Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
15. november. 2021

Anonyme aktivister opfordrer til at hive valgplakater ned

Aktivisterne har opstillet en leg, hvor man får point efter, hvor svære valgplakaterne er at hive ned. “Vanvittigt ærgerligt”, lyder det fra lokalpolitiker.

Foto: Dukop.dk

På hjemmesiden dukop.dk har en anonym bruger lavet en begivenhed, hvor vedkommende opfordrer til, at man tager politikernes valgplakater ned.
På begivenheden opfordres der samtidig til, at man deltager i et såkaldt “”Clean your neighborhood” game”, hvor man hiver valgplakater ned og får point efter, hvor mange plakater man hiver ned, og hvor svært tilgængelige de er.

Spil om valgplakater

Der gives 1 point til plakater, som er nemme at nå, 2 point til dem, hvor man skal bruge en stige og ekstra point, hvis man efterfølgende bruger plakaterne til “noget kreativt”.

Den anonyme bruger foreslår, at man kan efterlade plakater på veje eller cykelstier, så folk kan køre over dem, bruge dem som byggematerialer eller lave dem til et korthus, som symboliserer det politiske system i Danmark.

Den anonyme bruger foreslår, at man kan efterlade plakater på veje eller cykelstier, så folk kan køre over dem

Efterfølgende kan man sende et billede til en e-mail, og en vinder vil blive kåret baseret på det indsendte materiale.

Solidaritet.dk har via e-mailen forsøgt at komme i kontakt med den anonyme bruger for at høre, hvad deres begrundelse er til at opfordre til at valgplakaterne hives ned, men vi har ikke modtaget svar. Begivenheden indledes dog med en engelsk tekst, hvor der står: “Er du dødtræt af valgplakater? Der tiltvinger sig adgang til vores hverdag, og forurener den lokale æstetik? Det er vi også!” Af mange vil det nok blive tolket som en form for kritik af det politiske system.

Politiker: vanvittig ærgerligt

En af de politikere, som har oplevet at få hevet sine valgplakater ned, er Benjamin Friis, som stiller op for SF i København. “Jeg er ærgerlige over plakaterne bliver hevet ned. Og jeg er ekstra ærgerlig over, at der bliver opfordret til hærværk”, siger Benjamin Friis om de anonyme aktivister.

“Det er immervæk svært at tage demokratisk ansvar, hvis folk opfordrer til at hive plakaterne ned”, tilføjer han. Han fortæller, at flere politikere har oplevet at deres valgplakater er blevet fjernet.

“Vi er magtesløse overfor, at vores plakater bliver hevet ned. Og når de ligger og flyder, så falder det tilbage på os, fordi det ligner, at vi har efterladt en krigssti”, siger Benjamin Friis. Han fortæller, at mange af hans plakater er blevet smidt ned på togskinnerne, hvilket betyder, at han ikke har mulighed for at fjerne dem igen.

Hvorvidt det er de samme mennesker, der står bag opfordringen til at hive plakater ned, som også har hevet Benjamin Friis´ og de andre politikeres plakater ned, vides ikke. Men Benjamin Friis fortæller, at det ligner en samlet aktion, hvor mange plakater er blevet fjernet fra en den samme bro i Valby.

“Jeg har set, at det er gået ud over plakater fra blandt andet Socialdemokratiet, SF og Konservative. Så det er plakater fra begge sider af det politiske spektrum, der er hevet ned. Det er helt sikkert nogle udefra, som er generelt nedern”, siger Benjamin Friis.


Om skribenten

Emma Inge Hansen

Emma Inge Hansen

Cand.mag i analytisk journalistik. Nyhedskoordinator og organisationsmedarbejder i Solidaritet. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER