Kold luft mellem Tyskland og Polen

Tysklands kansler Olaf Scholz var lettet, da Donald Tusk i oktober 2023 overtog regeringsmagten i Polen efter 8 år med Jaroslaw Kaczynskis højrenationalistiske Lov og Retfærdighedsparti (PiS) på taburetterne.

En ny æra skulle starte med et tættere samarbejde mellem Tyskland og Polen omkring institutionelle reformer i EU og øget militært samarbejde, hjælp til Ukraine samt emner med relation til indvandring til Europa

Forholdet mellem Tyskland og Polen er imidlertid ikke blevet så hjerteligt som ventet. Det er tværtimod kølnet en del, hvilket debatteres ivrigt i både tyske og polske medier.

Tre tysk-polske konflikter

I juli var Scholz i Warszawa. Her blev bl.a. diskuteret en plan for endegyldigt at få lukket spørgsmålet om erstatninger til ofre for nazisternes grusomheder i Polen under anden verdenskrig. Ved mødet tilbød Scholz yderligere 200 mio. euro, men det var ifølge tyske og polske medier ikke nok til at tilfredsstille Donald Tusk og polakkerne.

Et andet emne, der har belastet det polsk-tyske forhold, har været påstandene om polsk deltagelse i forbindelse med sprængningen af den tysk-russiske gasledning Nordstream II, som Olaf Scholz har kaldt en terrorhandling. Mistænkte er forlangt udleveret til retsforfølgelse i Tyskland. Det er ikke faldet i god jord i Polen, heller ikke hos Donald Tusk.

En tredje konflikt opstod, da den tyske regering indførte grænsekontrol for at få standset illegal indvandring til Tyskland fra især Ukraine, Syrien og Irak. Flere tusinde er sendt tilbage over den polsk-tyske grænse. Da Donald Tusk åbnede for at ophæve retten til asyl, fik det hård medfart i tyske medier. Den polske regerings forslag herom blev kaldt “liberal-konservativt”.

På den baggrund har polske politikere på tværs af det politiske spektrum talt om en stigende “tysk arrogance” over for Polen. Polen bliver, siges det, ikke betragtet som en ligestillet partner.

To forskellige tilgange til Ukraine

Lørdag 19. oktober inviterede Scholz USA’s Joe Biden, Frankrigs Emmanuel Macron og Storbritanniens Keir Starmer til møde om vigtige internationale emner. Til Tusks store vrede var Polen ikke inviteret – på trods af landets vigtige rolle i forbindelse med krigen mellem Ukraine og Rusland. Ifølge polske medier og politikere frygter Tyskland, at USA’s partnerskab med Berlin bliver svækket yderligere.

Muligvis vedtages der en plan for fred i Ukraine helt uden polsk deltagelse. Med Donald Trump tilbage i Det Hvide Hus kan det meget vel ske – også uden tysk deltagelse.

Ifølge Wall Street Journal vil USA’s kommende præsident Trump tvinge Ukraine til helt at opgive Krim og at afmilitarisere omkring 20 procent af sit territorium. Ligeledes vil Ukraines ønske om NATO-medlemskab skydes mindst 20 år ud i fremtiden.

Ukraine-trætheden stiger i Tyskland. På den baggrund vil Olaf Scholz næppe begræde, hvis han bliver tvunget til at acceptere Trumps plan for Ukraine. Polens præsident Andrzej Duda har derimod udtalt, at han er imod, at Ukraine skal give nogen territoriale indrømmelser overhovedet – også selv om forholdet mellem Polen og Ukraine ikke er for godt.

Desuden er Polen også gladere end Tyskland for Joe Bidens tilladelse til, at Ukraine får lov at angribe mål dybere inde i Rusland med langtrækkende raketter.

Det var heller ikke velset i Polen, at Olaf Scholz holdt et timelangt telefonmøde med Vladimir Putin i november. Donald Tusk blev efterfølgende informeret af Scholz om indholdet af mødet. Tusk hilste det velkomment, at Scholz – ifølge Scholz’ egen udlægning – ikke vil indgå aftaler om fred uden om Ukraine – hvordan det så skal tolkes konkret. Men Tusk ser det som nyttesløst bare at holde telefonmøder med Putin.

Valg i Tyskland i februar 2025

Inden længe – nærmere bestemt om tre måneder i februar 2025 – skal tyskerne som bekendt holde valg. Den tyske økonomi er i krise, og budgetunderskuddet er kæmpestort. Tyskland har derfor svært ved at yde nye milliarder i støtte til Ukraine.

Tyskland er det land i Europa, som har ydet den største økonomiske bistand til Ukraine, men er samtidig det land, der har lidt mest under sanktionskrigen. Som modsætning er Frankrig hårde i retorikken, men de yder langt mindre i støtte til Ukraine.

Priserne på import af olie og gas er i Tyskland firedoblet, siden krigen i Ukraine begyndte 24. februar 2022. Derfor forekommer fortsat krig udsigtsløst. Ruslands økonomi ser ikke ud til at bryde sammen foreløbigt, og Rusland vinder frem på slagmarken.

Scholz ved, at et stigende antal tyskere ønsker en aftale om fred eller i det mindste ”ikke-krig” i Ukraine. Det kan meget vel påvirke det tyske valg næste år – ligesom det kan påvirke forholdet mellem Tyskland og Polen.