APM Terminals grove udbytningsmetoder: Mærsk bag facaden

Af John Graversgaard, medlem af Kritisk Revys redaktion

Enorme profitter og monopolkapitalisme

Mærsk og andre rederier har profiteret voldsomt på det kaos, som opstod i de globale forsyningskæder under den globale Covid-pandemi. Der opstod et logistisk kaos, mens forbrugere og virksomheder blev udsat for høje priser og forsinkelser. ​​ Især oliefirmaerne har scoret på krisen, men container-fragten er i dag en meget monopoliseret sektor, og har øget sine priser langt over hvad de øgede oliepriser har betydet.

Selv den amerikanske præsident Joe Biden har talt om karteldannelse, hvor rederier har samlet sig i 3 store alliancer. ​​ På møde med havnearbejdere i Los Angeles skal han have udtalt ,at ”han ifølge eget udsagn har lyst til at stikke dem en på skrinet”(JP Erhverv, 27. aug. 2022).

Mærsk kunne sidste år præsentere det største overskud nogensinde for en dansk virksomhed med et resultat på mere end 100 milliarder kroner. Samme år kunne APM Terminals i Monrovia uhindret sætte priserne op med 9,7 procent. En havn, som APM Terminals i 2010 sikrede sig fuldstændig kontrol med fra 2011 og 25 år frem.(Ekstra Bladet, 20 juli 2022).

Ekstra Bladets leder ​​ 20. juli 2022 om Mærsk bag facaden er værd at citere:

”Rederigiganten A.P. Møller-Mærsk er et ærkedansk ikon - et imperium, hvis blå stjerne udstråler kvalitet og stabilitet. Kendt og respekteret over hele verden. Et globalt selskab med stærke bånd til kongehus og statsmagt. ​​ 

Sådan lyder den fortælling, ledelsen i hovedkvarteret på Esplanaden i København gerne spreder. ​​ Men bag den polerede facade hersker en benhård forretningsstruktur, som vi sjældent hører noget om. For nylig blev der afsløret voldtægter, grænseoverskridende og chikanerende adfærd på flere af rederiets skibe. ​​ I dag og de kommende dage følger vi op med beretninger om mareridtsagtige forhold på en stor udenlandsk Mærsk-ejet arbejdsplads.”

EKSTRA BLADETS Peter Jeppesen og Anthon Unger har sammen med det undersøgende medie Danwatch været i Liberias hovedstad Monrovia og talt med 14 nuværende og tidligere ansatte på APM Terminals - et af koncernens datterselskaber. Selvom de pågældende frygter repressalier fra Mærsk, står de frem med navn og billede, for nu skal sandheden frem om rederiet. Koste, hvad det koste vil.

EN TIDLIGERE finansdirektør fortæller, hvordan ansatte systematisk snydes for løn. En operatør kan berette om alvorlige gener fra cementstøvet. En tidligere medarbejder i sundheds- og sikkerhedsafdelingen advarede ledelsen om sundhedsfare, men blev fyret.

En fhv. tillidsmand blev chikaneret så kraftigt, at han blev tvunget til at sige op. En elektriker fortæller, hvordan de bliver nødt til at arbejde uden ordentligt sikkerhedsudstyr, når cementskibene ankommer til hovedstaden i Liberia.Vi ville gerne have konfronteret Mærsk-ledelsen med disse anklager, men må nøjes med en erklæring fra pressechefen. Hun erkender, at der har været ’uoverensstemmelser’ i havnen i Monrovia, men forsikrer, at der bliver arbejdet med problemerne. MÆRSKS forretningsmodel bygger på ’rettidig omhu’, men den omhu omfatter øjensynligt ikke virksomhedens medarbejdere i Liberia.

Sidste år høstede rederigiganten danmarkshistoriens største overskud: 117,5 milliarder kr. - man har altså kunnet putte en milliard kr. i lommen hver tredje dag! ​​ MEN I DATTERSELSKABET langt fra Esplanaden har de ansatte intet mærket til de gode tider. Her udløser en arbejdsuge på op til 60 timer, badet i cementstøv, en månedsløn på 4000-7000 kr. Det ligner slaveri. ”

Tages op i Folketinget

Efter afsløringerne har Enhedslistens udviklingsordfører Christian Juhl indkaldt erhvervsminister Simon Kollerup og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (begge S) til samråd i Folketingets Beskæftigelses-udvalg. Her skal de forklare, hvad de vil gøre ved Mærsks brud på arbejdstagerrettighederne.

