Antizionisme er ikke antisemitisme. Det har vi rettens ord for

I vore dage kan man ikke kritisere den israelske regering og dens politik over for palæstinenserne uden at blive beskyldt for antisemitisme. Yngre deltagere i den politiske debat tror måske at det er et nyt fænomen, aktualiseret ved Netanyahus regering.

Der kan derfor være grund til at gøre opmærksom på, at den kritik går tilbage til 1980. Det var året, hvor John Lennon blev myrdet, og Venus Williams og Morten Messerschmidt blev født.

Det var dengang, partiet Venstresocialisterne eksisterede – fra sin start kendt for sin antikapitalistiske og antiimperialistiske holdning. Et af partiets folketingsmedlemmer var Steen Folke.  I flere læserbreve i Politiken blev han beskyldt for ”jødehetz” og at “propagandere for antisemitisme.” Steen sagde, at han havde udtalt sig om Israels politik over for palæstinenserne.

Steen Folke var ellers kendt for både langmodighed og tolerance, men gentagelserne gjorde ham så forbandet, at han i 1980 anlagde sag mod skribenten, overlæge Axel Lademann fra Aalborg.

Steen udtalte til dagbladet Vestkysten, at han afskyede racistisk ideologi, men bekendte sig til antizionisme. Den zionistiske stat Israel var en uretfærdighed i forhold til den oprindelige palæstinensiske befolkning. Og faktisk vandt han sagen og fik dommerens ord for, at antizionisme ikke er antisemitisme.

Hvis du finder Weekendavisen fra 2. oktober 1981, kan du læse den fulde ordlyd af dommen i injuriesagen i artiklen “En historisk dom i Aalborg har fastslået, at anti-zionisme ikke er anti-semitisme”.

Selv om det nu er 45 år siden, er der ingen grund til at glemme det.

Opdateret 5. september 2024: Korrekt dato for artiklen i Weekendavisen.