i Ukraines byer

Siden Fjodorovs fyring har der været demonstrationer i flere ukrainske byer – Kyiv, Lviv, Odesa, Kharkhiv og flere mindre byer. Det er svært at sige præcis, hvor store de har været, men der er tale om tusindvis af mennesker. Der findes mange videoer af demonstrationerne på nettet og en af dem er her. 

Og demonstrationerne fortsætter, mens jeg skriver, nu på 4. dag. Der er også voldsom kritik i en række medier.

Det er værd at bemærke – som et hip til folk, der opfatter Ukraine som ”fascistisk” – at demonstrationerne ikke er blevet mødt med politivold. Der er heller ingen, der har forsøgt at stoppe den offentlige debat.

I Rusland er der mange ”zet-nikker” dvs. folk som skriver om krigen og støtter Ruslands sejr, der glæder sig over balladen i Ukraine og fyringen af Fjodorov.

Fjodorov selv virker rådvild. Han har afvist et tilbud om at blive præsidentens rådgiver og har i stedet rejst krav, om at general Syrskyi skal fyres. Det er et krav, som protestdemonstrationerne har taget op. 

Imens fortsætter den politiske krise. Det er uklart om Zelenskij vil bøje sig for presset fra demonstranterne. Det vil sikkert være klogt hvis han gør,, men det vil også svække ham. 

Hvis han ikke gør, vil transformeringen af den ukrainske hær, som Fjodorov var en del af, sandsynligvis alligevil fortsætte. 

Den nye midlertidige forvarsminister er ifølge Ruslan Leviev fra Conflict Intellegence Team også en politisk sværvægter. Ruslan Leviev mener, at Zelenskij blev tvunget til at fyre Fjodorov, fordi han ikke kunne fyre Syrskyi, men han mener ikke at ændringen til brug af droner vil blive stoppet, men højest forsinket. Den nye forsvarsminister støtter også dronekrigsførsel, understreger Leviev.

Hvad kan Zelenskij gøre?

Det virker unægtelig som om Zelenskij har skudt sig selv i foden – og har svært at komme ud af sin selvskabte krise.

Grundlæggende har den ukrainske præsident og også parlamentet et problem i, at deres legitimitet som politisk ledelse bliver mindre, efterhånden som der går flere og flere år siden deres valg. Det skyldes at valg ikke kan gennemføres i en krigssituation – af tekniske og politiske grunde.

Men Zelenskij kunne alligevel dæmpe problemet, hvis han lover et valg afholdt 6-9 måneder efter en krigsafslutning. Det vil være troværdigt og give tid til, at et valg kan forberedes ordentligt. 

Han kunne også gøre det klart, at han ikke stiller op til et kommende præsidentvalg. Zelenskij har, trods fejl, været en dygtig og afgørende krigstidspræsident. Men det er ikke sikkert, at han er den den rigtige til at lede Ukraine i fredstid. Også fordi han – så at sige – vil være brugt op, når krigen er forbi.