Akutplan for sundhedsvæsenet: Færre midler, mere tvang

“Jeg synes, det er vigtigt at forventningsafstemme,” siger sundhedsminister Sophie Løhde.

Jo tak, det lyder som en rigtig god idé.

Nu har regeringen fremsat den ventede akutplan, hvor man har afsat 2 mia. kroner over to år til et skrantende sundhedsvæsen – med patienter og borgere, der til stadighed lades i stikken, og med slidte, underbetalte medarbejdere, hvis stille protest er opsigelser og siven væk fra faget. 

Glemt er løfterne om højere løn og mere fleksibilitet. Glemt er undersøgelser og sundhedsøkonomer, der sagde, at løn (naturligvis) har en betydning for tilknytning og rekruttering. 

Pisk over gulerod

Til gengæld er der mere tvang i værktøjskassen. 

Flere administrative medarbejdere skal trækkes i klinikken, og flere skal tvinges til at dele nattevagter. Forskning og udvikling må vige for oprydningsarbejdet. For manglende rettidig omhu.

Efterlønnerne og udenlandsk arbejdskraft skal “give et nap med” og skaffe tilstrækkelig meraktivitet, der høvler af ventelisterne. Der skal uddannes 20 pct. flere anæstesisygeplejersker – en specialuddannelse, som kræver, at man er erfaren sygeplejerske. Et vagttungt speciale med en lille lønmæssig anerkendelse.

Sofie Løhde siger, hun ville være en glad sundhedsminister, hvis bare penge var løsning på problemet. Med argumentet om, at Cepos har påvist et produktivitetsfald, og fordi ”kassen stod pivåben under corona”, skal der nu færre midler til end lovet. 

Lyt til sygeplejerskerne

Skal vi ikke forventningsafstemme lidt med det personale, der skal løfte den opgave, vi står foran? 

Altså dem, som skal ”give et nap med”.

• Vi ønsker ikke  mere tvang; ikke flere midlertidige tillæg til de få og mest slidte af os.
• Vi ønsker mere fleksibilitet; vi ønsker at kende vores vagtplan mere end 4 uger (!) frem, og vi ønsker en højere grundløn. 

Vel at mærke en højere grundløn til alle sygeplejersker – også dem, der visiterer, tilser og plejer i kommunen; dem, der klargør patienten inden operation; dem, der observerer efterfølgende; dem, der sikrer rehabilitering; og dem, der sidder i ambulatoriefunktioner.

Sygeplejersker redder liv. Forskning viser, at en reduktion på 10 procent i antallet af sygeplejersker medfører en øget dødelighed på 12 procent blandt patienterne. 

Så hvad med at gøre arbejdet attraktivt nok til, at de, der stadig arbejder i det offentlige, bliver – og tiltrække nogle af de mange, der har forladt faget? 

Nanna Susé er sygeplejerske og bestyrelsesmedlem i Dansk Sygeplejeråd, kreds Hovedstaden.