Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
12. januar. 2021

Aktioner under pandemien: Sådan afprøver vi nye måder at være aktive på

Har du svært ved at hive dig op af sofaen i nedlukningsperioden? Tre aktivister giver deres bud på, hvordan man kan holde sig i gang under pandemien.

Hvordan kommer man ud med sit budskab under en nedlukning? En gruppe aktivister giver deres bud her. Illustration: Lena Yang
6 min. læsetid

Har du svært ved at hive dig op af sofaen i nedlukningsperioden? Tre aktivister giver deres bud på, hvordan man kan holde sig i gang under pandemien.


Af Niels Aagaard, Bodil Kvistgaard Olsen, Charlotte Valløe

Afstand og mundbind rimer ikke på aktioner.

2020 har været en udfordring for alle os, der ved, at kun store masseaktioner kan skabe forandringer – se selv på Argentinas kvindeaktivister, der kort før nytår fik Senatet til at vedtage fri abort på baggrund af massive mobiliseringer.

Nogle går stadig fysisk i aktion; mod Jensens Bøfhus, Baltic Pipe, for Amager Fælled, mod Kattegatbro og Ghettoliste. Men kan vi, der enten er sårbare eller bor langt fra ’orkanens øje’, medvirke på anden vis?

Borgerforslag og CoronaKnibe

Vi har alle skrevet under på et eller flere borgerforslag, hvor nogle er kommet i mål med at samle 50.000 underskrifter, så Folketinget skal behandle forslaget. Men virkeligheden har afsløret, at det ikke altid er nok.

Et initiativ som #CoronaKnibe og CoronaKnibe-siden på Facebook har udstillet hjælpepakkernes mangelfulde fokus når det kommer til alle dem, der var i prekære job. Her kom flere af dem, der er kommet i klemme og ikke fik kompensation i form af hjælpepakker, til orde.

Der blev hurtigt indsamlet penge til ansættelse af to freelance-journalister, og gennem 2-3 måneder blev der på Solidaritet skrevet om den ene urimelighed efter den anden. Endnu er det ikke mundet ud i metoder til handling, men det kan være, det kommer.

Virtuelle møder

På virtuelle møder, på Skype, Jitsi, Teams, WhatsApp og Zoom er der blevet holdt møder. Vi har skullet lære de nye muligheder og begrænsninger at kende. Indimellem har der været flere virtuelle møder end i en normal dansk coronafri hverdag, så pludselig skulle vi vælge mellem flere møder.

2. oktober blev der afholdt et 1½ timers webinar med First Nation-folk i Nordamerika, som aktionerede mod fracking og tjæresand. Det var vildt inspirerende.

Undervejs var der direkte kontakt til aktionerende i mange stater, hvorefter alle (flere hundrede) deltagere på zoom-mødet blev opfordret til fælles ”storm” på dem, der blev aktioneret imod.

Det var banker, forsikringsselskaber, guvernører og myndigheder etc., der via Facebook, LinkedIn, Twitter, Instagram, mails og telefon modtog (på forhånd formulerede) beskeder om, at de skal deinvestere i skifergas og tjæresand, overholde klimamål osv.

På den måde gav de mailboxe forstoppelse, lagde telefonlinjer ned og forstyrrede maximalt. Og måske vigtigst af alt: de afslørede i fuld offentlighed, at virksomhedernes “grønne profil” ikke matchede de faktiske handlinger. Aktionsformen egner sig rigtig godt til både CORONA-situationen, hvor vi ikke alle kan gå i demo og til os, der ikke (længere) kan klatre i kraner eller binde os fast til bulldozere.

Kunne det omsættes til vores virkelighed i Danmark?

Aktionen mod YARA: En prøveballon

YARA er delvist ejet af den norske stat. Virksomheden importerer 1 % af den globale naturgas, og på basis af metan fremstiller den forskellige former for kunstgødning.

Vi hørte om den fysiske aktion ved Vordingborg og aftalte med arrangørerne at lave en samtidig virtuel aktion 27. november.