“Danmark har tilsluttet sig en række konventioner fra ILO (Den Internationale Arbejdsorganisation, red.) om ansattes vilkår, som danske virksomheder er forpligtede til at følge, men som Mærsk ser stort på i Liberia. Og det på trods af at Mærsk præsterer milliard-overskud på deres aktiviteter kloden rundt. Grov udnyttelse af arbejdere som disse bør stoppes”, har Christian Juhl udtalt til Danwatch og Ekstra Bladet.

Ud over at indkalde erhvervsministeren i samråd om sagen vil Christian Juhl rejse sagen over for OECD-kontaktpunktet i Danmark. Se mere om mere om OECDs kontaktpunkt (NCP) og de internationale regler for multinationale selskaber her: https://www.virksomhedsadfaerd.dk/

Også fagforbundet 3F Transport, der organiserer danske havnearbejdere, er kommet på banen. Deres næstformand Karsten Kristensen har kaldt forholdene på havnen i Monrovia for “rystende”. ​​ “Mærsk ved udmærket godt, hvordan de skal behandle deres medarbejdere. Det ser vi herhjemme, men ude i verden opererer de tydeligvis efter laveste fællesnævner. Det er ikke pænt at se på”, sagde han til Danwatch og Ekstra Bladet ​​ 20. juli 2022.

Forholdene på havnen i Monrovia

Det lykkedes for Ekstra Bladet og det undersøgende medie Danwatch at få kontakt til arbejdere, som enten arbejder eller har arbejdet på havnen i Monrovia. Den såkaldte ”Freeport of Monrovia – Gateway to Liberias Economy” styres af Mærsk gennem datterselskabet APM Terminals. Det er en havn lukket inde af pigtråd og adgang forbudt skilte. Men alligevel fik de kontakt til arbejdere, som kunne fortælle om at arbejde i sundhedsskadeligt cementstøv, om chikane af fagligt aktive og en elendig løn.

Arbejdere ​​ fortæller om forhold, som vi ikke ser i vores del af verden. Arbejderes liv i Afrika er åbenbart mindre værd. Når der læsses cement på havnen, er der støv over det hele. Cement skal normalt transporteres i lukkede systemer, så der ikke er støvudvikling til omgivelserne, men åbenbart ikke på havnen i Monrovia. De udtrykker frygt for deres helbred, for når støvet først kommer ned i lungerne, risikerer man alvorlige sygdomme. Støvet er der over det hele, og man kan ikke bare stoppe med at trække vejret. Der fortælles om mangel på egnede støvmasker og sikkerhedsbriller, så man kan beskytte åndedræt og øjne mod det sundhedsfarlige støv. Ledelsen er oplyst om det, og kan ifølge arbejderne se støvproblemet direkte fra deres kontorer. ​​ 

Der snydes også med lønnen, og tidligere ansatte direktører fortæller, at de er gået til retten med det og fået medhold, men at APM har anket til højesteret i Liberia. De ansatte skal være blevet snydt for et anseeligt millionbeløb. Fagligt aktive oplever at blive chikaneret. ​​ De har fået anonyme opkald med opfordringer til at stikke piben ind.

Jackie Doe, præsident for fagforeningen for havnearbejdere i Liberia, siger:

”- Hvor de i andre lande ejer en mindre andel, ejer APM Terminals 100 procent af havnen i Monrovia. Og når de ejer det hele, bør de også betale deres medarbejdere, hvad de lover dem. Havnen bør styres, så befolkningen også får glæde af den. Men sådan er det ikke med APM Terminals; de har ikke respekt for landet; de tager bare, hvad de vil have.”

Danwatch og Ekstrabladets afsløringer har også fået politiske konsekvenser i Liberia. Politikere truer med at annullere Mærsks kontrakt, men om det har nogen gang på jorden er nok tvivlsomt. ​​ Store transnationale firmaer er kendt for at bruge dyre advokater, og bestikkelse kan antage mange former for at lægge pres på en svag regering, som er glad for udenlandske investeringer, samt ser stort på arbejderrettigheder og landets suverænitet. ​​ En politiker udtalte til Danwatch: ​​ “Ja, APM Terminal er en stor, international virksomhed, men fortsætter de på denne måde, må vi i Repræsentanternes Hus genoverveje deres kontrakt. Så kan vi ikke stole på dem”, siger han til Danwatch og Ekstra Bladet. “Mærsk er arrogante. De lever ikke op til, hvad de lover”.

Efter disse afsløringer kan Danwatch berette, at arbejderne på havnen i Monrovia har fået en forbedret sundhedsforsikring. Når det gælder de voldsomme problemer med cementstøv, kunne de ikke få hjælp:

“Hvis medarbejderne skal have tjekket deres lunger ordentligt, skal de have det gjort på JFK Hospital, men det kræver egenbetaling, og det er der ingen, der har råd til”, siger Jackie Doe, leder af havnearbejdernes fagforening, DOWUL.

Allerede i april 2021 havde Mærsk fået kritik af Liberias regering. ​​ Arbejdsministeriet krævede, at APM Terminals skulle give arbejderne en “tilfredsstillende” sundhedsforsikring inden for 60 dage. ​​ Men først med et års forsinkelse reagerede Mærsk. I sandhed udtryk for arbejderforagt!

Det betaler sig at kæmpe

Det vedvarende pres fra en aktiv fagforening og international støtte giver resultater. Således kunne Danwatch ​​ 25. aug. 2022 fortælle, at Mærsk i en aftale med fagforeningen havde accepteret at betale arbejderne, hvad de var blevet snydt for.

APM Terminals indgik en aftale med Dock Workers Union of Liberia. Det skete på Liberias arbejdsminister Charles H. Gibsons kontor. ​​ Det sikrede samtlige nuværende ansatte i APM Terminals Liberia en lønforhøjelse på 8,33 % gældende fra april 2022. Ballah Kpadeh, truckfører og tillidsmand på havnen i Monrovia, er glad for aftalen, fortalte han til Danwatch og Ekstra Bladet:

“Det skulle aldrig have taget os over ti år at komme så langt. Mærsk har trukket forhandlingerne i langdrag, og det er kun, fordi de nu har fået dårlig presse, at det er lykkedes at lave et kompromis”.

Havnearbejdernes internationale solidaritet: We will never walk alone again

Havnearbejderne er en af de få faggrupper, som har forstået at organisere sig i et effektivt internationalt netværk. De har brudt med den ofte meget bureaukratiske og topstyrede fagbevægelse, som har svært ved at reagere, selv om huset bogstaveligt talt brænder. Havnearbejderne er traditionelt godt fagligt organiseret og har lært at stå sammen. Derfor er de ofte i konflikt med arbejdskøberne, som har svært ved at acceptere, at deres ledelsesmonopol på havnene bliver udfordret. Konflikter rammer kapitalismens internationale forsyningskæder, hvor havnene er en central infrastruktur.

For at styrke deres samarbejde dannede de i 2000 The International Dockworkers Council (IDC) bestående af 92 fagforeninger fra 41 lande med over 100.000 tilknyttede medlemmer. Se ​​ International ​​ Dockworkers Council. ​​ Formålet er at forsvare arbejdsstandarder både økonomisk og socialt samt medvirke til god praksis i den maritime industri. ​​ De har delt verden op i zoner - med zone-koordinatorer ansvarlige for koordinering af regionale konflikter og kontakten til IDC. Der holdes generalforsamling hvert andet år, og hver organisation har 1 stemme.

Den kapitalistiske globalisering og væksten i skibstransport med store monopoldannelser har medført, at kapitalen arbejder for øget kontrol med havneindustrien med henblik på at fjerne regler og forringe havnearbejdernes løn- og arbejdsforhold. Kapitalen retter skytset mod fagforeningerne, og arbejder på at nedbryde det kollektive sammenhold som havnearbejderne har opbygget. Havnearbejderne mærker et øget pres i form af øget jobusikkerhed, fyringer samt mere stress og øget risiko for arbejdsskader.

Havnearbejdernes svar har været dannelsen af IDC, en demokratisk organisering, hvor de kan tale med en stemme på internationalt plan. En organisation som tager udgangspunkt i deres behov og forstår deres situation.

Union-Busting er metoden

Den voldsomme konflikt i Liverpool for 20 år siden, hvor den konservative Thatcher regering og kapitalen søgte at knuse havnearbejdernes solidaritet, er ikke glemt i havnearbejdernes historiebog. Det er i dag den samme grundkonflikt, som udspiller sig. De magtfulde koncerner forsøger at knække nakken på havnearbejderne med alle mulige beskidte metoder. Det er en opslidende kamp, hvor målet for kapitalen er at få skubbet fagforeningerne helt ud af havnene og sikre deres ledelsesret helt uindskrænket. Også kaldet Union Busting (fagforeningsbekæmpelse). Vi ser hele tiden kampe, og der er løbende alvorlige konflikter i mange lande.

