Analyse: Trods forsvarsaftalen kan og må der skabes råderum til genopretning af velfærden og grøn omstilling

Med ’Det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik’ har S-regeringen, V, K, RV og SF besluttet at hæve forsvarsudgifterne gradvist frem til 2033 med en årlig forhøjelse på 18 mia. kr. ved periodens slutning. De øgede forsvarsudgifter skal finansieres inden for det økonomiske råderum, som imidlertid er yderst begrænset, forudsat at det demografiske træk på det offentlige forbrug først opfyldes.

For at finansiere stigningen i forsvarsudgifter har S-regeringen og forligspartierne grebet til at øge grænsen for det ‘strukturelle underskud’ i budgetloven. Hvor det hidtil har været 0,5 procent stiger det nu til 1 procent. Gennem dette tiltag vokser råderummet frem til 2033 med 18 milliarder kr. til i alt 53 mia. kr. i 2033, men det demografiske træk kræver frem til 2033 de 35 af disse milliarder.

Der er derfor kun 18 milliarder kr. som kan bruges frem mod 2033, og efter det nationale kompromis spises det råderum nu op af stigningen i forsvarsudgifterne, der som anført frem til 2033 øges med samme beløb. Det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik’ tømmer således det økonomiske råderum frem til 2033.

Genopretning af velfærd giver økonomiske udfordringer

Denne tømning af det økonomiske råderum i perioden frem til 2033 skaber et kæmpe problem, idet mange andre områder inden for den offentlige sektor også kræver investeringer.

Efter velfærden i 10’erne – på baggrund af den borgerlige økonomisk politik, og den deraf følgende prioritering af skattelettelser – ikke har fulgt det fulde/udvidede demografiske træk, og i perioder ikke en gang opfyldte det umiddelbare demografisk træk, trænger en opjustering af ressourcetilførslen til velfærden sig på.

“Tilsammen vil genopretningen af velfærden og prioritering af den grønne omstilling kræve et omfattende løft i ressourcetildelingen til den offentlige sektor, der skal bruge 7 milliarder kr. ekstra årligt, eller 70 milliarder kroner i hele perioden.”

Først og fremmest skal den offentlige sektor frem til 2030 løftes generelt – ikke bare i overensstemmelse med befolkningsudviklingen, men også med velstandsudviklingen. Det er nødvendigt for, at der dermed kan skabes økonomisk mulighed for en opdatering af velfærden, så der er midler til fx ny medicin, ny teknologi og nye tilbud. Det alene skaber behov for en årlig gennemsnitlig realvækst i ressourcetilførslen til velfærden på + 3 mia. kr. i perioden 2023 – 2033.

For det andet er sundhedsvæsenet tydeligvis i krise, og kalder på et massivt løft efter mange års udhuling gennem besparelser, opskruning af arbejdstempo og et markant lønefterslæb for sundhedspersonalet. Det skaber et yderligere behov for en årlig gennemsnitlig realvækst i ressourcetilførslen til den offentlige sektor, nærmere bestemt sundhedsvæsenet, på 2 milliarder kr. om året fra 2023 – 2033.

For det tredje vil der være behov for genopretning og løft af velfærden også på de kommunale områder: Ældrepleje, folkeskole og daginstitutioner, hvor standarden og bemandingen gennem 10´erne er blevet udhulet sparepolitikken. Det øger behovet for at udbygge ressourcetilførslen i perioden med yderligere 1 milliard kroner

For det tredje vil der være behov for genopretning og løft af velfærden også på de kommunale områder: Ældrepleje, folkeskole og daginstitutioner, hvor standarden og bemandingen gennem 10´erne er blevet udhulet sparepolitikken. Det øger behovet for at udbygge ressourcetilførslen i perioden yderligere med en gennemsnitlig årlig realvækst på 1 milliard kroner årligt fra 2023 til 2033.

Endelig må der for det fjerde frem mod 2030 – og formentlig også i de nærmest år – forventes at skulle foretages betydelige investeringer i grøn omstilling, hvis klimamålet om 70 procents reduktion af udledningen af drivhusgasser skal nås. Det øger behovet yderligere for at udbygge ressourcetilførslen til det offentlige i perioden de næste ti år med en yderligere årlig gennemsnitlig realvækst på op til 1 mia. kr. til grøn omstilling.

Tilsammen vil genopretningen af velfærden og prioritering af den grønne omstilling kræve et omfattende løft i ressourcetildelingen til den offentlige sektor, der skal bruge 7 milliarder kr. ekstra årligt, eller 70 milliarder kroner i hele perioden.

Løsning: Fremskynd pensionsbeskatning og rul skattelettelser tilbage

Hvordan kan de her fortsatte velfærdsforbedringer så finansieres, hvis det eksisterende råderum tømmes af øgede forsvarsudgifter? Svaret er, at der er mulighed for at udbygge råderummet frem til 2030/2033 ved at øge de offentlige indtægter – hvis der er politisk vilje og opbakning.

Råderummet kan for det første øges ganske væsentligt ved at fremskynde pensions-beskatningen. Den danske stat har et tilgodehavende på omkring 1.750 mia. kr., som efter gældende regler først beskattes ved udbetaling af pensionerne, dvs. over en længere årrække – og for de fleste pensionsopsparingers vedkommende ude i fremtiden. Pensionsbeskatningen kunne i stedet fremrykkes til indbetalingstidspunktet. Indregnes hele den udskudte pensionsbeskatning i dag, vil gevinsten være 2-3 procent af det danske BNP, hvilket svarer til en årlig forbedring af de offentlige finanser på mellem 40 og 60 mia. kr.

Da skattelettelser har været finansieret gennem tilbageholdenhed og besparelser på velfærden, ville det være mere end rimeligt, hvis nogle af dem blev geninddraget til at forbedre velfærden, løfte de offentlige lønninger og investere i grøn omstilling

En sådan omlægning af pensionsbeskatningen skal ikke nødvendigvis ske fra det ene år til det næste, men kunne gennemføres gradvist. Man kunne indlede reformen med, at skattefradraget blev ens for alle. Det vil sige, at pensionsindbetalinger i fremtiden fradrages i bunden af indkomsten. Det vil dog reducere stigningen i det offentlige provenu.

For det andet er der den nærliggende mulighed at øge råderummet ved at udbygge skatteindtægterne. Man kan tilbagerulle de skattelettelser, som den borgerligt økonomiske politik har givet igennem de seneste årtier, fortrinsvis til de velstillede. På indkomstskat, afgifter og ejendomsskat er der samlet givet lettelser på omkring årligt 65 – 80 mia. kr. Efter tilbageløb udgør den varige virkning heraf omkring 55 mia. kr. årligt.

Da skattelettelser har været finansieret gennem tilbageholdenhed og besparelser på velfærden, ville det være mere end rimeligt, hvis nogle af dem blev geninddraget til at forbedre velfærden, løfte de offentlige lønninger og investere i grøn omstilling. Det kan gøres ud fra den rimelige betragtning, at behovene fra velfærd og klima er så store, at der ikke (længere) er råd til skattelettelserne, hvis der da nogensinde har været det.

Også hvad angår tilbagerulning af skattelettelserne kunne man gå gradvist frem, og starte med at tilbageføre de rene topskattelettelser, som primært er kommet de økonomiske velhavende til gode.

Om Det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik er fornuftigt er anden diskussion. Men de økonomiske konsekvenser af aftalen for velfærden og den grønne omstilling – samt ikke mindst, hvilke alternative kilder til finansiering, der kan findes – er afgørende at få bragt i spil.