Serbien giver grønt lys til Kushner-projekt – Regeringen ignorerer protester, juridisk kaos og kulturarv

Ikke langt fra Beograds gamle hovedbanegård ligger ruinerne af Generalstabs-bygningen – tidligere hovedkvarter for den serbiske hær. Den blev bombet under NATO’s 78 dage lange luftkampagne i 1999, som skulle forhindre Serbiens (dengang et decimeret Jugoslavien) undertrykkelse af albanerne i Kosovo. Bygningen husede dengang det højeste militære lederskab og blev anset som et strategisk og symbolsk mål.

I dag er ruinerne centrum for en ny konflikt: Regeringens særlov – den såkaldte lex specialis – baner vej for Jared Kushners (ja, det er Donald Trumps svigersøn) byggeprojekt på området. Loven har udløst massiv kritik fra opposition, jurister og kulturarvseksperter. For regeringen er den et nødvendigt skridt hen mod investeringer og tættere relationer til USA. For kritikerne er den et brud på både demokratiske principper og kulturarvslovgivning.

Hastevedtaget

Den nye lov, der muliggør hurtig nedrivning af resterne af det NATO-bombede kompleks, trådte i kraft dagen efter vedtagelsen. Oppositionspolitikeren Biljana Đorđević fra venstrefløjspartiet Zeleno‑levi front bemærkede ironisk:

“Lex specialis træder i kraft dagen efter vedtagelsen – jeg kan forestille mig, at nedrivningen allerede starter i næste uge,” sagde hun til den serbiske avis Danas.

Ifølge regeringen står bygningen i vejen for en “historisk udviklingsmulighed”. Regeringspartiet SNS’ parlamentsleder Milenko Jovanov sagde under debatten: “Generalstaben er ikke et Colosseum.” Han tilføjede, at ruinen “ikke er et nationalt symbol”, og at projektet vil skabe modernisering og investeringer i området.

Loven og ejerskabet

Med lex specialis får Kushners firma, Atlantic Incubation Partners LLC, ret til at overtage området og opføre et luksusbyggeri. Investoren får 77,5 procent af ejerskabet, mens Serbien beholder 22,5 procent. Loven ophæver bygningens status som beskyttet kulturarv og kræver, at nedrivningen påbegyndes senest i maj 2026. Alle konflikter skal afgøres ved voldgift i New York, og byggetilladelser gives uden de normale demokratiske procedurer.

Sagen fik et dramatisk forløb, da vicedirektøren for Serbiens nationalinstitut for kulturarv, Goran Vasić, i maj blev anholdt og sigtet for at have manipuleret en ekspertudtalelse, der fjernede Generalstabens beskyttelsesstatus – en beslutning, der gjorde projektet juridisk muligt. Ifølge flere serbiske medier har Vasić tilstået. For kritikerne er sagen bevis på, at projektet bygger på politisk pres og korruption.

Civilsamfundets reaktioner og protester

Græsrodsbevægelsen Kreni-Promeni (Bevægelse-forandring, red.) kalder loven “et eksempel på korruption og brud på forfatningen.” Bevægelsens leder, Savo Manojlović, udtalte: “Udkastet suspenderer alle standarder for beskyttelse af kulturarv. Forfatningsdomstolen bør stoppe denne krænkelse af forfatningen.”

Marinika Tepić, næstformand for det socialdemokratiske Partiet for Frihed og Retfærdighed (SSP), har kaldt loven en lex kriminalis. Hun understreger, at ændringerne blev foretaget i al hemmelighed: “Generalstaben bliver slettet fra registret inden for 15 dage, og nedrivningen kan begynde med det samme”, sagde Tepić i parlamentet.

Flere organisationer og partier heriblandt Zeleno-Levi Front, Mi – Glas iz naroda (“Vi – Folkets stemme”), Ekološki ustanak (“Økologisk opstand”), og Transparentnost Srbija, har fordømt loven og krævet, at kulturarven igen sættes under demokratisk kontrol.

Siden lovens vedtagelse er tusinder gået på gaden i Beograd. Slogans som “Ne damo Beograd!” (“Vi giver ikke Beograd væk!”) og “Ruševine nisu na prodaju” (“Ruinerne er ikke til salg”) fylder byens pladser.

Demonstranterne beskylder regeringen for at privatisere byens rum og dens historie. For mange serbere er ruinerne ikke blot et levn fra krigen, men et symbol på fælles hukommelse – nu truet af et luksusbyggeri.

Geopolitiske perspektiver

Loven blev vedtaget kort efter, at USA indførte sanktioner mod Serbiens statslige olieselskab NIS på grund af dets russiske ejerskab. Flere analytikere ser projektet som en politisk gestus til Washington og Trump-regeringen.

Præsident Aleksandar Vučić har afvist kritikken og understreget, at området “ikke sælges”, men udlejes i 99 år, og at projektet vil inkludere “et museum for ofrene for NATO”.

Demokratiske konsekvenser

Fjernelsen af Generalstabens status som kulturarv uden offentlig høring vækker bekymring om retssikkerhed og demokratisk kontrol. Jurister advarer om, at sagen kan danne præcedens for andre privatiseringer, hvor økonomiske interesser tromler faglige vurderinger og offentlig inddragelse.

Oppositionen beskylder regeringen for at udnytte den nationale følsomhed omkring NATO-bombningerne og for at omskrive historien efter politisk behov. “Regeringen sælger Generalstaben uden offentligt udbud,” advarede oppositionspolitikeren Miroslav Aleksić i parlamentet.

For regeringen repræsenterer området en “historisk udviklingsmulighed.” For kritikerne er sagen blevet symbol på, hvordan staten udhuler kulturarv, retssikkerhed og offentlig deltagelse for at tilfredsstille udenlandske investorer og interne magtinteresser.

Kampen om Generalstaben handler ikke kun om murbrokker. Den handler om Serbiens demokratiske retning – om offentlige værdier, åbenhed og historisk arv kan overleve et politisk system, der prioriterer symbolik og investorvenlig magtudøvelse

Når ruinerne forsvinder fra Beograds bybillede, frygter mange, at en del af landets demokratiske samvittighed forsvinder med dem.