Fra Beograds ruiner til Albaniens strande – Jared Kushners ejendomseventyr i Balkan møder modstand

Et stykke tid inden Jared Kushner – svigersøn af den amerikanske præsident Donald Trump – trak sit projektselskab, Atlantic Incubation Partners LLC, ud af et omstridt 500 millioner luksushotel-projekt på Generalstabsgrunden i Beograd, havde selskabet allerede flyttet sin opmærksomhed til et endnu mere kontroversielt byggeprojekt i Albanien.

De to sager afslører et mønster i Kushners investeringsstrategi på Balkan: Hurtige skift mellem omstridte projekter, politisk modstand og juridiske udfordringer.

Jared Kushners investeringsselskab Affinity Partners – som Atlantic Incubation Partners LLC hører under – har i de senere år været involveret i flere store udviklingsprojekter på Balkan, som har udløst politiske konflikter, juridiske spørgsmål og omfattende protester.

Projekterne i Serbien og Albanien illustrerer en bredere udvikling, hvor udenlandske investeringer i turisme og ejendom støttes af nationale regeringer, men samtidig møder modstand fra civilsamfund, eksperter og miljøorganisationer.

Beograd: Generalstab-projektet og spørgsmålet om lovgivning og kulturarv

I Serbien drejede konflikten sig om området omkring den tidligere Generalstab-bygning i Beograd, som blev ødelagt under NATOs bombardement i 1999 og siden har haft status som et centralt historisk og symbolsk sted.

Bygninger står stadig midt i byen som en ruin, og det eneste, der er blevet gjort ved bygningen siden 1999, er nogle stilladser, presenninger og nogle reklame-bannere, der skjuler det værste.

Planen var at omdanne området til et luksusbyggeri med hotel- og erhvervsfunktioner gennem en investering fra Affinity Partners i milliardklassen.

For at muliggøre projektet vedtog de serbiske myndigheder en særlig lovgivning (lex specialis), som ændrede områdets juridiske status og reducerede den eksisterende kulturarvsbeskyttelse.

Ifølge BBC Serbia beskriver juraprofessor Stevan Lilić denne proces som et eksempel på, at særlovgivning kan fungere som et politisk redskab til at omgå normale plan- og beskyttelsesprocedurer for at fremme økonomiske interesser.

Politisk konflikt og statslig retorik

Sagen udløste omfattende politisk debat i Serbien. Præsident Aleksandar Vučić kritiserede modstanden mod projektet og beskrev den som en politisk kampagne rettet mod landets økonomiske udvikling.

I udtalelser til blandt andet mediet B92 har Vučić anklaget kritikere for at skade Serbiens økonomiske interesser og omtalt projektets sammenbrud som et betydeligt økonomisk tab for landet. Han har samtidig afvist anklager om korruption i sagen.

Vučić har desuden kritiseret landets Anklagemyndighed For Organiseret Kriminalitet og argumenteret for, at retssystemet i højere grad bør være underlagt demokratisk kontrol. Kritikken er blevet mødt med bekymring fra juridiske eksperter, der peger på et voksende spændingsforhold mellem politisk og institutionel magt.

Albanien: Investeringer i beskyttede naturområder

Efter tilbagetrækningen fra projektet i Beograd er Affinity Partners fortsat involveret i store turistudviklingsprojekter i Albanien, herunder planer om luksusresorts på Sazan-øen og i Vjosa-Narta-området.

Ifølge Reuters drejer projekterne sig om investeringer på omkring 1,4 milliarder euro og er blevet tildelt status som “strategiske investeringer”, hvilket giver hurtigere godkendelsesprocedurer og statslig støtte.

Vjosa-Narta-området er et af de vigtigste vådområder i Europa og et centralt levested for en række fuglearter og truede dyrearter. Miljøorganisationer advarer om, at omfattende byggeri kan få alvorlige konsekvenser for økosystemet.

Fuglebeskyttelsesorganisationen BirdLife International har advaret om, at ændringer i kystområderne og øget byggeri kan påvirke biodiversiteten og fuglelivet i regionen negativt.

Lovgivning og efterforskning

Ifølge rapportering fra blandt andet Reuters og EUObserver er projekterne blevet muliggjort gennem ændringer i Albaniens lovgivning om beskyttede naturområder i 2024, som har åbnet for turistudvikling i områder, der tidligere var strengt regulerede.

Albaniens særlige anti-korruptionsmyndighed, SPAK, har ifølge medieoplysninger indledt undersøgelser af dele af projektforløbet, herunder jordkøb og ændringer i områdets juridiske status. Myndighederne har ikke offentliggjort detaljer om efterforskningen.

Den albanske regering, ledet af premierminister Edi Rama, har forsvaret projekterne som en del af en national strategi for økonomisk udvikling, hvor turisme og udenlandske investeringer spiller en central rolle.

Regeringen fremhæver, at strategisk investeringsstatus skal sikre vækst og beskæftigelse, mens miljøhensyn fortsat håndteres gennem eksisterende godkendelsesprocedurer. Kritikere peger dog på, at dette i praksis kan svække den offentlige kontrol med store investeringsprojekter.

Protester og voksende konflikt

I løbet af 2026 har projekterne udløst omfattende protester i Albanien, hvor tusindvis af demonstranter har deltaget i demonstrationer under slogans som “Albanien er ikke til salg”.

Ifølge internationale medier, herunder Reuters og Euronews, har protesterne i enkelte tilfælde ført til sammenstød ved afspærringer omkring de områder, der er udpeget til det planlagte byggeprojekt.

Konfrontationerne opstod i forbindelse med demonstranters forsøg på at nærme sig indhegnede områder, hvor der ifølge medieoplysninger er igangsat forberedende anlægsarbejde og opsætning af sikkerhedsafspærringer som led i projektets tidlige fase.

I disse situationer har private sikkerhedsvagter og demonstranter i enkelte tilfælde været i fysisk kontakt i forbindelse med håndhævelse af adgangsbegrænsningen.

Et bredere mønster på Balkan

Sagerne i Serbien og Albanien peger på en fælles udvikling i regionen, hvor store investeringer i turisme og ejendom kombineres med politiske beslutninger, der ændrer rammerne for offentlig regulering.

Konflikterne illustrerer spændingen mellem økonomisk udvikling, miljøbeskyttelse og demokratisk deltagelse. Samtidig rejser de spørgsmål om, hvordan statslige institutioner balancerer hensynet til investeringer med beskyttelsen af fælles goder – og hvem der i sidste ende har indflydelse på udviklingen af strategisk vigtige områder.

Affinity Partners’ engagement i regionen bliver i den sammenhæng et eksempel på, hvordan global kapital bevæger sig ind i politisk og miljømæssigt følsomme områder, hvor grænserne mellem offentlig interesse og private investeringer hele tiden er til forhandling.