På godt dansk kan man kalde det for ”Bekvemmelighedshavne”, hvor målet er, at havnene kommer under lige så autoritær kommando som skibe under bekvemmelighedsflag. Dvs. havnearbejderne får lov til at komme på arbejde, men med et minimum af rettigheder. Men her har kapitalen gjort regning uden vært. Havnearbejderne giver ikke så let op. Men det er stærke kræfter, de er oppe imod.

ILO-konventionen om havnearbejde

Verdens havne har været frontlinjen i kampen mod social dumping i over hundrede år. For at forhindre at udenlandske søfolk bliver brugt som havnearbejdere, er havnearbejde organiseret på en speciel måde, hvor fagforeningen normalt driver egne losse- og laste-kontorer. Disse nonprofit-selskaber har fortrinsret til alt losse- og laste-arbejde.

FN`s arbejdsorganisation ILO har i konvention 137 givet havnearbejdere fortrinsret til losning og lastning af gods på havne. De fleste lande har tiltrådt denne konvention. Formålet med konventionen var at sikre havnearbejdere en fast eller stabil beskæftigelse og begrænse den usikkerhed, som havnearbejderne altid har været udsat for - især på grund af den svingende produktion på en havn. Det centrale virkemiddel er, at det er registrerede havnearbejdere, som har fortrinsret til havnearbejdet, jf. artikel 3. Men denne sociale beskyttelse af en gruppe arbejdere er hele tiden under angreb af arbejdskøbere, som ønsker at erstatte havnearbejderne med brug af søfolk, løsarbejdere og uorganiserede. Derfor er der hele tiden faglige kampe, hvor havnearbejderne har brug for international solidaritet.

EU som kampplads og modstander

EU`s regler om det indre marked står over denne ILO konvention, siger en nylig dom i Norges Højesteret. Skulle man have nogen illusioner om EU, så må de nu briste. De norske havnearbejdere og deres fagforening har i en konflikt med et dansk rederi Holship henholdt sig til ILO konventionen om, at havnearbejde udføres kun af registrerede havnearbejdere. ​​ Samt at ILO konventionen står over EØS aftalen med EU om det indre marked. Man har derfor blokeret, at ansatte fra Holship kunne udføre losse- og lastearbejde.

Men i norsk Højesteret dømte 10 ud af 17 dommere, at det indre markeds regler om etableringsfrihed vejer tungere end ILO konventionen og norske aftaler, samt idømte havnearbejdernes fagforening og LO en stor bod. Dermed er havnearbejdernes fortrinsret i praksis blevet kendt ulovlig. Efter denne krigserklæring mod havnearbejderne er der nu stemning i Norsk Transportarbejderforbund for, at Norge helt skal bryde med EØS -aftalen med EU. Se ​​ www.eu-fagligt.dk. Denne dom vil uden tvivl blive anvendt af kapitalen i den fortsatte ”union-busting” i Europa.

Det grundlæggende for kapitalen er liberalisering og afregulering, og i mere end 15 år har EU–kommissionen virket som villigt redskab. Allerede i 2001 forsøgte EU med nyliberalistisk afregulering, men mødte voldsomme protester; og i 2003 endte det med et stort nederlag for kommissionen, da EU-parlamentet med stemmerne 229 mod 209 afviste havnedirektivet. Men EU handler ikke om demokrati, og allerede i 2004 fremlagde kommissionen et nyt havnedirektiv. Og indkasserede et nyt nederlag i 2006 - hvor 532 ud af 677 stemte imod. Man valgte derfor en ny strategi og lavede nu en forordning og ikke et direktiv. Man lavede en mere blød formulering, som er anbefalinger og ikke som et direktiv, der skal omsættes til national lovgivning. Og fjernede de krav om liberalisering som havde mødt så meget modstand. Og nu blev den 3. Havnepakke godkendt i EU-parlamentet. ​​ 

Men afreguleringen er ikke taget af bordet. Gennem del og hersk vil kapitalen og EU-kommissionen fortsætte med at undergrave havnearbejdernes fagforeninger. Dommen i Norge viser klart, at reglerne om det indre marked står over alt andet, og betyder at arbejdskøberne mener sig i deres gode ret til at erstatte havnearbejdere med anden og billigere arbejdskraft. Et eksempel er den spanske regerings angreb på havnearbejderne, hvor man truede med at fyre mindst 6.500 havnearbejdere.

APM Terminals

Set fra et dansk perspektiv er det interessant, at Mærsk-virksomheden APM Terminals er blevet en af verdens største havneoperatører. Med over 22.000 ansatte og 76 havneterminaler i deres globale netværk er APM Terminals en af de store spillere.

