Anmeldelse: Anarkisme for begyndere – nu på dansk

For antiautoritære socialister var det noget af en begivenhed, da Dolors Marins bog Anarkisme – en grundbog blev udgivet på dansk sidste år (se Solidaritet 14/10 ’21).

Lever bogen så op til forventningerne? Ja, i rimelig grad. Forfatterens store engagement, og encyklopædiske viden, gennemlyser værket fra først til sidst. Som mange andre introduktioner er bogen opbygget som en historisk oversigt, og mange små fodnoter forneden på siderne, med årstal for vigtige begivenheder, bidrager til det letlæselige præg. Af anarkismens ”store navne” er der korte, livlige karakteristikker, og bogen redder en del, i dag mindre kendte ihærdige aktivister, fra en ufortjent glemsel.

Historisk gennemgang med skønhedspletter

Bogen fortæller om anarkismens forhistorie i det 17. og 18. århundrede, og leverer en sympatisk rehabilitering af ludditterne. De var ikke de primitive maskinstormere, de er blevet gjort til, men snarere arbejderklassens rationelle selvforsvar mod de forringede løn- & arbejdsvilkår, og den højere arbejdsløshed, som mekaniseringen medførte.

Den kritik er stadig aktuel i dag, og fremhæves blandt andet af nutidige marxister som Gavin Mueller i bogen: Breaking Things at Work. The Luddites Were Right about Why You Hate Your Job.

Der er meget om den Franske Revolution, men ikke om de – fra et anarkistisk synspunkt – interessante selvstyrende sektioner i Paris. Bogen præsenterer også den præ-anarkistiske oplysningstænker Godwin og den tidlige feminist Mary Wollstonecraft. Også de tidlige, utopiske socialister bliver særdeles grundigt behandlet, og også ”rehabiliteret”. De var ikke bare drømmere, men langt forud for deres tid i deres visionære fantasi! I gennemgangen af det 18. og 19. århundrede er der også et langt, detaljeret afsnit om feministen Flora Tristan, og hendes eventyrlige liv som ‘praktisk utopist’.

I kapitel 5 kommer man så til Anarkismens Fædre: Proudhon, Bakunin, Kropotkin m. fl. Endnu en gang ærgrer man sig over den fejl, at Kropotkin omtales som ”prins”, skønt hans adelstitel – som han frasagde sig – var fyrste. Misforståelsen synes at stamme fra engelske oversættelser, hvor ‘prince’ kan betyde begge dele. Når der står, at hans familie ”havde 1200 slaver”, ville den korrekte betegnelse her have været livegne.

Vold, forræderi og martyrer

Såvel kvindekamp som progressive skole-eksperimenter og kooperative projekter bliver taget under kyndig behandling. Men i et forsøg på at definere ”anarkosyndikalisme” bliver en af bogens gennemgående svagheder tydelig: Et ind i mellem klodset, uklart, noget forvirrende sprog, hvor det for den ikke-spanskkyndige er svært at afgøre, om dette skyldes originalen, oversættelsen, eller en kombination.

Kapitlet om den ‘anarkistiske illegitimisme’ sidst i det 19. århundrede er informativt, men problematisk. Holdningen til attentaterne og røverierne virker fascineret, og vagt udistanceret positiv (”… vidner om anarkismens vitalitet.”). Man savner kritisk refleksion over baggrunden for – og følgerne af – den individuelle terrorisme, i nogle år, hvor anarkisterne var mere frakoblet fra arbejderbevægelsen. Der mangler også tanker over forskellen på revolutionær vold som en del af en bredere klassekamp, eller som et substitut for deltagelse i denne kamp.

I kapitlet om den russiske revolution får man genopfrisket de fængende historier om bolsjevikkernes forræderi mod revolutionen, om Kronstadt-opstanden og den anarkistiske guerilla i Ukraine. Desuden optræder et langt afsnit om den store russiske forfatter, Lev Tolstoj, som ganske vist døde før revolutionen. Desværre er kapitlet skæmmet af sjuskefejl: Stephan Zweig omtales som en tysk forfatter, Tolstoj som katolik, og der tales uden historisk belæg om en ”menschevikisk hær” i Ukraine 1918.

Kapitlet om anarkister i Den Nye Verden har en rigtig god gennemgang af Argentina, hvor der gøres rede for den store anarkistiske fagbevægelse FORA, og for Opstanden i Patagonien 1920-22. Men når det kommer til USA, kan man undre sig over, at der står vældig meget om den indvandrede tyske agitator Johan Most, hvorimod centrale personer for den anarkistiske arbejderbevægelse som ”Chicago-martyrerne”, der blev udsat for et justitsmord efter ”Haymarket-optøjerne” i 1886, bliver spist af med en fodnote – som tilmed indeholder flere faktuelle fejl!

Bogens bedste kapitel er en grundig, engageret, indsigtsfuld gennemgang af den anarkosyndikalistiske revolution i Spanien (”Spanien i alle anarkisters hjerter”), hvor der både er meget kendt og meget nyt.

Inspirerende introduktion

De sidste kapitler om Efterkrigstiden og anarkismens aktualitet er svagere og lidt ujævne. Selvfølgelig må man træffe nogle valg, når man gerne vil favne bredere – som at tage ”antipsykiatrien” med – end det snævert, eksplicit anarkistiske. Alligevel kan det undre, at der er flere sider om dels Kafka (d. 1924), dels ”En Verdensomsejling under Havet” (1869), når 1960’ernes Provo-bevægelse kun får en fodnote!

Angående anarkismen i det 21. århundrede er der givende gennemgange af en række nyere skribenter, hackergruppen Anonymous og zapatisterne. Bogen skriver dog intet om det revolutionære Rojava.

Hvis man er opmærksom på, at bogen har sin force i inspirerende narrativer, ikke i akademisk nøjagtighed el. analytisk stringens, er der bestemt tale om en god, læseværdig introduktion, som den også kaldes i originaludgaven. Dolors Marin giver også anarkismen et tiltalende feministisk twist!

For samtidige anarkister eller politisk interesserede kan den forbilledligt klare, velargumenterede Black Flame. The Revolutionary Class Politics of Anarchism and Syndicalism af Lucien van der Walt anbefales som en mere udførlig bog om anarkismens historie. Hvis man vil starte med at læse om anarkisme på dansk, er Dolors Marins bog imidlertid et godt sted at starte.

Dolors Marin: Anarkisme. En Grundbog. Forlaget politisk revy. Oversat af Lars Troels Møller. 272 sider. Vejl. pris 199 kr.