Vi startede med at lokalisere danske og norske politikere og deres kontaktoplysninger. Især den norske stat ville vi gerne gøre ansvarlig. Desuden rettede vi henvendelse til bestyrelse og direktion i både Danmark, Norge og virksomhedens internationale afdeling. Ved at skrive til dem offentligt på Facebook og andre flader blev det synliggjort, at de ikke lever op til den grønne profil, de gerne vil identificeres med.

Vi var tre i planlægningsgruppen, som både kom med oplæg om virksomhedens aktiviteter, og introducerede de forskellige politikeres, virksomhedsledernes og bestyrelsesmedlemmernes ”grønne profil”. 

Til det virtuelle møde var vi 7 deltagere. Vi havde også ”direkte transmission”, hvor en af talerne fra den fysiske demonstration blev bragt. Det styrkede vores fornemmelse af, at selvom vi fysisk var adskilt, gjorde vi dette sammen.

Vi, der deltog virtuelt, var enige om, at vi havde fat i noget, men at det ville være fedt at være flere, hvis det skulle fungere.

“Baltic Pipe – nej tak” har lavet en mere ‘virkelighedstro’ version af Energinets reklame, der afslører virksomhedens “grønne profil” som spin. Online aktivisme kan give nye muligheder for aktivister, mener artiklens forfattere. Illustration fra Baltic Pipe – Nej tak.

Total must fall

Den mulighed fik vi 11. december. Dagen var udpeget til at være international aktionsdag mod fossilgas, så både Ende Gelände-netværket, Gastivisterne og andre klimaaktivister var på banen med #FightForOnePointFive i anledning af 5-årsdagen for Parisaftalen. Flere steder blev der demonstreret mod Total, det blev der også i København.

Global Aktion har undersøgt hvilke pensionsselskaber og banker, der investerer i Total, så det var dem, vi ville ”forstyrre”. Vi fandt igen deres grønne hensigtserklæringer og stillede dem op mod fakta i de henvendelser, vi sendte – igen på flere flader (mail, FB, LinkedIn).

Enkelte har svaret. Og svarene udtrykker stor mangel på forståelse af, hvor klimaskadelig metangas er. Og her ser vi helt bort fra, at Total også overtræder menneskerettighederne.

Til denne aktion var vi godt 20 personer, og vi vil gerne være flere næste gang.

Gastivisternes taktik-manual og andre redskaber

Få dage senere udgav Gastivisterne en samling af forskellige gas-fokuserede aktionsformer, som kan hentes her. De fleste aktionsformer er fysiske, og der er skabt mulighed for at tilføje nye idéer på #GasTactics.

“Der udvikles fortsat corona-venlige aktionsformer og ældre metoder kan fiskes op af mølposen. Kun fantasien sætter grænser.”

Men der udvikles fortsat corona-venlige aktionsformer, og ældre metoder kan fiskes op af mølposen. Kun fantasien sætter grænser. Tænk bare på The YES-Men, som lidt Solvogns-agtigt udsendte ”nyheden” om, at Dow Chemical ville stå til regnskab for den miljøkatastrofe, de havde forårsaget i Bhopal i Indien. Hvordan det derefter blev vanvittig svært for Dow Chemical Company at trække i land, fordi den falske nyhed allerede var ude.

Eller da Trump holdt sin tale i september om, at Proud Boys skulle gøre sig klar – og Gay Men på twitter ændrede betydningen af #ProudBoys. Flere lignende aktionsformer er blevet udviklet i USA under præsidentvalget.

På samme måde har Baltic Pipe Nejtak-aktivister for nylig vendt vrangen ud på Energinets kampagnemateriale.

Nok er det ikke massebevægelse, men det forstyrrer max. Og det giver en god dynamik, når det fysiske og den virtuelle spiller sammen. Måske kan det give så meget opmærksomhed, at det kan give næring til en massebevægelse, når pandemien er under kontrol? Det er vi parat til at afprøve. Stay tuned!


Om skribenten

Bodil Kvistgaard Olsen

Bodil Kvistgaard Olsen

Aktiv i Baltic Pipe - Nej tak. Læs mere

Om skribenten

Charlotte Valløe

Charlotte Valløe

Aktiv i Baltic Pipe - Nej tak. Læs mere

Om skribenten

Niels Aagaard

Niels Aagaard

Formand for Det fælles Bedste. Medstiller på borgerforslaget mod Baltic Pipe. Læs mere