APM Terminals er kendt for at være en smart kynisk virksomhed, som helst undgår at lave aftaler med fagforeninger, men når havnearbejderne er organiseret så at indgå aftaler - men samtidig undergrave og udhule havnearbejdernes arbejdsforhold. I 2012 strejkede havnearbejderne i Los Angeles i 8 dage således mod, at APM havde foretaget telefonaflytning af deres tillidsfolk.

Metoden APM anvender er altid henvendelser til offentligheden og deres kunder om nødvendigheden af, at varerne kommer frem i rette tid - med havnearbejderne som skurkene der kommer grus i koncernens velsmurte maskineri. En løgn, som medier effektivt viderebringer, og havnearbejderne søger at bekæmpe gennem deres solidaritet og faglige styrke.

Som eks. kan nævnes den faglige konflikt på Gøteborg terminalen. Over 50 % af al containerfragt går igennem Gøteborg Havn - der er den eneste havn i Sverige, som kan modtage oceangående fartøjer og er Skandinaviens største. Det svenske havnearbejderforbund ​​ organiserer 85 % af havnearbejderne i Gøteborg, men APM har i stedet tegnet overenskomst med Transportarbejderforbundet. APM nægter at gå i reelle forhandlinger med Havnearbejderforbundet - og forsøger systematisk at undergrave fagforeningens indflydelse gennem trusler, fyringer og chikane af fagforeningen.

En ny mere aggressiv ledelse i APM indfører en mere anti-faglig politik, som er præget af diktat og forringelser først af tjenestemændenes forhold. Siden blev havnearbejderne gradvist udelukket fra drøftelser og beslutninger om produktionen på terminalen. Lovgivning, arbejdsmiljøregler og kollektive aftaler m.m. blev tilsidesat. APM ville diktere hvem og hvor mange faglige tillidsfolk, som skulle deltage i forhandlinger. Tillidsfolk blev lagt hindringer i vejen, når de ville informere medlemmerne. Folk besluttede derfor at bruge konfliktvåbnet. I april og maj 2016 var der strejker i flere dage, og man forsøgte derefter forhandlingsvejen. Men APM har været helt afvisende over for forhandling og mægling. ​​ Det medførte nye arbejdsnedlæggelser og forberedelse af sympatiaktioner. De svenske havnearbejdere gik ud i en appel om støtte fra deres internationale netværk. Man var indstillet på at bruge alle lovlige og effektive midler samt appellere om bred støtte fra alle Maersk-virksomheder. Så Maersk kommer til at betale prisen for deres anti-faglige politik i Gøteborg. ​​ Havnearbejderne afviser ”fleksibel underkastelse” - som er koncernernes ønsketænkning - og forlanger respekt fra APM.

APM Terminals forsøger at knække havnearbejdernes fagforening, i stedet for at lave en overenskomst, hvad de sagtens kunne. APM Terminals udfordrer havnearbejderne, som ikke har andet valg end at kæmpe, og havnearbejderne appellerer derfor om international støtte. APM Terminals får støtte fra borgerlige kredse, som vil indskrænke strejkeretten. Mønstret er det samme overalt! Det er en global klassekamp!

Noter

APM Terminals: www.apmterminals.com

OLIGOPOLEN BAKOM INFLATIONEN, Proletären, 9. aug. 2022,

https://proletaren.se/artikel/oligopolen-bakom-inflationen

Mærsk bag facaden – Ekstra Bladet

Afsløring: Mareridtsforhold hos Mærsk – Ekstra Bladet

Parlamentsmedlem advarer Mærsk: Vi kan trække jeres kontrakt tilbage - Danwatch

Efter kritik og politisk påbud: Mærsk ændrer sundhedsforsikringen for medarbejdere i Liberia - Danwatch

Efter Danwatch-afsløringer: Nu får Mærsk-medarbejdere i Liberia lønforhøjelse - Danwatch

Fagforening anklager Mærsk for spionage:

http://www.business.dk/transport/fagforening-anklager-maersk-for-spionage

Det svenske havnearbejderforbund, www.hamn.nu

EU-fagligt Netværk: www.eu-fagligt.dk

International Dockworkers Council: www.idcdockworkers.org

Junge Welt: Deregulierung vertagt. EU-»Hafenpaket« wird in Kürze unterzeichnet. Globale Ausschreibung von Dienstleistungen vom Tisch, dafür viele vage Formulierungen

https://www.jungewelt.de/2017/02-06/072.php ​​ 

læsses, ser - Jeg er bange for mit eget helbred og for mine kollegers. Kig på en