Analyse: Den københavnske vælgerlussing til S kan medføre et politisk kursskifte

Socialdemokratiets nederlag ved kommunalvalget i København er markant. I procentpoint er det dog sammenligneligt med de tre andre storbyer, lyder de gængse analyser. Nej; nederlaget i København er meget værre! Ingen andre steder mister Socialdemokratiet næsten 40 pct. af sine stemmer, sammenlignet med valget i 2017. I de tre andre storbyer handler det ”kun” om ca. 25 procents tilbagegang.

For Ålborg og Odenses vedkommende er deres stemmetab endvidere mindre, end den ekstraordinært store fremgang, de lokale socialdemokrater havde i 2017. Sådan forholder det sig ikke i København, hvor partiet mistede stemmer ved både valget i 2017 og 2013 – for ikke at tale om 2009. Tabet i 2009 opvejes dog af Ritt Bjerregaards kanonvalg i 2005.

Hvilken vej frem for Socialdemokratiet?

Valgresultatet for Socialdemokratiet i København må give anledning til refleksioner, der handler om andet end retorik, storby-bashing og sms. Skal Socialdemokratiet i København skifte politisk kurs og helt forlade den grønne dagsorden og gå i opposition – eller tage den til sig, også når det handler om byudviklingen? Socialdemokratiet er nærmest tvunget til at vælge den sidste vej.

Kommunalvalget i København var en stor sejr til Enhedslisten. Det fornægter sig ikke, især på det symbolske plan. Enhedslisten blev det største parti. Det er imidlertid værd at bemærke, at Enhedslistens sejr bygger på væsentlige forandringer ved kommunalvalget i 2017, hvor fløjen til venstre for Socialdemokraterne for første gang fik 3 borgmesterposter, fordi Alternativet bragede ind. Meget taler for, at der også her skete et afgørende skift i det politiske landskab.

Det bemærkelsesværdige i 2017 var, at Enhedslisten kun gik mikroskopisk tilbage, da Alternativet og Enhedslisten efter al sandsynlighed har store vælgergrupper til fælles. Fløjen til højre for De Radikale fik for første gang siden 1989 kun stemmer nok til én borgmesterpost og var nede på 13 borgerrepræsentanter.

Grønt flertal udenom S

Alternativet var og er politisk set et bredt konglomerat, og et valgs resultat dækker over mangfoldige forskydninger. Valgets resultat handler også om holdninger til andre emner end byudvikling, men den er på mange måder central. Der er væsentlige forbehold, men lad os holde os til en bypolitisk tolkning af resultatet set ud fra valgets nettoforskydninger.

“Socialdemokratiet kan ikke længere tryne SF og Radikale ved at udelukke dem fra budgetaftaler som i 2020, hvis de ikke retter ind.”

Kommunalvalget i år var status quo for den grønne byudviklings-opposition mod bebyggelsen af de grønne områder og Lynetteholmen-projektet. Alternativet gik 4 borgerrepræsentanter tilbage. Enhedslisten erobrede 4 og vandt dermed Alternativets borgmesterpost.

Højrefløjen erobrede 3 borgerrepræsentanter fra Socialdemokratiet. Socialdemokratiets opblødning af sin entydige position som bilernes, altså p-pladsernes parti, kan spille en rolle, men også de flere mere velaflønnede dele af middelklassen i de nye dyre boliger. Højrefløjens fremgang må imidlertid også ses på baggrund af et ekstraordinær dårligt valg i 2017.

Socialdemokratiet tabte foruden 3 til de borgerlige 2 borgerrepræsentanter til deres tro, men ofte vaklende og uldne halvgrønne støttepartier i spørgsmålet om bebyggelse af grønne områder og Lynetteholmen-projektet: SF og Radikale. Det nye er, at SF, Radikale, Alternativet og Enhedslisten udgør et flertal på 29 af 55 borgerrepræsentanter.

Det betyder, at Socialdemokratiet ikke længere kan tryne de to første ved at udelukke dem fra budgetaftaler som i 2020, hvis de ikke retter ind. Det ny flertal kan bruges til at skabe et kursskifte i politikken for udvikling af en by, der respekterer de grønne frirum, natur- og miljøhensyn.

Socialdemokraterne i København vil med de varige forandringer i det lokale politiske landskab skifte politisk kurs og forandre deres byudviklingsstrategi i en mere grøn retning, ellers risikerer de isolation og fortsat nedtur.

Og så er der en anden revolution, som er skelsættende, men måske ikke får skelsættende konsekvenser? For første gang er 6 af byens 7 borgmestre kvinder. Og ikke nok med det: For første gang udgør kvinderne mere end halvdelen af de valgte. Nærmere bestemt: 55 pct.